Lokal behandling af leverkræft
Behandlingen af leverkræft i de tidlige stadier, og hvor det ikke har spredt sig uden for leveren, kan være operation eller en anden lokal behandling f.eks. radiofrekvensbehandling.
Hvis kræften er begrænset til leveren, er der en del forskellige behandlingsmuligheder for leverkræft:
- Operation af leverkræft i de tidligste stadier
- Levertransplantation er muligt i få tilfælde
- Kemo-embolisering (kemoterapi direkte ind i de blodkar, der fører til kræftknuden i leveren)
- Radiofrekvensbehandling (radiobølger, der varmer kræftknuden op, så kræftcellerne dør)
- Udvendig (ekstern) strålebehandling
- Indvendig (intern) strålebehandling med radioaktive partikler i kræftknuden
- Eventuel deltagelse i forsøg med protonbestråling på Dansk Center for Partikelterapi
Operation af leverkræft i tidligt stadie
Hvis leverkræften er i et tidligt stadie, kan man i mange tilfælde få fjernet kræften ved en operation.
Før man kan blive opereret for kræft i leveren, kræver det, at lægen vurderer, at operationen kan lade sig gøre.
Det vil sige, at det er vigtigt at vide, hvor kræftknuden sidder i forhold til leverens blodkar og galdeveje, og at det er muligt at fjerne al kræftvæv.
Der skal også være nok levervæv tilbage efter operationen, til at leverfunktionen kan bevares.
Mange der har skrumpelever eller andre alvorlige sygdomme, vil ikke kunne tåle operationen.
Operationen kan være svær og kræver grundige overvejelser
En operation for leverkræft kan være svær at gennemføre, f.eks. kan blødning og hul på galdevejene være livsfarlige.
Det kræver derfor en grundig vurdering af lægen, om operation er en mulighed. Det er også vigtigt, at man selv bliver inddraget i den endelige beslutning.
Omkring 15 pct. af alle, der har leverkræft, kan blive opereret. De fleste bliver helbredt, men hos nogle kan kræften vende tilbage.
Bivirkninger ved operation for leverkræft
Lige efter operationen er man træt og har ofte ondt i maven, men efter to-tre uger er de fleste gener væk.
Leveren vokser ud til normal størrelse i løbet af seks uger, men hvis man har skrumpelever, vokser leveren ikke ud igen.
Når man har skrumpelever, kan man derfor kun blive opereret for leverkræft, hvis man har tilstrækkelig stor leverkapacitet, så leverfunktionen stadig bevares.
Levertransplantation er mulig i få tilfælde
Levertransplantation er kun mulig i ganske få tilfælde.
Levertransplantation kan komme på tale, hvis sygdommen er opdaget på et meget tidligt stadium og med sikkerhed ikke har spredt sig uden for leveren.
Som ved andre transplantationer er der en risiko for komplikationer, at der kan opstå problemer under operationen. Det kan være, at kroppen afstøder det nye organ, hvilket kan behandles med medicin. Der kan også opstå infektion eller andre problemer, der kræver en ny operation.
Af dem, der får en ny lever, er det kun få, der får tilbagefald af kræftsygdommen.
Det er kun på Rigshospitalet i København, at man kan få levertransplantation.
Bivirkninger ved transplantation
Efter levertransplantationen skal man tage medicin resten af livet. Medicinen modvirker, at kroppen afstøder den ny lever.
Bivirkninger ved medicinen er som regel højt blodtryk, svækket nyrefunktion, og man kan også få sukkersyge (diabetes).
De fleste - omkring 85 pct. - af de, som har fået en levertransplantation, kan føre et næsten normalt liv.
Behandling med kemo-embolisering
En metode er at blokere blodkarrene til kræftknuden i leveren ved hjælp af medicin eller små plastikkugler (coils eller DC beads). Når blodkarrene bliver blokerede, kan knuden ikke længere vokse, og i mange tilfælde går den mere eller mindre i opløsning.
Kemo-embolisering er, når de blodkar, der forsyner kræftknuden med blod, bliver blokeret (kaldet embolisering) samtidig med, at der bliver tilført kemoterapi til kræftknuden.
Det foregår på den måde, at lægen fører et tyndt kateter via lysken ind i de blodkar, der forsyner kræftknuden med blod. Her indsprøjter lægen en blanding af bittesmå kugler, som sætter sig fast i knuden og blokerer blodforsyningen. Kuglerne er dækket af kemoterapi, som ødelægger leverkræften.
Kemo-embolisering kan være en mulighed ved mere udbredte knuder i leveren, hvor operation eller radiofrekvensbehandling ikke er mulig. Behandlingen foregår i lokal bedøvelse.
Fordelen er, at det kræftramte område i leveren får fuld dosis kemoterapi, mens resten af kroppen kun udsættes for mindre mængder.
I mange tilfælde kan kemo-embolisering bremse kræften i leveren. I få tilfælde kan behandlingen fjerne sygdommen i kortere eller længere tid eller hæmme kræften, så operation bliver mulig.
Du kan få kemoembolisering hvis:
- Du har primær leverkræft (hepatocellulært carcinom)
- Specialister i leverkræft vurderer, at hverken levertransplantation, operation eller anden lokal behandling er mulig og/eller ikke vil gavne dig
- Du har en acceptabel leverfunktion
- Du er selvhjulpen og oppegående
Du kan ikke få behandlingen hvis:
- Kræften har spredt sig til andre områder uden for leveren
- Du har blodprop eller leverkræften er vokset ind i blodåren, der fører blod fra tarmen til leveren (vena portae)
- Du har hjertesvigt (nedsat pumpefunktion)
- Du har svært nedsat leverfunktion
Efter behandling med kemo-embolisering
Efter behandlingen skal du blive liggende i sengen, indtil lægen har sikret sig, at det ikke bløder fra lysken.
Dine levertal kan stige, da både kræftvæv og noget af det omliggende raske levervæv bliver slået ihjel. Du kan som regel blive udskrevet efter en eller to dage.
Efter behandlingen får du foretaget en CT-scanning, som lægen bruger til at vurdere, om behandlingen har virket.
Hvis behandlingen virker, kan du få yderligere behandlinger efter to til tre måneder.
Behandling med kemo-embolisering foregår på Herlev Hospital, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital.
Bivirkninger ved behandlingen
De fleste bivirkninger optræder 7-14 dage efter behandling, hvor mange føler sig meget trætte og kan have feber op til 38 grader.
Almindelige bivirkninger kan være kvalme, feber og influenzalignende symptomer, træthed og smerter i leveren.
Mere sjældne bivirkninger kan være infektion, leversvigt, blodpropper, blødning, hårtab og påvirkning af hjertets pumpefunktion
Disse bivirkninger er mulige bivirkninger, men man ikke nødvendigvis får alle bivirkningerne.
Kontakt din læge på sygehuset, hvis du vil vide mere
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med din læge på sygehuset. Lægen kan undersøge nærmere, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Lokalbehandling af leverkræft med radiobølger (radiofrekvensbehandling)
Ved radiofrekvensbehandling bliver der sendt radiobølger ind i kræftknuden gennem en nåle-elektroder. Behandlingen kaldes også RFA-behandling.
Behandlingen foregår ved, at lægen ved hjælp af en ultralydsscanning placerer nåle-elektroder i kræftknuden. Hvis knuden er vanskelig for lægen at komme til, kan det være nødvendigt med en operation, hvor lægen kan placere elektroden nøjagtigt.
Knuden bliver varmet op, så kræftcellerne dør
Elektroderne varmer kræftknuden op til omkring 65 grader, hvorved kræftcellerne dør. Skaderne på det omgivende væv er beskedne. I næsten alle tilfælde vil knuden blive mindre. Hvis der stadig er kræftceller tilbage, kan behandlingen gentages eller kombineres med en anden behandling.
Radiofrekvensbehandling er en rutineprocedure på de afdelinger, som håndterer leverkirurgiske indgreb. Man er bedøvet under selve indgrebet og kan gå hjem samme dag eller dagen efter. De fleste er trætte i op til to uger efter behandlingen, og nogle får mild feber (ikke over 38,5 grader).
Efter behandlingen bliver man løbende scannet for at holde øje med, om leverkræften kommer tilbage, og om behandlingen skal gentages.
Strålebehandling med radioaktive partikler direkte i kræftknuden (radio-embolisering)
Ganske få patienter, der ikke kan tilbydes anden lokalbehandling, men hvor sygdommen ikke har spredt sig uden for leveren, kan få tilbudt indre strålebehandling.
Her bliver radioaktive partikler sendt direkte ind i kræftknuden via et kateter. Det kaldes også 'selektiv intern radioterapi' eller SIRT.
Via et tyndt kateter i lysken får man sprøjtet de radioaktive partikler direkte ind i kræftknuden, hvor de sætter sig fast og bestråler kræftknuden indefra.
Partikerne stråler kun i få centimeters afstand, så det omkringliggende væv bliver ikke beskadiget.
Det er vigtigt at undgå, at blodet skyller de radioaktive partikler igennem kræftknuden, så de kan fortsætte og lave stråleskader på andre organer.
Derfor får man først foretaget en 'prøvebehandling' for at lukke (embolisere) eventuelle blodbaner, hvorigennem partiklerne kan fortsætte gennem leveren.
Hvis det efter prøvebehandlingen viser sig, at der er risiko for, at de radioaktive partikler ikke kan holdes inde i kræftknuden, kan SIRT-behandlingen ikke lade sig gøre.
Behandlingen foregår i lokalbedøvelse og varer under en time. Der er få bivirkninger ved indgrebet, men nogle får kvalme og mavesmerter. SIRT tilbydes på Aarhus Universitetshospital.
Strålebehandling af kræftknuden i leveren
Hvis kræftknuden ikke er tilgængelig for anden lokalbehandling, eller hvis den har vokset sig for stor, kan strålebehandling være en mulighed.
Strålebehandlingen kan ved små tumorer gives som stereotaktisk strålebehandling. Ved stereotaktisk strålebehandling får man nogle få koncentrerede behandlinger med højdosis røntgenstråling fra mange vinkler ind mod et lille afgrænset område.
Ved større tumorer kan der være mulighed for deltagelse i forsøg med partikelbestråling på Dansk Center for Partikelterapi, hvis man opfylder betingelserne for at deltage i forsøget.
Læs mere:
Stereotaktisk strålebehandling
Bivirkninger ved strålebehandling
Der kan være forbigående kvalme og diarre under og umiddelbart efter behandlingen. I sjældne tilfælde kan der komme stråleskader på tarmen eller nedsættelse af leverfunktionen.