Om Indsamlingsugen #KræftErIkkeForBørn
Indsamlingsugen #KræftErIkkeForBørn startede i 2019 med ni populære influencere og har siden bredt sig mere og mere. Sidste år deltog flere erhvervsprofiler fra toppen af dansk erhvervsliv for første gang, og i år har flere kendte sportsstjerner tilsluttet sig holdet.
Indsamlingsugen #KræftErIkkeForBørn er en årlig tilbagevendende aktivitet under kampagnen Kræft er ikke for børn. Indsamlingsugen foregår i hele uge 23 på de sociale medier og gennem udvalgte fysiske events. Hver deltager har et mål om at indsamle min. 25.000 kr. og vælger selv, hvordan de vil indsamle pengene.
Det er en uge fyldt med støtteopfordringer, auktioner, konkurrencer, giveaways, udfordringer, arrangementer og deling af rørende personlige historier.
Og det er ikke mindst en uge med et stærkt fællesskab på tværs af alle deltagere og deres netværk om at ville hjælpe børn og unge ramt af kræft.
Af hjertet tak til alle, som bidrager på en den eller anden måde i Indsamlingsugen #KræftErIkkeForBørn.
Mød influencerne
Mød de seje influencere, som overrasker, udfordrer sig selv, underholder, skaber nye fællesskaber og sammen med deres følgere samler penge ind.
Mød sportsstjernerne
Mød sportsstjernerne med hjertet på rette sted og som mellem træning og konkurrencer og sammen med deres fans lægger kræfter i at hjælpe børn og unge ramt af kræft.
Mød erhvervsprofilerne
Mød de markante erhvervsprofiler, som i en tæt pakket arbejdsuge går sammen med kunder og samarbejdspartnere og bidrager til, at børn ikke skal stå alene med kræft.
Følg indsamlingerne
Se alle ambassadørernes fantastiske indsamlinger og følg dem time for time