Undersøgelser ved de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme
Hvis en almindelig blodprøve viser forhøjet antal røde og hvide blodceller samt blodplader, kan lægen få mistanke om, at der kan være tale om en af de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme. Den endelige diagnose fastslår man gennem blodprøver og ved at undersøge knoglemarven.
Blodprøve
Hvis lægen får mistanke om en blodsygdom på baggrund af de symptomer, du oplever, vil du få taget en blodprøve.
Ved myelofibrose vil lægen ofte kunne se umodne hvide blodceller i blodprøven, ligesom blodpladerne er ualmindeligt store. De røde blodceller har ofte også en unormal form (som en dråbe).
Blodprøven undersøges også for bestemte genfejl (JAK2 V617F, CALR og MPL) i de hvide blodlegemer. Læs mere om genmutationerne:
Årsager til de kroniske myeloproliferative kræftsygdomme
Læs mere om, hvad en almindelig blodprøve kan vise:
Knoglemarvsundersøgelse
Ved mistanke om MPNs skal du også have undersøgt knoglemarven.
Ved at undersøge en vævsprøve fra knoglemarven kan lægen vurdere den øgede produktion af blodceller og eventuelt dannelsen af bindevæv.
Ved knoglemarvsundersøgelsen undersøger lægen også kromosomforholdene. Det gør man dels for at finde de sjældne tilfælde, hvor der i virkeligheden er tale om kronisk myeloid leukæmi (CML), og dels for at få oplysninger om eventuelle andre kromosomforandringer der kan have betydning for valget af behandling.
Knoglemarvsundersøgelsen bruges også til at få udelukket andre diagnoser, da forhøjede antal blodceller kan ses ved en række andre tilstande, f.eks. ved tobaksrygning, hjerte-lungesygdomme, infektioner, kroniske inflammations- og bindevævssygdomme og andre typer kræft.
Læs mere om undersøgelsen:
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.