Gode råd hvis du kender en, der har mistet
Her kan du få idéer til, hvordan man som ven, kollega, familiemedlem eller nabo kan støtte en, der har mistet en nærtstående på grund af kræft.
Det kan være svært at vide, hvad man skal sige til en ven, kollega eller et familiemedlem, der har mistet en ægtefælle eller en anden tæt på. Kan man spørge til det? Ribber man op i sorgen, og hvad hvis han eller hun bliver ked af det?
At få støtte, omsorg og opmærksomhed fra familie og netværk har ofte utrolig stor betydning for den efterladte. Det kan handle om at få mulighed for at dele minder, tanker og oplevelser om den mistede, eller at dele tanker om fremtiden, uden den mistede. At venner og familie støtter og hjælper, kan mindske følelsen af at være alene, som mange efterladte oplever.
Fortæl, at det gør dig ondt, at han eller hun har mistet
Det kan være svært at vide, hvordan man kan håndtere, at en i ens omgangskreds har mistet. Også hvis det er en, man ikke er så tæt på.
Det kan være en god idé at sige til den efterladte, at du godt ved, hvad der er sket. På den måde er din kollega, nabo eller bekendte ikke i tvivl om, at du ved, at han eller hun har mistet. Hvis du har svært ved at få indledt samtalen, kan du f.eks. sige:
- Det gør mig ondt, at du har mistet din kone/bror/xxx
- Jeg har tænkt meget på dig efter at have hørt, at du har mistet din mand/mor/xxx
Spørg, hvordan du kan hjælpe - og kom gerne selv med forslag
Måske kender du det menneske, som har mistet, så godt, at du slet ikke er i tvivl om, hvordan du bedst kan hjælpe. Men i andre tilfælde er det ikke altid helt så let. Derudover er det forskelligt, hvad man har brug for som efterladt.
Hvis man mister som ældre, kan opgaver som indkøb og madlavning synes rare, fordi de er med til at give dagene struktur og indhold i en svær tid. For en efterladt ægtefælle i en børnefamilie kan disse hverdagsopgaver derimod føles uoverskuelige og stressende.
Mange efterladte ægtefæller i børnefamilier giver udtryk for stor taknemmelighed, når netværket tilbyder konkret og praktisk hjælp, som f.eks. aftensmad, hjemmebagte boller, hente/bringe børnene til og fra hjemmet.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst kan støtte, kan det være en god idé at spørge den efterladte. Kom gerne selv med forslag til den hjælp, du gerne vil tilbyde, det kan være svært for den efterladte at vide, hvad og hvor meget du ønsker at bidrage.
For mange efterladte er det rart, hvis de ikke selv skal bede om hjælpen, men at det er deres pårørende og netværk, som tilbyder hjælp.
Radio om at støtte når en bekendt bliver efterladt
Psykolog i Kræftens Bekæmpelse, Laura D. Rosenvinge Kjersgaard, giver nogle bud på, hvad man kan gøre og sige, hvis man gerne vil vise sin støtte til ens bekendte, eller en anden man ikke er meget tæt på, når vedkommende oplever et dødsfald i den nære familie. Udsendelse af 'den2radio', 24. sept. 2016 (30 min.):
Eksempler på at spørge den efterladte, om hvordan du kan støtte:
Du kan f.eks. indlede spørgsmålene med:
- Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig og støtte dig, hvis jeg kan.
- Vil det være okay, hvis jeg ringer eller kommer forbi ind imellem, eller har du så meget at se til lige nu, at du mest har brug for lidt fred og ro?
- Er det okay, hvis jeg spørger, hvordan du har det, eller vil du hellere tale om noget andet?
- Jeg vil gerne lave noget ekstra mad til dig/jer, når jeg alligevel er i gang med mad derhjemme. Vil det være en hjælp, hvis jeg kom med aftensmad til dig/jer en gang om ugen, eller er der noget andet, som du måske hellere vil have hjælp til?
- Ringer du selv til mig, hvis du får brug for hjælp på et senere tidspunkt, eller er det okay, hvis jeg ringer ind imellem og hører til dig?
- Er der noget andet, som du har brug for hjælp til? Slå græs, køre affald væk, gå med i banken?
Ved at give valgmuligheder i spørgsmålene gør du det også nemt for den efterladte at sige nej tak til et tilbud om hjælp, hvis der ikke er behov for det. Måske har den efterladte ikke brug for hjælp fra dig lige nu, men føler sig hjulpet af dig ved at vide, at du er der, hvis behovet skulle opstå.
Nogle gange behøver man ikke spørge
Det kan være svært for nogle at sige ja tak til hjælp. Hvis du ved, at den efterladte ville sætte pris på at få slået græsset eller få en pose nybagte boller, kan du også bare gøre det – så behøver din ven ikke tage stilling til det.
Men vær gerne opmærksom på, at du ikke overskrider den efterladtes grænser.
Spørg ind til sorgen – også efter lang tid
Ofte viser omgivelserne især opmærksomhed i starten, lige efter dødsfaldet. Men mange efterladte sætter også stor pris på omsorg senere - et halvt år, et helt år og flere år efter tabet. Det kan godt være, at den efterladte virker glad og ser godt ud, men personen lever stadig med konsekvenserne af tabet, og det kan mindske følelsen af ensomhed, at omgivelserne stadig gerne vil høre om det.
Når du spørger ind til sorgen, kan du f.eks. spørge:
- Hvilke tanker fylder mest nu?
- Hvad er det sværeste nu?
- Er der noget, som er anderledes nu i forhold til, hvordan det var lige efter han døde?
Du skal ikke være bange for at gøre din ven ked af det
Nogle er bange for at gøre den efterladte ked af det ved at tale om den døde og tabet. Hvis vedkommende bliver ked af det, er det ikke fordi, du spørger. Du starter ikke sorgen, den er der i forvejen. Hvis du bliver i tvivl, om den efterladte har lyst til at tale med dig om det, kan du spørge: 'Er det okay, at jeg spørger dig om det, eller vil du hellere tale om noget andet?'
Nogle efterladte ændrer adfærd i en periode
Det er ikke ualmindeligt at efterladte i en periode oplever mindre energi, er mindre udadvendte og opsøgende. Som ven er det vigtigt, at du respekterer, at den efterladte ikke er som før, og måske aldrig helt bliver den samme igen. Det er vigtigt, at du giver din ven plads og tid til at finde sine ben i det forandrede liv.
Det kan være en god ide, hvis du i en periode påtager dig ansvaret for, at I stadig får talt sammen, set hinanden og holdt kontakten – også selv om den efterladte ikke kontakter dig. Mange efterladte sætter stor pris på, at deres familie og netværk er opmærksomme på dem og kontakter dem, også i de perioder hvor de ikke selv har overskud til at kontakte igen.
Almindelige misforståelser om sorg
Et kompliceret forhold til afdøde gør ikke sorgen lettere. Hvis den efterladte har haft et kompliceret forhold til den afdøde, f.eks. ikke har talt med sin far i mange år, inden han døde, gør det sjældent sorgen lettere. Den efterladte kan tværtimod gå rundt med en masse ting, han eller hun gerne ville have haft afklaret eller sagt.
Sorgen bliver ikke mindre af at nå en bestemt alder. Selvom døden er ventet, når man kommer op i årene, kan det være voldsomt at miste sin livsledsager. Ikke mindst når man har levet et langt liv sammen og pludselig skal gøre alting alene. Mange beskriver, at efter et langt liv sammen kan det føles som at miste en del af sig selv.
Sorg kan ikke trøstes væk – sorgen er et livsvilkår
Sorgen vil altid være der, den bliver et livsvilkår, men den vil med tiden ændre sig og fylde på en anden måde.
Du kan ikke sige noget, der vil gøre sorgen mindre eller få den til at gå væk. Sorgen kan ikke trøstes væk. Det kan skabe distance at sige ting som, at det nok skal gå, eller at tiden læger alle sår. Ofte har efterladte brug for at mærke, at man føler med dem, og at man kan rumme deres følelser - også selv om man måske ikke forstår dem fuldt ud, fordi man ikke selv har oplevet noget lignende.
Hvis du mangler noget at sige, så sig ’øv’ eller ’pokkers’ eller noget andet, som viser, at du rummer og anerkender den efterladtes følelser, uden at du forsøger at ændre ved følelserne.
Kollegerne kom med mad til Ulla
Da Ulla blev ramt af kræft, skiftedes hendes kolleger til at komme forbi med mad til hende og hendes to børn flere gange om ugen. Det var ikke noget, Ulla kunne sige ja eller nej tak til - de gjorde det bare. Det har gjort en verden til forskel for Ulla og hendes børn.
Håndbog til unge pårørende
Ung Kræft har udgivet en ny håndbog til unge pårørende og efterlevende. Her kan du læse om andre unges erfaringer, følelser og tanker og finde gode råd til hverdagen som pårørende.
Find bogen herEr du ung pårørende til en ung med kræft?
I Ung Kræft kan du møde andre unge pårørende i alderen 18-39 år. Se mere på Ung Kræfts hjemmeside:
Ung Kræft