Om at være indsamler
Hvert år går mere end 15.000 indsamlere på gaden til den årlige Landsindsamling for Kræftens Bekæmpelse. Læs her om hvad det vil sige at være indsamler.
Det eneste, det kræver at blive indsamler for Kræftens Bekæmpelse, er, at du giver nogle timer af din dag søndag 6. april 2025. Du kan samle ind alene eller med familie, venner, kollegaer eller hvem, du har lyst til. Du går en tur, får frisk luft og møder en masse mennesker.
Når du melder dig som indsamler, kan du selv vælge hvilken indsamlingsrute, du gerne vil gå på. Efter tilmelding modtager du besked om, hvor du skal hente din indsamlingsbøtte og øvrigt materiale.
I gennemsnit indsamles der 1.600 kr. pr. bøtte, hvilket gør en kæmpe forskel for kræftsagen.
Kunne du tænke dig at være med næste år, når vi samler ind? Meld dig som indsamler i 2026 her.