Mænds muligheder for at få børn efter kræft

Det er vanskeligt at forudsige, i hvilken grad kemoterapi og strålebehandling vil påvirke den enkeltes evne til at få børn efter behandlingen. Visse operationer kan beskadige sædproduktionen og sædkvaliteten.

Mænd og teenagedrenge bør derfor tilbydes sæddeponering før kræftbehandlinger, som kan nedsætte fertiliteten.

Hvis man ikke selv har levedygtig sæd eller ikke ønsker at benytte sig af muligheden for nedfrysning af sæd, kan man - hvis man senere ønsker at blive far - alternativt overveje at benytte sig af donorsæd. Eller man kan overveje at adoptere.

Hos enkelte mænd uden sædceller i sædvæsken efter kræftbehandling dannes der alligevel få sædceller, som dog ikke kommer med ud i sædvæsken. Lægerne kan forsøge at hjælpe med kirurgisk behandling, hvor man får udtaget sædceller direkte fra testiklerne, som så kan anvendes til reagensglasbefrugtning (ICSI). Sandsynligheden for at finde sædceller er lille, og lægerne kan ikke med sikkerhed forudsige hvem, der kan have gavn af operation.

Opbevaring af sæd i sædbank

Sæden skal fryses ned i en sædbank, inden du går i gang med kræftbehandlingen. Når du har fået lagt en behandlingsplan, kan enten lægen eller du selv kontakte en sædbank og aftale nærmere.

Man producerer sædprøven ved onani. Den bedste sædkvalitet opnås, hvis man ikke har haft sædudløsning de foregående par dage.

Det er sjældent, at kræftbehandlingen bliver forsinket af indsamlingen af sædprøver. Afhængig af sædkvaliteten afleverer man som regel en række sædprøver. Normalt skal der minimum gå 24-48 timer mellem produktionen af hver sædprøve for at sikre, at sædkvaliteten er god nok.

Før nedfrysning af sædprøven bliver kvaliteten vurderet. Ved behov for at starte behandlingen hurtigt, kan man nøjes med en enkelt sæddeponering.

Teenagedrenge med kræft skal også tilbydes mulighed for sæddeponering

De fleste drenge er fra 12-årsalderen i stand til at producere en sædprøve, hvor kvaliteten kan være tilstrækkelig god til at den kan anvendes til fertilitetsbehandling senere i livet.

Lægemiddelstyrelsen har et register over godkendte danske vævscentre, hvor det er tilladt at opbevare æg og sæd:

Register over danske vævscentre

Sæden kan bruges inden behandlingen er slut

Hvis en mand har behov for at bruge deponeret sæd, kan det ske selv inden kræftbehandlingen er overstået. Fertilitetsklinikken vil drøfte med dig og din partner, om det er en god ide, eller om det vil være for stor en belastning.

Hvis en mandlig patient har sædceller i sædvæsken, kan hans sædceller anvendes fra ca. et halvt år efter afsluttet behandling.

Børn efter kræftbehandlingen

Når du er færdig med din behandling og gerne vil stifte familie, kan du og din partner prøve at opnå graviditet på naturlig vis. Flere mænd oplever, at deres evne til at få børn kommer igen et stykke tid efter behandlingen. Det er derfor ikke sikkert, det bliver nødvendigt at bruge sæden i sædbanken. 

Hvis din partner ikke er blevet gravid efter at I har forsøgt i ca. 6 måneder, kan I forsøge med fertilitetsbehandling. Kontakt sædbanken i god tid. Klinikkens læger kan eventuelt hjælpe med hensyn til henvisning til fertilitetsklinik.

Behandlingen for barnløshed foregår på offentlige eller private fertilitetsklinikker.

Se liste over offentlige og private fertilitetsklinikker:

Liste over offentlige og private fertilitetsklinikker

Insemination (IUI) af kvinden med sæd, der har været nedfrosset

Hvis sæden er af god kvalitet, og kvinden ikke har aflukkede æggeledere, vil man oftest tilbyde denne behandling til at starte med.

Sæden opbevares i sædbanken, til du en dag ønsker at blive far. Så vil sæden blive optøet og brugt til at befrugte din partner.

Kvinden vil møde op på klinikken på ægløsningstidspunktet, hvorefter sæden efter optøning vil blive sprøjtet direkte op i livmoderen via et tyndt kateter på det rette tidspunkt i hendes cyklus. Herved øges chancerne for graviditet.

Nogle gange vil hun forinden have modtaget en beskeden hormonstimulationsbehandling, andre gange vil lægen vælge at gøre det i hendes egen naturlige cyklus.

Befrugtning ved reagensglasmetoden (IVF) med sæd, der har været nedfrosset

I nogle tilfælde er det nødvendigt at benytte befrugtning ved reagensglasmetoden.

Efter nogle ugers hormonbehandling af kvinden, får hun vejledt af ultralyd udtaget æg fra æggestokkene med en tynd nål gennem skeden.

Æggene bliver derefter befrugtet med mandens sæd i et laboratorium. Hvis man har nedsat sædkvalitet efter kræftbehandling, og sædprøven kun indeholder få sædceller, er mikroinsemination (ICSI) den mest velegnede metode til kunstig befrugtning.

Ved mikroinsemination bliver æggene befrugtet ved indsprøjtning af en enkelt sædcelle fra en sædprøve direkte i hvert æg. På denne måde er man sikker på, at der kommer en sædcelle ind i ægget, men man kan dog ikke være sikker på, at der sker en befrugtning.

Derefter dyrkes æggene i nogle døgn, før de kan lægges tilbage i kvindens livmoder. Eventuelle overskydende æg vil blive frosset ned til senere brug. De befrugtede æg kaldes embryoner. Oplægningen af det/de befrugtede æg foregår ved en almindelig gynækologisk undersøgelse, hvor lægen indfører ægget/æggene i livmoderen gennem et tyndt plastikrør.

Resultater ved befrugtning med sæd, der har været nedfrosset

Ved befrugtning med sæd, der har været nedfrosset, opnår man lige så gode resultater med mikroinseminering som med sæd, der ikke har været nedfrosset.

Selvom man har nedsat sædkvalitet, tåler sæden også for manges vedkommende at have været nedfrosset.

Der er ikke øget forekomst af medfødte lidelser hos børn undfanget med sæd, der har været nedfrosset.

Læs mere om almindelig reagensglasbefrugtning med mikroinsemination på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet:

IVF-behandling

Hvis man ikke har deponeret sædprøver før kræftbehandlingen

Hvis man ikke har levedygtige sædceller i sæden, eller hvis man ikke kan få udløsning (ejakulere) efter at have fået fjernet lymfeknuder i forbindelse med testikelkræft eller operation for tyktarmskræft, er det måske alligevel muligt at kunne indhente sædprøver, selvom man ikke har deponeret sæd i en sædbank.

Man kan måske få en sædprøve til mikroinseminering ved en af disse metoder:

• Man kan få medicin, der muligvis i en periode kan medføre, at man kan få udløsning (ejakulere)
• Måske kan der høstes sæd fra en urinprøve lige efter orgasme
• Man kan få stimuleret en orgasme elektrisk ved hjælp af en sonde i analkanalen under fuld bedøvelse
• Efter kemoterapi kan man muligvis stadig have sædceller i testiklerne. Det er i så fald muligt ved hjælp af en vævsprøve at hente levedygtige sædceller i testiklerne til reagensglasbehandling

Befrugtning af partner med donorsæd

Hvis kræftbehandlingen har medført, at du er blevet steril, og det ikke har været muligt at deponere sæd, kan du og din partner overveje at gøre brug af donorsæd.

Du kan f.eks. have haft svært nedsat sædkvalitet eller ikke ønsket reagensglasbehandling med mikroinseminering og derfor ikke have deponeret sæd.

At vælge at få sæd fra en donor kan være en løsning for nogle par. Det er en god idé at tale muligheden grundigt igennem med sin partner, før man tager så stor en beslutning. Man kan spørge andre par til råds, der har fået barn med donorsæd.

Det er muligt at anvende sæd fra:

• Anonym sæddonor
  Her kan man vælge højde, øjenfarve og hårfarve, men ellers ikke få andre oplysninger om donor.
• Udvidet profil
  Denne type sæddonation er stadig anonym, men man kan få lidt flere oplysninger om donor, f.eks. uddannelse og fritidsinteresser.
• Åben donation
  Donor er anonym, men jeres barn har ret til, når det er fyldt 18 år, at kende donors identitet. Dette har donor indvilliget i, da han afgav sin sædprøve.
• Kendt donation
  I kender selv en mand, der gerne vil fungere som sæddonor for jer. Det kan være en god ven eller et familiemedlem, dog er donation fra familie i lige linje ikke tilladt (far, bror eller farfar).

Du kan få mere at vide om sæddonation ved at kontakte et af landets fertilitetsklinikker.

Adoption

Hvis du på grund af din kræftsygdom og behandlingen af den ikke kan få børn, kan det være, du overvejer adoption.

Hvis du vil undersøge mulighederne for adoption, skal du være opmærksom på, at du både skal opfylde nogle generelle og nogle individuelle betingelser. De generelle betingelser er f.eks. krav til alder, mens de individuelle betingelser først og fremmest handler om din diagnose og sygdommens prognose. Læs mere:

Vejledning om adoption

Hvis du ønsker at ansøge om adoption, skal du kontakte Familieretshuset. Det er adoptionssamrådet her, der skal godkende din ansøgning:

Familieretshuset

Ønsker du yderligere råd og vejledning, kan du også kontakte foreningen Adoption og Samfund

Adoption og Samfund