Årsager til knoglesarkomer
Årsagen til knoglesarkomer er oftest ukendt. Men højdosis strålebehandling, knoglesygdomme og visse sjældne arvelige sygdomme kan give en let øget risiko for at udvikle knoglesarkomer.
Højdosis strålebehandling øger risikoen lidt
Knoglesarkomer kan i meget sjældne tilfælde opstå, hvor man tidligere har fået højdosis strålebehandling (ioniserende stråler).
Risikoen øges yderligere, hvis man samtidig med strålebehandlingen også har fået visse typer af kemoterapi. Børn lader til at være mere udsatte end voksne.
Et sarkom er som regel mindst 5 til 10 år om at udvikle sig efter strålebehandlingen. Forbedringer inden for strålebehandling har gjort denne risiko meget lille.
Læs mere om ioniserende stråling og kræft:
Pagets knoglesygdom (ostitis deformans) øger risikoen lidt
Pagets knoglesygdom er en sjælden tilstand, hvor knoglerne i nogle dele af kroppen bliver forstørrede og svage. Hvis man har Pagets knoglesygdom, har man øget risiko for at udvikle knoglesarkom.
Godartet bruskknude giver let øget risiko for brusksarkom
Hvis man har haft mange godartede brusksvulster (kartilaginøse eksostoser), er der en ganske let øget risiko for at udvikle knoglesarkom af typen brusksarkom (kondrosarkom), der vokser i bruskvævet omkring knoglerne.
Der er størst risiko for udvikling af et brusksarkom, hvis brusksvulsterne er placeret i bækkenet, ryggen, hoften eller skulderen.
Hvis man kun har en godartet brusksvulst, er risikoen for at den udvikler sig til et brusksarkom minimal.
Øget risiko ved visse sjældne arvelige sygdomme
Generelt er der meget lille sandsynlighed for, at knoglesarkomer er arvelige, men visse meget sjældne arvelige sygdomme giver en let øget risiko for knogle- og brusksarkom. Risikoen er desuden øget ved visse knogledefekter.
I nogle sarkomer (f.eks. Ewings sarkom) kan man se en unormal arvemasse (abnorme gener), mens kroppens øvrige celler har helt normal arvemasse. Disse genetiske forandringer i sarkomet er derfor ikke udtryk for, at sygdommen er arvelig.
Sjældne arvelige cancersyndromer, der øger risikoen for knoglesarkomer
Li-Fraumenis syndrom er en sjælden arvelig tilstand, og skyldes som regel en genvarianter i genet TP53. Familier med Li-Fraumeni har en øget risiko for at udvikle en række kræftsygdomme, som ofte opstår før 30-årsalderen. De hyppigste kræftsygdomme er brystkræft, knogle- og bløddelssarkomer, hjernetumorer, kræft i binyrebarken og leukæmi. Sygdommen er sjælden i et lille land som Danmark, men du kan læse mere om den her:
Retinoblastom er en sjælden type kræft, der opstår i nethinden i øjet hos børn. Symptomer og tegn på retinoblastom er en abnorm hvid refleks som ses gennem pupillen (leukocoria), skelen, smerter i øjet, rødme og nedsat syn. Der er desuden er øget risiko for at udvikle kræft i hypofysen (sjældent), knoglesarkom og bløddelssarkom.
Multiple osteochondromer er en arvelig tilstand, hvor man udvikler adskillige godartede knogle- og brusktumorer (kaldet osteochondromer). Osteochondromer kan medføre smerter og give forskellig længde arme og ben. Multiple osteochondrom giver omkring 1 pct. livstids risiko for at udvikle knoglesarkom.
Pagets knoglesygdom er en lidelse, der får knoglerne til at vokse sig større og svagere end normalt. De angrebne knogler kan være deforme og brække nemt. Den opstår som regel i rygsøjlen, bækkenet, kraniet eller benene. Pagets knoglesygdom øger risikoen for at udvikle knoglesarkom.
Rothmund-Thomson syndrom er en sjælden arvelig tilstand, der rammer mange dele af kroppen, især huden. Typisk giver den udslæt i ansigtet kaldet poikiloderma, sparsom hårvækst, defekte knogler, lille statur og en øget risiko for at udvikle kræft, især knoglesarkom, som oftest opstår i børnealderen og hudkræft.
Læs mere om arvelige cancersyndromer:
Ingen sammenhæng mellem livsstil og risikoen for knoglesarkomer
Der er ikke noget, som tyder på, at der en sammenhæng mellem kost, alkohol, fysisk aktivitet eller overvægt og risikoen for at udvikle knoglesarkomer.