Sådan får man lavet et kunstigt øje
Her kan du se, hvordan det foregår, når man får lavet et kunstigt øje af plastik/akryl. Et kunstigt øje kaldes også en øjenprotese, og kan laves af akryl eller glas. Processen kan være lidt anderledes, hvis man får lavet en protese af glas.
Det kunstige øje bliver lavet af en anaplastolog, som er en specialist, der fremstiller forskellige typer ansigtsproteser.
En øjenprotese skal udskiftes jævnligt
Hos børn og unge skal en øjenprotese skiftes ca.1 gang om året, indtil man er voksen. Hos voksne kan en øjenprotesen af akryl holde i op til 5 år, hvorimod en glasprotese ofte skal udskiftes efter 1,5-2 år. Man får proteserne betalt af det offentlige sundhedsvæsen.
En øjenprotese kan tages forsigtigt ud og renses med lunkent vand, men den tages kun ud, hvis der en en særlig grund til det. En lille sugekop kan være en hjælp, både når man skal tage protesen ud og sætte den ind igen.
Der kan være forskellige årsager til, at man mister et øje. Kvinden på billederne her på siden har haft modermærkekræft i sit venstre øje, og har derfor fået fjernet øjet. Hun er 20 år og skal have skiftet sin protese, fordi hun er vokset.
Se forløbet trin for trin:
Først skal man have taget et aftryk af øjenhulen. Et godt aftryk er vigtigt for at opnå den bedste pasform og dermed bedst mest mulig bevægelighed til protesen fra musklerne i øjenhulen. Anaplastologen placerer her en såkaldt aftryksske inde i øjenhulen.
Aftryksmaterialet er en blød creme kaldet alginat, som sætter sig til en gummiagtig voks. Det bliver sprøjtet ind i aftryksskeen, og danner formen af den kommende protese. De fleste oplever det som en kold, lidt underlig fornemmelse. Det kan være ubehageligt, men det gør ikke ondt. Det er vigtigt, at man slapper af, for at aftrykket bliver korrekt.
Efter ca. 2 minutter er aftrykket færdigt. Materialet har sat sig rundt om aftryksskeen, og ske med aftryk kan forsigtigt tages ud.
Så bliver der lavet en støbeform (den lille orangebrune form) rundtom aftrykket. Derefter fyldes støbeformen op med voks, så man får en voksmodel af øjenprotesen.
Her ser du voksmodellen. Den skal finpudses, så overfladen bliver glat, så den er klar til at blive prøvet i øjenhulen.
Hun kigger på protesemodellen fra mange vinkler, så hun sikrer, at protesen ser så naturlig ud som muligt sammenlignet med det raske øje. Fordi øjenprotesen sidder på en protesefatning (et såkaldt implantat) i øjenhulen, kan øjenprotesen godt bevæge sig lidt.
Før fremstillingen af selve øjenprotesen bliver detaljer fra det raske øje målt og noteret, f.eks. diameteren af regnbuehinden, farven og størrelsen af pupillen. Anaplastologen tager herefter billeder af det raske øje, som kan bruges til at sikre de naturlige detaljer og spillet i øjet i den kommende protese.
Regnbuehinden med pupillen i midten bliver malet på en skive, som bliver støbt ind i den færdige akrylprotese. Protesen poleres derefter helt glat, og man kan derefter kommer ind til den endelige tilpasning og udlevering af sin nye akryl øjenprotese.
Glasproteser fremstilles ved mundblæsning.