Behandling af kræft under graviditet

Hvilken type behandling der egner sig bedst, afhænger af, hvor langt man er henne i graviditeten, typen af kræft, hvor i kroppen kræften sidder og størrelsen af kræftknuden, om sygdommen har spredt sig samt af ens egne ønsker. 

Når det tværfaglige team sammen med den gravide kvinde og hendes familie skal vælge behandling af kræft under graviditet, er det nødvendigt at finde de bedst egnede behandlingsmuligheder for den gravide med mindst mulig risiko for barnet.

Kræftbehandlingen kan i nogle tilfælde blive udsat

Da nogle typer kræftbehandling kan være skadelige for barnet, især under graviditetens første 3 måneder (1. trimester), kan det i nogle tilfælde være rigtigt at udsætte behandlingen til et senere tidspunkt i graviditeten. Afhængig af typen og stadiet af kræftsygdommen kan lægerne i nogle tilfælde vælge at udsætte behandlingen, indtil barnet er født.

Nogle typer kræftbehandlinger kan man få trods graviditet 

Nogle typer kræftbehandling kan godt anvendes, selvom man er gravid, men det kræver omhyggelige overvejelser og planlægning for at optimere både moderens og barnets sikkerhed. Behandlingsmulighederne er operation og muligvis kemoterapi, men kun i sjældne tilfælde strålebehandling. Langt de fleste former for kemoterapi kan gives under graviditet, så længe det gives efter første trimester, det vil sige efter de første 3 måneder. 

Operation af kræft under graviditet 

At fjerne kræftknuden og det omgivende væv ved operation er ofte uden større risiko for barnet. Operation betragtes som den sikreste behandlingsform af kræft under graviditet. I nogle tilfælde kan den rigtige behandling være at fjerne lymfeknuder ved operation for at undgå at skulle give kemoterapi eller strålebehandling. Læs mere om operation som behandlingsform for kræft:

Om operation

Kemoterapi under graviditet

Kemoterapi er behandling med stoffer, der standser cellers deling på forskellig måde. Behandlingen påvirker derfor ikke kun kræftcellerne, men også kroppens normale celler. 

Kemoterapi kan derfor skade barnet, især i graviditetens første 3 måneder, hvor barnets organer bliver udviklet. Hvis man får kemoterapi i denne periode af graviditeten, kan det resultere i misdannelser eller måske abort.  

Moderkagen kan beskytte barnet ved visse typer kemoterapi

I graviditetens 2. og 3. trimester er det muligt at behandle med langt de fleste former for kemoterapi uden at skade barnet. Det skyldes, at moderkagen optræder som en barriere mellem moderen og barnet, og nogle typer medicin kan derfor ikke passere igennem moderkagen eller passerer kun i meget små mængder. Hvis den planlagte kur med kemoterapi indeholder et stof, som det ikke er sikkert at anvende under graviditet, er der nogle gange mulighed for at vælge en anden type kemoterapi i stedet. 

Kemoterapi under graviditetens andet og tredje trimester kan i nogle tilfælde medføre en lidt lavere fødselsvægt, som kan føre til vægtproblemer for barnet. Det har dog vist sig, at barnet hurtigt indhenter det efter fødslen. 

Ved visse former for kemoterapi planlægger lægen at sætte fødslen i gang 2-3 uger efter sidste kemoterapi, så både moderens og fosterets knoglemarv kan nå at blive genoprettet. Andre typer kemoterapi ”bremses” af moderkagen og passerer kun i ringe grad over til barnet, så knoglemarven ikke påvirkes. I disse tilfælde er planlægningen af fødslen uafhængig af kemoterapien. Læs mere om kemoterapi som behandlingsform for kræft:

Kemoterapi

Strålebehandling er sjældent en mulighed under graviditet

Strålebehandling er behandling af kræft med ioniserende stråling, som regel i form af røntgenstråler. Ved strålebehandling anvender man kraftigere stråler, end når man tager røntgenbilleder. 

Hjernetumorer og hovedhalskræft kan godt blive strålebehandlet, og hjernetumorer henvises til strålekanonen på Aarhus Universitetshospital, hvor den gravide også kan blive behandlet i 3. trimester. 

Hvis man er gravid, kan strålebehandling lade sig gøre i 1. og 2. trimester, hvor fostret ikke er så stort og derfor langt fra strålefeltet, så længe maven ikke bliver bestrålet.  Det er især muligt ved kræft i hjernen og ved kræft i hovedhalsregionen. Strålebehandling er muligt i hele graviditeten ved kræft i hjernen. Hjernetumorer henvises til strålekanonen på Aarhus Universitetshospital, hvor den gravide også kan blive behandlet i 3. trimester. 

Senere i graviditeten er det sjældent, at lægerne giver strålebehandling. Det afhænger af strålingsmængden, og hvilket område af kroppen der skal bestråles.  

Risikoen for kræft i barnealderen forøges, hvis barnet før fødslen er blevet udsat for ioniserende stråling. Læs mere om strålebehandling som behandlingsform for kræft:

Strålebehandling

Amning frarådes, når man er i behandling for kræft

Hvis man er i behandling med kemoterapi for kræft, bør man ikke amme sit barn. Det skyldes, at kemoterapi til en ammende kvinde kan passere i høj koncentration over i brystmælken og være skadelig for barnet. 

Strålebehandling med radioaktive stoffer (f.eks. radioaktivt jod ved behandling af skjoldbruskkirtelkræft) kan også passere over i modermælken og skade barnet. 

Kræftceller kan ikke passere gennem brystmælken over til barnet. 

Amningen kan stoppes med lægemidlet cabergolin. Cabergolin undertrykker hypofysens produktion af det mælkedannende hormon prolaktin. Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Cabergolin

Læs også:

Hvornår kan jeg prøve på at få børn efter kræftbehandling?