Hvad er kræft i svælget?

Om svælget

Svælget starter bag næsehulen og fortsætter nedadtil i spiserøret. Svælget transporterer indåndingsluften fra næsehulen til luftrøret og mad fra mundhulen til spiserøret. Det er også i en del af svælget, at stemmens udtryk bliver dannet.

En del af kroppens immunforsvar er placeret ved indgangen til svælget, så kroppen hurtigt kan reagere på infektioner, der kommer ind i kroppen gennem næse og mund.

Svælget omfatter også mandlerne, tungeroden, den bløde gane og bagvæggen i svælget bag mundhulen.

I cirka 50 pct. af tilfældene sidder svælgkræft i mandlerne, mens det i ca. 28 pct. af tilfældene sidder i tungeroden.

Svælgets funktion

Når du trækker vejret, passerer indåndingsluften fra næsehulen via svælget til struben og videre gennem luftrøret til lungerne. En del af stemmens udtryk bliver også dannet i svælget, og forandringer i svælget kan medføre ændret stemmeføring og udtryk. 

Svælget fungerer også som passage for føden fra mundhulen til spiserøret, når du synker. Når du spiser, føres maden - efter at være tygget i munden - gennem svælget til spiserøret og videre til mavesækken.

Desuden er en del af kroppens immunapparat placeret ved indgangen til svælget, så det er muligt hurtigt at reagere på infektioner, der kommer ind i kroppen gennem næse og mund. Det kaldes det lymfoide væv og danner en ring: Opadtil i næsesvælget (tonsilla pharyngealis), på begge sider af mundsvælget (tonsillae palatinae) og nedadtil på den bageste del af tungen (tonsilla lingualis). 

Det eustakiske rør, som danner forbindelse mellem svælget og mellemøret, sikrer, at lufttrykket i mellemøret er det samme som atmosfærisk tryk. Hver gang du udfører en synkebevægelse, åbnes der kortvarigt til mellemøret, og på den måde udlignes trykket.

Tegn på kræft i svælget

Kræft i svælget kan give en række forskellige symptomer fra næse og hals. Det kan f.eks. være næseblod, smerter i øre og svælg, synkebesvær eller smerter ved synkebevægelser.

Påvirkning af stemmestyrken kan også være tegn på kræft i svælget. Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuder, kan du også have hævede lymfeknuder på halsen.

Nogle tilfælde af kræft i svælget, f.eks. kræft i mandler eller tungerod, kan give få eller ingen symptomer. Her kan det eneste tegn på kræft være, at én eller flere lymfeknuder på halsen er hævede.

Hvis du har uforklarligt hævede lymfeknuder på halsen i mere end 14 dage, kan det være en god idé at søge læge. 

Hvorfor opstår sygdommen? 

Kræft i mundsvælget er den hyppigste form for hoved-halskræft og er i fortsat stigning.

Rygning og alkohol er hver især væsentlige risikofaktorer for kræft i svælget, og de forstærker desuden hinandens kræftfremkaldende effekter. Det betyder, at risikoen for kræft i svælget er større, hvis du både ryger og drikker meget alkohol.

Infektion med HPV eller Epstein-Barr virus (EBV) kan også øge risikoen. Der er også mistanke om, at det øger risikoen, hvis du udsættes for asbest, eller hvis du arbejder på et trykkeri.

Stigningen i sygdommen skyldes en stigning i antallet af kræfttilfælde forårsaget af HPV-virus. 

Sygdommen i tal

I perioden 2017 til 2021 var der i gennemsnit 144 mænd og 56 kvinder om året, som fik diagnosen kræft i mandlerne. I samme periode fik 217 mænd og 73 kvinder konstateret en anden type kræft i svælget.

Ved udgangen af 2021 var der 1.336 mænd og 528 kvinder, som levede med kræft i mandlerne, mens der var 1.332 mænd og 439 kvinder, som levede med en anden type svælgkræft. Det henviser til personer, der enten var i behandling, gik til kontrol eller blev betragtet som rask.

Behandling

Den primære behandling mod kræft i svælget er strålebehandling. Mange patienter får også kemoterapi. 

Nogle patienter kan få en operation, hvor kræftknuden fjernes. Om du er egnet til operation eller ej, afhænger af kræftknudens placering og størrelse, sygdommens stadie og dit generelle helbred.

Du kan også få tilbudt behandling til at lindre symptomer fra kræften. Det kan f.eks. være smertebehandling eller kvalmestillende behandling. 

Hvad sker der efter behandlingen?

Efter afslutning af behandlingen vil du i samarbejde med lægen udarbejde en opfølgningsplan, hvor du regelmæssigt kommer til opfølgning på hospitalet i en periode på op til 5 år. 

Ved opfølgningsbesøgene holder lægen øje med, om der er tegn på tilbagefald af sygdommen. Det er derfor vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer.

Du kan også få hjælp til at lindre gener eller bivirkninger fra behandlingen, eller du kan snakke med lægen om dine bekymringer eller spørgsmål.