Rekonstruktion hos børn og unge

Mulighed for forskellige typer af rekonstruktion

Børn har en stor evne til at lære nye bevægelsesmønstre ved genoptræningen efter operationen. Det er som regel muligt at få en god funktion og god livskvalitet, uanset hvilken type rekonstruktion man får.

Valget af rekonstruktionsmetode bør overvejes individuelt, da der mange forhold, som har betydning for, hvilken behandling der er bedst til den enkelte - f.eks. tumortype, størrelse, lokalisation, følsomhed for kemoterapi og risikoen for komplikationer.

Lægen kan rekonstruere den fjernede knogle med en knogleprotese eller med et stykke knogle. I særlige tilfælde kan benet forkortes med en vendeplastik. Generelt giver alle tre operationsmetoder et godt resultat.

Herunder kan du læse mere om de tre metoder: 

• Knogleprotese
• Rekonstruktion med knogle
• Rekonstruktion med vendeplastik 

Knogleproteser 

Rekonstruktion med en knogleprotese er en metode til behandling af knoglesarkomer, hvor det ikke er muligt at bevare leddet. Denne metode er særligt egnet til større børn. 

Da børn og unge vokser, skal en rekonstruktion ikke bare kunne fungere umiddelbart, men også når man er udvokset. Så hvis et barn eller en teenager skal have en knogleprotese indopereret i en arm eller et ben, er det nødvendigt, at protesen kan forlænges i takt med at barnet vokser.

Nogle typer proteser kan forlænges ved en mindre ekstraoperation, mens nyere modeller kan forlænges uden yderligere operation. Proteserne indeholder så en lille motor, som aktiveres via en transducer, hvorved protesen forlænges. Forlængelsen vil ikke gøre ondt.

Ved en knogleprotese kan man hurtigt belaste benet med fuld vægt.

Risikoen for komplikationer ved forlængbare proteser kan f.eks. være infektion eller proteseløsning, der kan kræve reoperation. På et senere tidspunkt kan der blive behov for, at protesen skal skiftes pga. slid, eller hvis barnet vokser mere, end protesen kan forlænges.

Rekonstruktion med knogle fra lægbenet

Denne type rekonstruktion kaldes også fri fibulagraft. Metoden anvendes ofte ved rekonstruktion af knogledefekter, hvor ledfunktionen bevares. Metoden er især god til mindre børn. Fibulagraften tages ud fra patientens eget lægben og flyttes til knogledefekten, hvor det flyttede stykke knogle sættes fast og får genskabt sin blodforsyning. Dette kaldes en fri vaskulariseret fibulagraft (FVFG). Graften vil med tiden vokse ved belastning.

Ved denne type rekonstruktion kan der opstå fejlstilling i fodleddet på den side, hvor graften er udtaget. Der er også en risiko for, at der kan opstå brud på det nye knoglestykke, indtil det er helet.

Rekonstruktion med vendeplastik 

Hvis sarkomet sidder på lårbenet tæt på knæet, er det ofte muligt at få foretaget en såkaldt vendeplastik i stedet for at få amputeret benet højt oppe på låret. Ved en vendeplastik sættes underbenet og den raske fod fast på låret efter, at benet er vendt i forhold til tidligere. Fodleddet kommer på denne måde til at fungere som et knæled og foden som et underben.

Ved operationen fjerner lægen tumoren og den midterste del af benet (bortset fra iskiasnerven og de store blodkar). Herefter roteres underbenet 180 grader om sig selv, føres op og syes fast til den tilbageværende del af lårbenet.

Resultatet er, at hælen derefter kommer til at fungere som et nyt knæ, hvor der kan påsættes en underbensprotese med fod. Denne protese vil barnet ofte selv kunne tage af og på.

De fleste med vendeplastik kan få en god gangfunktion og har mulighed for at dyrke sport. Der er ingen begrænsninger i forhold til aktivitet.

Ved vendeplastik er man færdigbehandlet efter operationen. Imidlertid kan det være svært for nogle at acceptere vendeplastikkens æstetiske udseende, og af den grund anvendes den ikke så tit længere.

Der vil være behov for løbende udskiftning af protesen, i takt med at barnet vokser og ved slid af protesen. Det er vigtigt at være opmærksom på risiko for sår, hvis protesen gnaver, samt at få protesen tilpasset ved svind af muskulaturen omkring stumpen.