Strålebehandling for kræft i svælget
Kræft i svælget behandles primært med strålebehandling, som i de fleste tilfælde er et intensivt forløb på 5-6 uger. Nogle kan leve, som de plejer uden at opleve større gener, mens de er i strålebehandling. Andre får gener, der påvirker deres dagligdag.
Kræft i svælget kræver høje doser bestråling, før der er effekt af behandlingen. For at gøre behandlingen effektiv, plejer man ikke at holde pauser, når først strålebehandlingen er startet. Mange små behandlinger giver den bedste balance mellem størst mulig effekt på kræftcellerne og mindst mulig risiko for varige bivirkninger.
Før strålebehandling får nogle patienter med svælgkræft tabletter med stoffet nimorazol, der virker som et ilttilskud, så kræften bliver mere følsom over for bestråling. Tabletterne skal tages 1½ time før hver strålebehandlingen.
Undersøgelse hos tandlæge på hospitalet før strålebehandling
Kræftbehandling kan give alvorlige problemer med tænderne, især strålebehandling af hoved og hals. Ved kemoterapi kan man også få gener i mundhulen, men bivirkningerne er som regel mindre og forsvinder i de fleste tilfælde igen.
I nogle tilfælde kan man få tilskud til behandling af tandskader, der opstår som følge af behandlingen. Alle hoved-halskræftpatienter får en statusundersøgelse hos en hospitalsansat tandlæge eller en tand, mund og kæbekirurg som forberedelse til strålebehandlingen samt rehabilitering.
Tilskud til tandskader der skyldes behandlingen
Undersøgelse af kæben
Hvis kæben også skal bestråles får du foretaget en røntgenundersøgelse af kæben og en vurdering af tænderne hos tandlægen på hospitalet. Det er vigtig, for at undgå eller reducere risikoen for at beskadige kæben (osteonekrose) efter strålebehandlingen. Hvis du skal have trukket tænder ud, bør det ske, før kæben bliver bestrålet, da man ellers risikerer, at kæben tager skade.
Det er vigtigt, at der går mindst 10-12 dage mellem en eventuel tandbehandling til du starter på strålebehandlingen.
Strålebehandlingen varer ofte 6 uger
De fleste får strålebehandling seks gange om ugen i 5½ - 6 uger. Nogle patienter får ti behandlinger om ugen, med to behandlinger hver dag mandag til fredag. Det er en temmelig intensiv behandling. Det er derfor en god idé at forberede sig til behandlingen ved f.eks. at tage ernæringstilskud i form af proteindrikke og at prøve at holde sig i så god form som muligt.
Hvis du er meget svækket fysisk og ikke kan tåle den intensive strålebehandling, får du i stedet tilbudt 13 behandlinger bestående af to strålebehandlinger om ugen. Denne behandling giver færre akutte bivirkninger, men chancen for helbredelse er lidt ringere.
Strålebehandlingen kan gives med forskellige behandlingsteknikker. De fleste behandles med de teknikker, der kaldes IntensitetsModuleret RadioTerapi (IMRT) eller RapidArc, som giver lægerne gode muligheder for at skåne det normale væv. Lægerne tager stilling for hver enkelt patient, hvad der er den bedste måde at give behandlingen på.
Mange små behandlinger giver den bedste balance mellem størst mulig effekt på kræftcellerne og mindst mulig risiko for varige bivirkninger. Til gengæld er de akutte bivirkninger ofte mere tydelige, hvis man får mange små behandlinger.
Under strålebehandlingen bliver du løbende tilset af læge, sygeplejerske og eventuelt en diætist for at kunne opdage og behandle eventuelle bivirkninger.
Efter strålebehandlingen
To måneder efter at strålebehandlingen er afsluttet, bliver du vurderet på en lægekonference. Hvis alt kræftvævet er forsvundet, overgår du herefter til et såkaldt opfølgningsforløb - det der i gamle dage hed at gå til kontrol.
Hvis der fortsat findes kræftvæv tilbage, vil lægen vurdere, om der er mulighed for at du kan få yderligere behandling i form af operation eller eventuelt kemoterapi.
Akutte bivirkninger ved strålebehandling i hoved-halsområdet
Akutte bivirkninger opstår under behandlingen og forsvinder som regel, efter behandlingen er afsluttet. Der er store individuelle forskelle på, hvor omfattende bivirkningerne bliver.
Sene bivirkninger og senfølger ved strålebehandling i hoved-halsområdet
Bivirkninger kaldes sene, hvis de er til stede i måneder eller år. Sene bivirkninger kan i nogle tilfælde blive permanente, og så kaldes de senfølger.
Sværhedsgraden af de sene bivirkninger afhænger af den totale stråledosis, strålefeltets størrelse og placering, samt af dosis per behandling.
Det hyppigste problem er mundtørhed, som opstår, fordi det ofte er nødvendigt også at bestråle spytkirtlerne.
Du kan selv gøre en del for at begrænse de sene bivirkninger. Det er f.eks. vigtigt at holde en god tandhygiejne, og du bør gå til tandlæge mindst hver tredje måned. Ved at lave gabeøvelser kan du desuden forebygge, at bevægelsen af mundåbningen bliver stram.
Under strålebehandlingen kan det være svært at spise tilstrækkeligt til at holde vægten på grund af synkesmerter, mundtørhed og ændret smagssans. Det er meget vigtigt at forsøge at begrænse vægttabet for at undgå at blive svag og afkræftet.
Kemoterapi med cisplatin én gang ugentligt under strålebehandlingen
Mange patienter med kræft i svælget får også kemoterapi med stoffet cisplatin. Cisplatin virker ved at gøre kræftcellerne mere følsomme over for strålebehandlingen.
Du får cisplatin som drop 3-4 timer før strålebehandlingen, og hvis det er muligt, starter du cisplatinbehandlingen samme dag som strålebehandlingen. I alt en gang ugentligt fem eller seks gange. Du kan få cisplatinbehandlingen ambulant eller under indlæggelse.
Bivirkninger ved behandling med cisplatin
Kvalme og eventuelt opkastninger er en almindelig bivirkning ved cisplatin. Derfor får man som regel kvalmestillende medicin.
Den hyppigste bivirkning ved behandlingen er beskadigelse af slimhinden i munden og svælget (epithelit/akut mucositis), som kan være smertefuldt og medføre, at man er nødt til at have lagt en slange ned i maven for at få nok at spise og drikke. Det skyldes, at cisplatin forstærker strålepåvirkning af de slimhinder, der bliver ramt af strålerne.
Man kan få en forbigående påvirkning af følenerverne i hænder og fødder. Behandlingen kan også påvirke knoglemarvsfunktionen, så man skal have taget blodprøver før hver ugentlige cisplatinbehandling.
De alvorligste senkomplikationer er hørenedsættelse eller øresusen og varigt besvær med at synke, men det ses sjældent.
De lave doser af cisplatin ved behandling af svælgkræft plejer ikke at påvirke evnen til at få børn.
Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:
Hjælp til bivirkninger
Bivirkninger og senfølger ved strålebehandling
Få viden om, hvilke akutte bivirkninger og senfølger man kan få af strålebehandling i hoved-halsområdet, og hvordan man kan lindre dem.
Læs om bivirkninger og senfølger