Undersøgelser for knoglesarkomer
Ved mistanke om knoglesarkom bliver man som regel undersøgt med røntgen, MR-scanning og eventuelt CT-scanning.
Det kan være svært at finde ud af, om du har knoglesarkom, fordi symptomerne på sygdommen let kan forveksles med godartede lidelser som overbelastning eller følger af et traume.
Hvis lægen har mistanke om et sarkom, bliver du henvist til nærmere undersøgelser på et sarkomcenter. Der er sarkomcentre på Aarhus Universitetshospitalet og Rigshospitalet i København.
Ventetiden er svær. Man kommer let til at gå og tænke på det hele tiden, og det fylder i ens hverdag og dræner ens krop. I stedet for at gå og vente på prøver og svar prøvede jeg at udfylde min tid med så mange gode ting og oplevelser, som jeg kunne”
Undersøgelser ved knoglesarkomer
Fordi det er svært at finde ud af, om der er tale om knoglesarkomer, skal du som regel igennem en række undersøgelser. Nogle af undersøgelserne skal klarlægge, hvor kræften er placeret, og præcis hvilken type der er tale om.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, om sygdommen har spredt til andre dele af kroppen.
Godartet eller ondartet?
Godartede forandringer i skelettet kan være vanskelige at skelne fra ondartede knoglesarkomer (kræft).
Derfor er det nødvendigt med en række undersøgelser, for at lægen kan afgøre, om det drejer sig om en godartet knude eller et sarkom.
Godartede knogleknuder som f.eks. cyster (hulrum) og omdannelse af knoglen til bindevæv er ikke kræft og er ikke farlige. De kan dog give problemer, hvis de bliver så store, at der er risiko for, at knoglerne brækker.
Andre godartede knuder, som f.eks. kæmpecelletumorer, kan ødelægge knoglen, hvis de ikke behandles tidligt.
Undersøgelser du skal have for at finde ud af, om der er tale om et knoglesarkom:
- Almindelig helbredsundersøgelse
- Røntgenundersøgelse eller CT-scanning
- MR-scanning
- PET/CT-scanning
- Knogleskintigrafi
- Vævsprøve (biopsi)
Almindelig helbredsundersøgelse
På sarkomcentret starter lægen med at foretage en såkaldt almen helbredsundersøgelse og tage blodprøver. Blodprøven kan ikke afsløre, om der er tale om et sarkom, men den kan udelukke, at der er tale om andre sygdomme.
Røntgenundersøgelse eller CT-scanning
Ved mistanke om et knoglesarkom får du først taget et røntgenbillede eller bliver CT-scannet. CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver meget detaljerede billeder af kroppens indre organer.
Ud fra røntgenbilledet eller scanningsbilledet kan lægen ofte vurdere, om knuden ser godartet ud, eller om det ligner et knoglesarkom. Det er desuden muligt at se, hvilket område af knoglen der er angrebet.
Du kan læse mere om en CT-scanning her:
MR-scanning af området med knuden før behandling
En MR-scanning er den mest effektive metode til at give et billede af sarkomet og dens udbredelse i omgivelserne i kroppen.
En MR-scanning kan nogle gange også bruges til at afgøre, om det er kræft eller en mere godartet lidelse.
Scanningsbillederne giver lægen vigtige oplysninger om, hvilken slags knude der kan være tale om, dens størrelse og placering, samt hvor det bedst kan lade sig gøre at tage en vævsprøve.
Du bliver derfor altid MR-scannet, før du får taget en vævsprøve og før en operation.
MR-scanningen kan også vise om sygdommen har spredt sig til knoglemarv og de omkringliggende muskler, bindevæv, fedtvæv, nerveskeder og karbløddele.
Hvor meget kræften har spredt sig, er afgørende for om du kan opereres, og hvordan operationen skal udføres.
PET/CT-scanning af knuden
En PET/CT-scanning kan vise lægen, hvor den aktive del af sarkomet sidder.
Scanning er en kombination af en CT-scanning (røntgen) og en PET-scanning, hvor man ved hjælp af et radioaktivt sporstof kan se kræftcellers aktivitet i kroppen.
Metoden supplerer de øvrige undersøgelser, men er i mange tilfælde ikke nødvendig. Læs mere om scanningen her:
Knogleskintigrafi
En knogleskintigrafi kan være med til at stille diagnosen knoglesarkom.
Undersøgelsen er meget følsom, dvs. at lægen med stor sikkerhed kan se de steder i knoglerne, som skal undersøges nærmere.
Ved undersøgelsen får du sprøjtet et svagt radioaktiv sporstof ind i en blodåre på armen. Der er ingen bivirkninger ved sporstoffet, der udskilles fra kroppen igen.
Når det radioaktive lægemiddel er sprøjtet ind i kroppen, skal der gå to til fire timer, inden du bliver scannet i en maskine kaldet et gammakamera.
På billederne vil lægen kunne se, om sporstoffet samles i bestemte knogler, hvilket kan være tegn på knoglesarkom.
Vævsprøve (biopsi)
Man kan først få stillet diagnosen knoglesarkom, når en vævsprøve (biopsi) af knuden er undersøgt i mikroskop, og resultatet (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede.
Ved mistanke om sarkom bør vævsprøven altid tages på det sarkomcenter, der skal foretage behandlingen.
Nogle gange er det nødvendigt med en mindre operation, for at lægen kan tage en prøve af vævet.
I andre tilfælde kan man nøjes med en lokalbedøvelse, hvis lægen kan tage vævsprøven ved hjælp af en såkaldt grovnål. Vævsprøven bliver derefter sendt til nærmere undersøgelse i mikroskop.
Det tager 1-2 uger, før du får svar på vævsprøverne
Vævsprøverne bliver sendt til et laboratorium, hvor de bliver undersøgt i mikroskop.
Der går op til to uger, før du får svar, da vævet skal forarbejdes på forskellig måde, inden det kan undersøges i mikroskopet.
Inden undersøgelsen skal kalken fjernes fra knoglevævet, hvorefter vævet bliver farvet for at gøre de enkelte strukturer i knoglen tydelige. Ved at studere kræftcellerne i mikroskop kan lægen skelne mellem forskellige typer knoglekræft.
Det kan være svært at bedømme sarkomer, fordi der findes mange slags. Det er dog vigtigt at slå fast, præcist hvilken type sarkom der er tale om, da det har betydning for valg af behandling.
Undersøgelser for om knoglesarkomet har spredt sig
Hvis du har fået konstateret et knoglesarkom, bliver du undersøgt med PET/CT-scanning, der kan afgøre, om kræften eventuelt har spredt sig til andre områder i kroppen, oftest lungerne og evt. knoglerne.