Sorg og forskellige reaktioner på at miste
Når man mister til kræft kan reaktionerne være mange – og forskellige. Reaktionen hos den enkelte kan bl.a. påvirkes af forløbet op til dødsfaldet og relationen til den mistede.
Få pjecen om sorg
Mange bliver overvældede over, hvor meget dødsfaldet påvirker dem, og hvor voldsomme sorgens følelser kan være. Derfor er sorg heller ikke noget, du kommer igennem og derpå lægger bag dig. I stedet lærer du at leve med sorgen, og den ændrer karakter over tid. Læs mere i pjecen 'Kræft og sorg':
Få pjecen gratis
Sorggruppen blev et livslangt venskab
I denne dejlige, livsbekræftende video kan du møde Kirsten, Anne Grete og Tove - tre gode veninder fra Odense, der mødte hinanden i en sorggruppe for 40 år siden! De har holdt sammen og været hinandens livsvidner lige siden. Står du i en situation, hvor det måske kunne være noget for dig med et gruppeforløb, så tjek, hvad der er af tilbud i en rådgivning nær dig.
Find kræftrådgivning
Michael Mørkøv cyklede sig gennem sorgen over sin fars død
Da verdens bedste hjælperytter som 22-årig mistede sin far til prostatakræft, blev cyklen hans redskab til at komme igennem sorgen. Tabet har præget hans liv, og derfor træder han nu til for kræftsagen.
Læs Michaels fortælling her