Rekonstruktion hos børn og unge
Takket være forbedret billeddiagnostik og nye rekonstruktionsteknikker kan 85 pct. af børn og unge, som skal opereres for knoglesarkom, undgå amputation.
Børn har en stor evne til at lære nye bevægelsesmønstre ved genoptræningen efter operationen. Det er som regel muligt at få en god funktion og god livskvalitet, uanset hvilken type rekonstruktion man får.
Valget af rekonstruktionsmetode bør overvejes individuelt, da der mange forhold, som har betydning for, hvilken behandling der er bedst til den enkelte - f.eks. tumortype, størrelse, lokalisation, følsomhed for kemoterapi og risikoen for komplikationer.
Lægen kan rekonstruere den fjernede knogle med en knogleprotese eller med et stykke knogle. I særlige tilfælde kan benet forkortes med en vendeplastik. Generelt giver alle tre operationsmetoder et godt resultat.
Knogleproteser
Rekonstruktion med en knogleprotese er en metode til behandling af knoglesarkomer, hvor det ikke er muligt at bevare leddet. Denne metode er særligt egnet til større børn.
Da børn og unge vokser, skal en rekonstruktion ikke bare kunne fungere umiddelbart, men også når man er udvokset. Så hvis et barn eller en teenager skal have en knogleprotese indopereret i en arm eller ben, er det nødvendigt, at protesen kan forlænges, i takt med at barnet vokser.
Nogle typer proteser kan forlænges ved en mindre ekstraoperation, mens nyere modeller kan forlænges, uden at det er nødvendigt at operere. Proteserne indeholder så en lille motor, som aktiveres via en transducer, hvorved protesen forlænges. Forlængelsen gør ikke ondt.
Ved en knogleprotese kan man hurtigt belaste benet med fuld vægt.
Risikoen for komplikationer ved forlængbare proteser kan f.eks. være infektion eller proteseløsning, som kan kræve reoperation. På et senere tidspunkt kan der blive behov for, at protesen skiftes pga. slid, eller hvis barnet vokser mere, end protesen kan forlænges.
Rekonstruktion med knogle fra lægbenet (fri fibulagraft)
Denne type rekonstruktion kan ofte anvendes ved rekonstruktion af knogledefekter, hvor ledfunktionen bevares. Metoden er især god til mindre børn.Fibulagraften tages ud fra patientens eget lægben og flyttes til knogledefekten, hvor det flyttede stykke knogle sættes fast og får genskabt sin blodforsyning.Dette kaldes en fri vaskulariseret fibulagraft (FVFG). Graften vil med tiden vokse ved belastning.
Ved denne type rekonstruktion kan der opstå fejlstilling i fodleddet på den side, hvor graften er udtaget, eller brud på det nye knoglestykke, indtil det er helet.
Rekonstruktion med vendeplastik
Ved et stort knoglesarkom kan amputation være den eneste behandlingsmulighed. Hvis sarkomet sidder på lårbenet tæt på knæet, er det ofte muligt at få foretaget en såkaldt vendeplastik i stedet for at få amputeret benet højt oppe på låret. Ved en vendeplastik sættes underbenet og den raske fod fast på låret efter, at benet er vendt i forhold til tidligere. Fodleddet kommer på denne måde til at fungere som et knæled og foden som et underben.
Ved operationen fjerner lægen tumoren og den midterste del af benet (bortset fra iskiasnerven og de store blodkar). Herefter roteres underbenet 180 grader om sig selv, føres op og syes fast til den tilbageværende del af lårbenet.
Resultatet er, at hælen derefter kommer til at fungere som et nyt knæ, der kan påsættes en underbensprotese med fod. Denne protese kan barnet ofte selv tage af og på.
De fleste kan med vendeplastik få en god gangfunktion og har mulighed for at dyrke sport. Der er ingen begrænsninger i forhold til aktivitet.
Ved vendeplastik er man færdigbehandlet efter operationen. Imidlertid kan det være svært for nogle at acceptere vendeplastikkens æstetiske udseende, og af den grund anvendes den ikke så tit længere.
Der vil være behov for løbende udskiftning af protesen, i takt med at barnet vokser, og ved slid af protesen. Det er vigtigt at være opmærksom på risiko for sår, hvis protesen gnaver, samt at få protesen tilpasset ved svind af muskulaturen omkring stumpen.