Om blod og knoglemarv
Blodets celler bliver dannet i knoglemarven, hvor stamceller udvikler sig til røde og hvide blodlegemer og blodplader.
Blodets celler dannes i den røde knoglemarv, som findes i kraniet, ribben, brystben, ryghvirvler, bækken og i den øverste ende af overarms- og lårbensknoglerne. Den røde knoglemarv er vist med rødt på tegningen herunder.
Blodlegemer og blodplader
Blodlegemer og blodplader har forskellige funktioner i kroppen:
- Røde blodlegemer (erytrocytter) fører ilten rundt i kroppen
- Hvide blodlegemer (leukocytter) bekæmper infektioner
- Blodplader (trombocytter) standser blødninger
Derudover indeholder knoglemarven også bindevævsceller og fedtceller.
Røde blodlegemer
De røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen og fjerner affaldsproduktet kuldioxid (CO2). Hvis man har blodmangel, så har man for få røde blodlegemer. Det kan blandt andet vise sig som træthed, svimmelhed, hovedpine, åndedrætsbesvær og hævede ben.
Hvide blodlegemer
De hvide blodlegemer beskytter mod infektioner og består af to hovedtyper:
- Neutrofile granulocytter, der udgør kroppens første forsvar mod infektioner
- Lymfocytter, der spiller en stor rolle for regulering af immunforsvaret
Hvis man har for få hvide blodlegemer, får man oftere infektioner.
Blodpladerne
Blodpladerne beskytter os mod blødninger. Hvis man har for få blodplader, eller hvis de ikke fungerer normalt, vil almindelige blødninger som f.eks. næseblod, menstruation og blødninger i hud og væv vare længere end normalt og kunne opstå uden en klar årsag.