Om svælget
Svælget er et slimhindebeklædt muskulært rør, der starter bag næsehulen og fortsætter nedadtil i spiserøret. I svælget passerer den luft, vi indånder, og den mad og væske, vi synker. Både polypperne og mandlerne findes i svælget. Pharynx er det medicinske navn for svælget.
Svælgets opbygning
Svælget transporterer indåndingsluften fra næsehulen via strubehovedet til lungerne og transporterer føden og væsken fra mundhulen til spiserøret.
Mundsvælget omfatter mandlerne, tungeroden, den bløde gane og bagvæggen i svælget bag mundhulen.
Herunder kan du læse om de tre dele af svælget.
Øverste del af svælget - opadtil bag næsehulen (nasopharynx/rhinopharynx)
Her bag næsehulen oven over den bageste del af ganen og drøblen passerer kun luft. Opadtil i dette område findes de såkaldte polypper (tonsilla pharyngealis), som er en del af immunforsvaret. Ved betændelse i luftvejene kan polypperne svulme op og hindre luftpassagen. Det eustakiske rør munder ud her og forbinder svælget med mellemøret.
Midten af svælget - bag mundhulen (oropharynx)
Midten af svælget omfatter den bløde del af ganen og slutter ved strubelåget (epiglottis). Her passerer både indåndingsluften og den mad og væske, man indtager. På begge sider sidder mandlerne (tonsillae palatinae), som er en del af immunforsvaret. Den bageste del af tungen (tungeroden), hvor mundhulen går over i svælget (tonsilla lingualis), er også en del af immunforsvaret.
Nederste del af svælget - bag struben (hypopharynx/laryngopharynx)
Den nederste del af svælget består af stykket mellem strubelåget (epiglottis) og overgangen mellem struben (larynx) og spiserøret (esophagus). Her passerer både indåndingsluften og den mad og væske, man indtager. Denne del af svælget fortsætter nedad til i spiserøret.
Svælgets funktion
Når man trækker vejret, passerer indåndingsluften fra næsehulen via svælget til struben og videre gennem luftrøret til lungerne. En del af stemmens udtryk bliver også dannet i svælget, og forandringer i svælget kan medføre ændret stemmeføring og udtryk.
Svælget fungerer også som passage for føden fra mundhulen til spiserøret, når man synker. Når man spiser, føres maden - efter at være tygget i munden - gennem svælget til spiserøret og videre til mavesækken.
Desuden er en del af kroppens immunapparat placeret ved indgangen til svælget, så det er muligt hurtigt at reagere på infektioner, som kommer ind i kroppen gennem næse og mund. Det kaldes det lymfoide væv og danner en ring: Opadtil i næsesvælget (tonsilla pharyngealis), på begge sider af mundsvælget (tonsillae palatinae) og nedadtil på den bageste del af tungen (tonsilla lingualis).
Det eustakiske rør, som danner forbindelse mellem svælget og mellemøret, sikrer, at lufttrykket i mellemøret er det samme som atmosfærisk tryk. Hver gang man udfører en synkebevægelse, åbnes der kortvarigt til mellemøret, og på den måde udlignes trykket.
Kræft i svælget sidder ofte i mandlerne
Kræft i mundsvælget er den hyppigste form for hoved-halskræft og er i fortsat stigning. Stigningen skyldes en stigning i antallet af kræfttilfælde forårsaget af HPV-virus. Cirka halvdelen (49 pct.) af kræfttilfælde i mundsvælget (oropharynx) sidder i mandlerne, mens 28 pct. sidder i tungeroden.
Kræft i svælget hører under gruppen hoved-halskræft
Hoved-halskræft er en samlet betegnelse for kræft opstået i de øvre luft- og spiseveje og de kirtler, der findes her.
Hoved-halskræft omfatter traditionelt kræft i følgende organer og rummer adskillige undertyper:
- mundhule
- spytkirtler
- svælg
- strube
- næse
- bihuler
- skjoldbruskkirtel
- halsens lymfeknuder fra formodet hoved-halskræft