Symptomer på kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) opdages ofte tilfældigt i forbindelse med, at man bliver undersøgt og behandlet for helt andre sygdomme. Mange kan leve i årevis med sygdommen helt uden symptomer, andre udvikler hurtigt alvorlige symptomer.
Ofte har man ingen symptomer på kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) på det tidspunkt, sygdommen bliver opdaget. CLL bliver ofte opdaget, når man får taget en blodprøve – sygdommen viser sig ved, at der er et øget antal af hvide blodlegemer, specielt lymfocytter, i blodprøven. CLL kan også opdages ved, at man er til lægen med hyppige eller alvorlige infektioner.
Symptomer
Det mest almindelige symptom på CLL er træthed, der gør, at man har svært ved at overkomme helt almindelige ting i hverdagen. Træthed ses dog langt hyppigere ved en lang række andre sygdomme end CLL, og selvom man har CLL, behøver træthed ikke at have noget med sygdommen at gøre.
Andre symptomer kan være:
- Feber
- Kraftig nattesved (så du må skifte nattøj eller sengetøj)
- Vægttab
- Hævede lymfeknuder
- Forstørret lever eller milt, som kan give en fornemmelse af trykken i maven på grund af størrelsen
Gener
CLL kan hæmme den normale knoglemarvsfunktion, og det kan give:
- Åndenød (symptom på blodmangel)
- Hovedpine (symptom på blodmangel)
- Blødning i huden og forlænget blødningstid (mangel på blodplader)
- Øget tendens til infektioner (mangel på normale hvide blodlegemer)
Nedsat immunforsvar ved CLL øger risiko for infektioner
Mange med CLL udvikler nedsat immunforsvar, hvor man mangler evnen til at danne beskyttende antistoffer (gammaglobuliner), og hvor de normale immunceller har nedsat funktion. Dette kan medføre en øget risiko for luftvejsinfektioner, andre infektioner eller feber – og hyppigere behov for antibiotika.
'Autoimmunitet' kan give blodmangel - vær opmærksom på symptomerne
Kroppens immunforsvar er beregnet til at reagere på udefrakommende angreb, f.eks. fra bakterier og virus. Immunforsvaret reagerer, fordi det kan genkende virus og bakterier som 'fremmede'. De indtrængende mikroorganismer har nemlig en særlig struktur på overfladen (antigener). Kroppens egne celler har også antigener på overfladen, men dem genkender immunforsvaret som 'egne' celler og angriber dem derfor ikke.
Ved autoimmunitet fungerer denne genkendelsesmekanisme ikke altid, og immunforsvaret kan derfor angribe kroppens egne celler.
Hvis f.eks. kroppens røde blodlegemer angribes, kan det føre til mangel på røde blodlegemer, hvilket kan vise sig ved kraftig træthed, svimmelhed, åndenød, hovedpine eller øresusen (kaldes også immunbetinget blodmangel eller autoimmun hæmolytisk anæmi (AIHA)).
Hvis blodpladerne angribes, kan det føre til mangel på blodplader og deraf følgende øget risiko for blødning i huden, næseblod, blødning ved tandbørstning eller blod i urinen. Blodplademangel kaldes også immunbetinget trombocytopeni (ITP).
Hvis du har nogle af disse symptomer, skal du altid kontakte din læge med det samme.
Gør en forskel for kræftsagen
Som medlem af Kræftens Bekæmpelse er du er med til at sikre banebrydende forskning, forebyggelsesindsatser og støtte til alle, der er berørt af kræft. Vi tilbyder forskellige typer medlemskab, så du kan støtte på den måde, der passer dig.
Bliv medlemVil du være frivillig?
Fantastiske events, politiske indsatser og støtte til mennesker berørt af kræft. Kræftens Bekæmpelses frivillige laver mange slags arbejde, men alle har de det til fælles, at de gør en forskel for kræftsagen.
Bliv frivillig