Hvad er kronisk myeloid leukæmi (CML)?

Om blodet og knoglemarven

I blodet findes tre forskellige typer af blodceller: røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.

Blodcellerne dannes i knoglemarven ud fra såkaldte stamceller, som er forstadier til blodcellerne. Knoglemarven findes i hulrummet af kroppens knogler.

Kronisk myeloid leukæmi (CML) opstår i de bloddannende stamceller i knoglemarven. Det er karakteristisk for CML, at de syge celler (leukæmicellerne) har en særlig kromosomforandring, der kaldes Philadelphia kromosomet.  

Det er kromosomforandringen, som får cellerne til at vokse og dele sig uhæmmet og får cellerne til at leve længere end normalt. Derfor har man også ofte et meget forhøjet antal hvide blodlegemer og blodplader, når man har CML.  

Tegn på kronisk myeloid leukæmi

Omkring halvdelen af patienterne med CML har ingen eller kun få symptomer, når de får stillet diagnosen.  

De hyppigste symptomer på CML er træthed, let feber, vægttab og nattesved.

I nogle tilfælde kan man have trykken i maven eller nedsat appetit, hvis blodceller ophober sig i milten, så den bliver forstørret.  

Hvis sygdommen forværres, kan man få andre symptomer. Det kan være blødninger i hud og slimhinder, infektioner, tiltagende trykken og smerter i maven, knoglesmerter, og at man let bliver forpustet. Det sker heldigvis sjældent, da behandlingen i dag er så god.  

Hvorfor opstår kronisk myeloid leukæmi? 

Man ved meget lidt om, hvorfor kronisk myeloid leukæmi (CML) opstår.  

Både ionisererende stråling og rygning kan øge risikoen.  

Der er mistanke om, at overvægt og længerevarende udsættelse for visse kemikalier, f.eks. opløsningsmidlet benzen, insektbekæmpelsesmidlet Dianizon og formaldehyd, øger risikoen.

Det tyder også på, at man har en øget risiko for at udvikle CML, hvis man har nedsat immunforsvar på grund af HIV eller AIDS, eller hvis man har en inflammatorisk tarmsygdom.  

Sygdommen i tal

I perioden 2017 til 2021 var i der i gennemsnit 58 kvinder og 97 mænd om året, som fik konstateret CML. Ved udgangen af 2021 var i alt 511 kvinder og 708 mænd, som levede med diagnosen. Det betyder, at de var i behandling, gik til kontrol eller blev betragtet som raske.  

Behandling

Patienter med CML får behandling med medicinen imatinib i tabletform.  

Imatinib er ikke kemoterapi. Det er i stedet en type celledræbende medicin, der er designet til hæmme effekten af Philadelphia kromosomet, som findes i kræftcellerne ved CML.

Behandlingen er ofte meget effektiv og fjerner hurtigt sygdommens symptomer, men den kan ikke helbrede sygdommen. Man skal derfor som udgangspunkt have behandling med imatinib resten af livet. 

Opfølgning

Når man har CML, skal man typisk have behandling og gå til opfølgning resten af livet. I starten går man til opfølgning ca. én gang om måneden. Senere vil der være 3-6 måneder mellem hvert besøg.  

Opfølgningsbesøgene foregår på en hæmatologisk afdeling på hospitalet, hvor man bliver undersøgt for komplikationer, og om der er tegn på, at sygdommen er blevet værre.

Det er vigtigt at gøre lægen opmærksom på, hvis der opstår nye symptomer, så lægen kan ændre behandlingen eller tilbyde ekstra behandling til at lindre symptomer eller gener.  

Opfølgningsbesøgene er også en god anledning til at tale med lægen om eventuelle spørgsmål eller bekymringer.