Testosteronmangel hos mænd

Om hormonelle senfølger hos mænd 

Mænds niveau af testosteron falder normalt beskedent med alderen, og mænd har ikke en hormonel overgangsalder som kvinder. Ved kræftbehandling, der sænker niveauet af testosteron pludseligt og udtalt, kan mænd få hormonelle senfølger, som ligner de gener, kvinder oplever i overgangsalderen med hedeture, nedsat seksuel lyst og nedsat energi.

Symptomer ved testosteronmangel

Symptomerne ved testosteronmangel er mangeartede og ikke specifikke for testosteronmangel. Hvis du har symptomerne, kan du derfor ikke være sikker på, at det skyldes testosteronmangel.

Symptomer på nedsat testosteronniveau:

• øget træthed

• aftagende koncentrationsevne

• humørsvingninger

• aftagende muskelstyrke

• nedsat evne til at få rejsning (impotens)

• nedsat sexlyst

• hedeture

• ømhed af brystet pga. udvikling af brystkirtelvæv (gynækomasti)

• vægtøgning

• let nedsat blodprocent

• aftagende muskelstyrke

• øget risiko for knogleskørhed

• nedsat evne til at få børn

En del mænd bliver mindre initiativrige og har mindre lyst til aktiviteter, som de tidligere syntes om. Skægvæksten kan måske aftage en anelse. Stemmen bliver derimod ikke lysere, som nogle mænd er urolige for. 

Herunder er nogle af symptomerne uddybet: 

Rejsningsproblemer (impotens)

Tab af evnen til at få rejsning er en almindelig bivirkning til behandling af prostatakræft. Det kan både opstå ved antihormonbehandling (som standser testiklernes produktion af testosteron) og efter bortoperation af prostata (radikal prostatektomi). I nogle tilfælde er det muligt at få en operation, hvor nerverne, der styrer erektionen, ikke bliver beskadiget.

Graden af vanskelighed med at få rejsning afhænger af, hvor udtalt behandlingen hæmmer dannelsen af testosteron, eller af hvor udtalt nervebeskadigelsen er.

I nogle tilfælde er det muligt at få rejsning igen, efter antihormonbehandlingen er stoppet, og testosteronproduktionen er startet igen. Det kan tage mellem tre måneder til et år, eller endnu længere. I nogle tilfælde er rejsningsproblemet permanent. Det afhænger mest af den behandling, du har fået udover antihormonbehandlingen. 

Selvom du ikke kan få rejsning, er det muligt, at du stadig er i stand til at få orgasme.

Er du blevet behandlet for testikelkræft, kan du have for lavt niveau af mandligt kønshormon i blodet, og så vil behandling med dette hormon give lysten og rejsningsevnen tilbage.

Nedsat sexlyst 

Du kan som følge af nedsat koncentration af testosteron i perioder opleve at miste lysten eller evnen til seksuel aktivitet. Når antihormonbehandlingen er overstået, vender lysten til sex som regel tilbage til det niveau, der var før behandlingen.

Manglende lyst kan også skyldes, at store doser eller bestemte former for kemoterapi påvirker dannelse af mandligt kønshormon. Hvis du har mistet lysten, specielt hvis du er behandlet for testikelkræft, leukæmi eller lymfekræft, og samtidig også føler dig træt, kan det være en god idé at få undersøgt, om du mangler mandligt kønshormon.

Udover testosteronmangel kan mindsket lyst til sex skyldes f.eks. træthed eller bekymring. Prøv at overveje, om der er medvirkende årsager, som du kan gøre noget ved: Er du træt? Har din selvopfattelse ændret sig? Har du talt med din partner? Føler du dig deprimeret?

Læs mere om, hvordan kræft kan påvirke seksualiteten, og hvad du selv kan gøre, bl.a. gennem sensualitetstræning og bækkenbundsøvelser.

Kræft og seksualitet

Lav øvelser for bækkenbund og underliv

Hedeture

Det er meget almindeligt for mænd at få hedeture i forbindelse med fald i testosteronniveauet i blodet. Hedeturene er de samme som dem, kvinder kan opleve i forbindelse med overgangsalderen. 

Hedeture kan variere fra en let varme i ansigtet til voldsom sved over hele kroppen og hjertebanken, kvalme og svimmelhed. Mange får hedeture om natten, som kan give søvnproblemer.

Som regel mindskes hedeturene, når kroppen har vænnet sig til et lavere niveau af testosteron, men for nogle mænd varer de ved under hele behandlingen, så længe testosteronniveauet er lavt. Te, kaffe og krydderier kan også udløse hedeture hos nogle mænd. 

Du kan eventuelt prøve at lægge mærke til om der er noget specifikt, der udløser hedeturene. Og i så fald forsøge at undgå at udløse dem. 

Ved svære hedeture 

Hvis du oplever at få svære hedeture, kan du tale med din læge om, hvilke muligheder du har for medicin. 

Behandlingen afhænger af årsagen til manglen på testosteron. Hvis testosteronmanglen skyldes operation for testikelkræft, kan du få behandling med testosteron, mens patienter med prostatakræft kan få symptomlindrende behandling med forskellige typer medicin.

Nogle mænd får mindsket deres hedeture af en kort behandling med hormonet progestogen.

Nogle antidepressive midler (af typen neurotransmittergenoptagshæmmere f.eks. venlafaxin, paroxetin and fluoxetin) kan hos nogle reducere hyppigheden og intensiteten af hedeturene efter 1-4 ugers behandling.

Nogle mænd, der har været i antihormonel behandling, har ikke genvundet deres testosteronproduktion 1-2 år efter ophør med behandlingen. I så fald kan det efter nærmere udredning være muligt at blive tilbudt behandling med testosteron.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Neurotransmittergenoptagshæmmere SSRI

Ømhed af brystet

Brystet kan blive ømt og forstørret, hvilket er symptom på testosteronmangel. Hvis du ikke har prostatakræft, vil behandlingen være testosteron. For mænd med prostatakræft kan en lille dosis strålebehandling mod brystet før hormonbehandlingen imødegå ømheden.

Vægtøgning

Mange patienter, der får antihormonbehandling, tager på i vægt. I den forbindelse kan det hjælpe at spise sund kost og dyrke motion.

Øget risiko for knogleskørhed

Antihormonbehandling, og testosteronmangel generelt, kan på længere sigt medføre en øget risiko for knogleskørhed (osteoporose) og knoglebrud på grund af en øget afkalkning af knoglerne. Du bør derfor tage kalk og D-vitamin som kosttilskud mod knogleskørhed. Du kan få undersøgt din knogletæthed ved en DXA-scanning. 

Fysisk aktivitet med styrketræning kan styrke knogler og muskler og forebygge knogleskørhed, så fald og knoglebrud forebygges. Det giver særlig god effekt at træne med vægtbærende aktiviteter, dvs. gang, løb, dans og trappegang, hvor der kommer stød i længderetningen af de knogler, der bærer kroppens vægt. Muskeltræning styrker også knoglerne, da musklerne fæster på knoglerne. 

Det kan også hjælpe at holde op med at ryge og reducere indtagelsen af alkohol.

Læs mere om DXA-scanning her:

DXA-scanning

Denosumab mod knogleskørhed før antihormonbehandling

Denosumab er en type medicin mod knogleskørhed. Det kan være en mulighed for nogle mænd at tage denosumab forebyggende, hvis de har øget risiko for knoglebrud. 

Denosumab er et antistof, der kan hæmme knoglenedbrydning og nedsætte risikoen for brud. Behandlingen gives som indsprøjtning hvert halve år. Læs mere om denosumab her: 

Denosumab

Behandling af knogleskørhed hos mænd 

Hvis du har fået knogleskørhed, f.eks. efter langvarig, uopdaget testosteronmangel, er behandlingen typisk tabletter med bisfosfonater. Ved manglende effekt eller ved bivirkninger findes der andre præparater. Tal gerne med din læge om hvilke muligheder der er for dig. 

Det anbefales at tage et dagligt tilskud af vitamin D og kalk, uanset om du får osteoporosemedicin eller ej. Læs mere om bisfosfonater her:

Bisfosfonater mod knogleskørhed