Undersøgelser for kronisk myeloid leukæmi
Hvis ens læge har mistanke om kronisk myeloid leukæmi (CML), vil man i første omgang få taget en blodprøve.
Ved CML vil blodprøven vise et meget forhøjet antal hvide blodlegemer (overvejende af typen neutrofile granulocytter, men også umodne forstadier til de hvide blodceller). Den vil desuden ofte vise forhøjede blodplader og eventuelt blodmangel.
Hvis blodprøven bekræfter mistanken om kronisk myeloid leukæmi, får man taget en knoglemarvsundersøgelse.
Diagnosen CML kan stilles ved hjælp af en speciel blodprøve med påvisning af det sygdomsspecifikke BCR-ABL-gen. Måling af BCR-ABL-niveauet bruges også til at følge effekten af behandlingen. Men knoglemarvsundersøgelsen er nødvendig for at afgøre, om sygdommen er i 'accelereret fase' eller eventuel 'blastkrise', og for at undersøge, om der er andre kromosomforandringer end Philadelphia-kromosomet.
En knoglemarvsundersøgelse tages fra bagerste hoftekam
Ved hjælp af en nål tager lægen en vævsprøve (biopsi) ud fra knoglemarven. Undersøgelsen foretages i lokalbedøvelse. Ubehaget kan sammenlignes med en tandbehandling, hvor der bliver boret i en tand.
Knoglemarv og blod undersøges i mikroskop, og cellerne undersøges for Philadelphia kromosom og for andre kromosomforandringer. Man får som regel svar på blodprøven inden for 7-10 dage, mens det som regel tager 2-3 uger, før man får svar på knoglemarvs- og kromosomundersøgelsen. Læs mere:
Philadelphia kromosom under Om blodet og knoglemarven
Miltens størrelse undersøges med en ultralydsscanning
Hvis man også skal have undersøgt miltens størrelse, får man foretaget en ultralydsscanning. Milten er dog ofte så stor, at den kan mærkes udefra, og så er ultralydsscanning ikke nødvendig.