Typiske spørgsmål om Musik For Livet
Er I klar til Musik For Livet? Ellers er det nemt at blive klogere på det praktiske. Her har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, der oftest dukker op.
Ja, I kan downloade og bruge forskellige materialer i jeres markedsføring, som viser, at I er med i Musik For Livet.
Indsamlingsbøtterne er forbeholdt Kræftens Bekæmpelses landsindsamling.
I er meget velkomne til at anvende jeres egne indsamlingsbøtter eller sparegrise og f.eks. sætte Musik For Livet-støttelogo på.
Når I har oprettet en online-indsamling på siden her, kan I få en QR-kode til jeres indsamling, som I også kan sætte på jeres egen indsamlingsbøtte.
Virksomheder kan give donationer på jeres indsamlingsside og fx betale med betalingskort. Eller overføre via MobilePay eller bank.
Er donationerne på 5.000 kr. eller derover, kan vi hjælpe med at sende virksomheden en faktura på beløbet, som efterfølgende sættes ind på jeres indsamling. Send en mail til barn@cancer.dk med link til jeres indsamling, virksomhedsnavnet, virksomhedens CVR-nr. og adresse, kontaktperson og beløbet.
I kan aflevere pengene på forskellige måder:
I kan oprette en online-indsamling - læs her, hvordan I gør
I kan overføre pengene på MobilePay 993232 (skriv jeres koncertnavn og by i kommentarfeltet)
I kan overføre pengene via bank til reg. nr. 4183 og konto 10858860 (skriv jeres koncertnavn og by i kommentarfeltet)
Musik For Livet arrangementer kan gennemføres på mange forskellige måder, og der vil være forskel afhængig af, om jeres indsamling af penge er et supplement til en koncert, eller om det er hovedformålet. Vi anbefaler, at I laver et budget, når I planlægger en koncert, hvor Musik For Livet indgår, så I har overblik over forventede indtægter og udgifter. Har I udgifter til afholdelsen af arrangementet, skal de selvfølgelig dækkes af jeres indtægter. I skal dog være opmærksomme på følgende:
- Når I kommunikerer, at et beløb fra entrebilletten eller fra salg af forplejning mv. går til indsamlingen - eller hvis der samles støttebeløb ind via et privat MobilePay-nummer - skal disse beløb overføres til jeres online indsamling. Støttebeløb kan ikke gå til dækning af udgifter. Publikum har i god tro købt/doneret i forventning om, at pengene går til indsamlingen
- Når der er indbetalt støttebeløb på jeres online indsamling (eller via Musik For Livets MobilePay eller bankkonto), er det ikke muligt at trække beløb ud fra indsamlingen til dækning af udgifter
- Forsøg gerne at få nogle eller alle jeres udgifter sponseret af lokale virksomheder
- Hvis jeres koncert mod forventning ender med at give underskud, har Kræftens Bekæmpelse ikke mulighed for at dække underskuddet
I 2024 gennemføres Musik For Livet koncerter, fællessang og andre musikinitiativer hen over hele året – og vi håber, at alle, der er involveret som udøvere og i planlægning af arrangementer, vil hjælpe os med at udvikle indsamlingsaktiviteten. Vi vil gerne høre om jeres erfaringer og håber, at nogen af jer har lyst til at dele jeres oplevelser og medvirke i interviews og billeder til siden her, så vi sammen kan inspirere andre.
I 2025 er målet, at Musik For Livet koncerterne primært foregår i maj-juni. I denne periode vil vi fra Kræftens Bekæmpelse markedsføre Musik For Livet i udvalgte medier. Kig i jeres kalendere allerede nu og overvej, om I skal være med i Musik for Livet her i 2024 – eller i maj-juni 2025. Kan det på ingen måde passe, er I selvfølgelig også velkomne til at gennemføre jeres koncerter uden for Musik For Livet månederne.
Når I afholder et arrangement, vil det primære og det bærende være musikken – både for de udøvende musikere og sangere og for publikum. Arrangementet er samtidig en oplagt mulighed for at støtte børn og unge ramt af kræft. Så vælger I at lade arrangementet være en del af Musik For Livet, starter I med at sende en mail om arrangementet til barn@cancer.dk og oprette en online-indsamling på hjemmesiden her. Og så er det helt op til jer, hvor meget I vil gøre for at samle penge ind.
I kan koble Musik For Livet på en allerede planlagt koncert eller en ny koncert, og hvor indsamlingen er et supplement til koncertens program, eller indsamlingen kan være hovedformålet. I afgør helt selv, hvor meget indsamlingen skal fylde før, under og efter koncerten.
Nej, når I deltager i Musik For Livet, er I er omfattet af Kræftens Bekæmpelses indsamlingstilladelse, og I må bruge logoerne og de øvrige materialer til Musik For Livet.
Når I er arrangører af en koncert eller på anden måde afholder offentlige arrangementer med musik, skal I bruge en musiklicens hos Koda. Når I afholder en Musik For Livet-koncert, har I altså pligt til at indhente den rette licens hos Koda.
I skal være opmærksomme på, at uddannelsesinstitutioner (f.eks. kommuneskoler, privatskoler, musikskoler, gymnasier mv.), som har en abonnementsordning med Koda, der indeholder koncerter, allerede har en gyldig licens til arrangementerne.
Spillesteder, arrangører, musikforeninger og lignende skal blot indberette arrangementerne på normal vis.
I er velkomne til at kontakte Kodas Kundeservice på tlf.: 3330 6380 eller e-mail: kunde@koda.dk for yderligere info om, hvilken licens I skal bruge.
Har I spørgsmål, som I ikke kan finde svar på her på siden, er I velkomne til at kontakte os på barn@cancer.dk eller på tlf. 35 25 79 55.
Musik For Livet er en ny indsamlingsaktivitet, der samler glæden ved at udøve og opleve musik og (fælles-)sang og ønsket om at deltage og bidrage i kampen mod kræft som fundament.