Kemo-immunterapi ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Hvis du skal behandles for CLL, vurderer lægen ud fra symptomerne, din alder, din almene tilstand og eventuelle andre sygdomme, hvilken individuelt tilpasset kombinationsbehandling du skal have.

Kemo-immunterapi med flere slags medicin

Kombinationsbehandling betyder, at du får kemoterapi med to eller flere forskellige stoffer (oftest fludarabinphosphat, cyclophosphamid, bendamustin eller chlorambucil). Kemoterapien fås oftest i kombination med antistofbehandling.

Kombinationsbehandling er mere intensiv end enkeltstofbehandling, og den giver også en bedre effekt med fuld kontrol over sygdommen hos de fleste. Men den medfører også hyppigere bivirkninger især i form af infektioner og knoglemarvshæmning, der gør, at kombinationsbehandling ikke tåles af ældre eller svækkede personer.

Ved kemo-immunterapi bliver kombinationsbehandlingen kombineret med antistofbehandling, hvilket forlænger den tid, hvor sygdommen kan holdes under kontrol, og det forlænger også levetiden. Antistofferne får immunforsvaret til at bekæmpe leukæmicellerne.

Kombination af kemoterapi med et CD20-antistof forlænger den tid, hvor man kan holde sygdommen CLL væk, og det forlænger også levetiden. Derfor vil lægerne næsten altid kombinere behandlingen med et antistof. CD20-antistoffer er rettet mod B-lymfocytterne, og binding af antistoffet medfører at B-lymfocytterne dør.

Du får normalt behandling 3 dage om måneden i 4-6 måneder, hvorefter du går til kontrol i en periode uden behandling. Du er normalt ikke indlagt, når du bliver behandlet.

Læs mere om kemoterapiens virkning og bivirkninger:

Fludarabinphosphat

Cyclophosphamid

Bendamustin

Chlorambucil

Læs mere om de forskellige antistoffers virkning og bivirkninger:

Rituximab

Obinutuzumab

Kemoterapi med kun et enkelt stof 

I sjældne tilfælde af CLL vil man kun få én type kemoterapi (enkeltstofbehandling). Det kan f. eks. være chlorambucil i tabletform, hvis man lider af andre sygdomme og derfor vil få for mange bivirkninger af kraftigere kemoterapi. Man får som regel 4-6 måneders behandling, hvorefter man går til kontrol, så længe sygdommen holder sig i ro.

Et andet eksempel er bendamustin sammen med et antistof til patienter over 65 år. Det mindsker risikoen for infektioner ved brug af flere typer kemoterapi. 

Bivirkninger

Bivirkninger kan især være infektioner, fordi medicinen påvirker produktionen af normale celler i knoglemarven og derved svækker immunforsvaret. Derfor bliver du nøje observeret under behandlingen.

Der kan også opstå blodmangel eller tendens til blødning. Ved den første behandling med antistof (immunterapi), ses ofte såkaldte infusionsrelaterede bivirkninger, der kan være influenzalignende symptomer eller overfølsomhedslignende symptomer, der kan give blodtryksfald eller astmalignende symptomer. Disse bivirkninger opstår kun, mens du får behandlingen med antistof og vil blive behandlet af sygehuspersonalet.

Understøttende behandling

Når du får kemoterapi, vil der i en periode næsten ikke dannes normale blodlegemer, fordi den normale bloddannelse i knoglemarven er hæmmet.

Det kan derfor blive nødvendigt, at du får transfusioner med røde blodlegemer, hvis blodmanglen bliver for voldsom. Det kan ved blødninger også være nødvendigt, at man får blodplader. Blodet fra begge slags transfusioner stammer fra donorer, der løbende bliver testet for både HIV-smitte og andre sygdomsfremkaldende virus.

I perioden, hvor man bliver behandlet med kemoterapi, er man særlig modtagelig over for betændelser. Får man feber i denne periode, skal man derfor kontakte afdelingen, hvor man bliver behandlet, så man kan få få behandling med antibiotika.

For at få den hæmmede bloddannelse hurtigere i gang efter kemoterapi, kan det være nødvendigt, at man får såkaldte vækstfaktorer. Vækstfaktorerne bruges til at stimulere produktionen af hvide blodlegemer og styrker dermed immunforsvaret.