Opfølgning ved kronisk myeloid leukæmi

Med kronisk myeloid leukæmi vil du typisk skulle gå til opfølgning resten af livet. Du skal i begyndelsen gå til opfølgning cirka en gang om måneden. Senere typisk med 3-6 måneders mellemrum.

Du bliver kontrolleret på hæmatologisk afdeling på hospitalet. Opfølgningen foregår oftest ambulant, hvilket vil sige, at du ikke skal indlægges.

Hvad sker der, når man ved møder til opfølgning?

Ved opfølgningsmødet taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for komplikationer, og for om der er tegn på, at sygdommen har udviklet sig. Du får også taget en blodprøve. 

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen kan ændre behandlingen, hvis det er muligt.

Lægen kan forsøge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Lægen kan også justere på medicinen, hvis der er behov for det.

Hvis sygdommen bliver værre

Hvis der er tegn på, at sygdommen forværres, kan du få foretaget en ny knoglemarvsundersøgelse med kromosombestemmelse, fordi der ved forværring eventuelt kan opstå nye kromosomdefekter.

Det kan være vigtigt at fange tidlige tegn på udvikling i sygdommen, fordi der kan blive tale om at skifte behandling og i visse tilfælde at overveje stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation).

Spørgsmål til lægen

Opfølgningsmødet er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive dine spørgsmål ned i forvejen.

Gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler

Du kan også få at vide, hvor du kan få gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler.

Vurdering af behandling

Ved opfølgningsbesøget har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis du har fået en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det ligeledes vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer.

Bekymring for tilbagefald 

Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.   
 
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.   
 
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere: