Rekonstruktion af knogler og led
Knoglesarkomer sidder ofte nær skulder-, knæ- eller hofteled. Derfor er det ofte nødvendigt at få foretaget en rekonstruktion af knoglen og/eller leddet, når sarkomet er fjernet.
Forskellige typer af rekonstruktion
Der vil ofte være flere muligheder for rekonstruktion af knogler og led. Derfor er det vigtigt, at du får den behandling, der passer bedst til dine behov.
De forskellige typer af rekonstruktion er:
- Ledprotese
- Stift led
- Knogletransplantation
- I enkelte tilfælde kan en ødelagt knogle repareres med cement
Ledproteser
Der findes forskellige former for ledproteser, som kan erstatte f.eks. skulder-, knæ- eller hofteled. Proteserne er lavet af metal og ligner lidt de proteser, der bruges ved operationer for slidgigt.
Kunstigt knæled
Med et kunstigt knæ kan du gå og svømme, men ikke løbe eller dyrke kontaktsport, da det kan beskadige det kunstige led. Hos nogle kan det kunstige knæled løsne sig eller give smerter. I så fald kan man få udskiftet knæet efter et par år.
Omkring 15 pct. af alle med kunstigt knæ bliver opereret igen inden for ti år, da det kunstige led bliver slidt.
Kunstigt hofteled
Udskiftning af en hofte forløber som regel uden problemer. Nogle ældre mennesker vælger at bruge stok efter operationen for at føle sig mere sikre.
Hos omkring ti pct. kan det inden for ti år blive nødvendigt at få udskiftet hoften, hvis den kunstige hofte løsner sig.
Kunstigt skulderled
Med en kunstig skulder kan du som regel frit bevæge armen under skulderniveau, men ikke løfte den over skulderhøjde. Til gengæld plejer der ikke at opstå problemer med et kunstigt skulderled, som kan holde i mange år uden problemer.
Komplikationer ved rekonstruering af led
Den hyppigste komplikation i forbindelse med ledproteser er infektion. Hvis det sker, er det nødvendigt at få fjernet protesen og at få en kraftig antibiotikakur, inden det igen vil være muligt at få indsat et nyt led.
Protesen kan i nogle tilfælde gå løs afhængig af, hvor meget protesen belastes. Har du en knæ- eller hofteprotese, bør du derfor undgå belastninger som f.eks. løb og hop. Du rådes også til ikke at gå for langt per dag, så protesen ikke belastes for meget.
Knogletransplantation
Rekonstruktionen kan også laves ved hjælp af en knogletransplantation, hvor et lige stykke knogle kan blive erstattet med et stykke knogle taget fra et andet sted.
Du kan få knogletransplantation med to typer knoglevæv:
- Autograft: Knogle fra egen krop (tages ofte fra den øverste del af bækkenet)
- Allograft: Donor-knogle fra knoglebank (taget ved indsættelse af kunstigt hofteled)
I Danmark bruger lægen ofte knogle fra en knoglebank. Knoglerne opbevares ved minus 80 grader, og alt væv bliver testet for smitsomme sygdomme.
Risiko ved knogletransplantation
De to hyppigste komplikationer ved knogletransplantation er risikoen for infektion, og risikoen for at knoglen forfalder.