Behandling af livmoderhalskræft i stadie 1B

Lægen vurderer ud fra kræftknudens størrelse, om det er tilstrækkeligt at få fjernet skildvagtslymfeknuder (de første lymfeknuder, som tumoren dræner til), eller om du bør få fjernet alle lymfeknuderne langs de store blodårer i underlivet.

Lægerne foretager en individuel vurdering, hvis kræftknuden er større end 4 cm og ikke er vokset uden for livmoderen,  De beslutter, om den bedste behandling er operation eller kombineret strålebehandling og kemoterapi.

Hvis du ikke kan tåle at blive opereret, bliver du anbefalet en kombination af strålebehandling og kemoterapi. Læs mere:

Behandling af stadie 2, 3 og 4

Operation hvor du får fjernet livmoderen, bindevæv og toppen af skeden  

Behandlingen af de lidt større kræftknuder (stadium IB) består i en udvidet (radikal) fjernelse af livmoderen. Det er en mere omfattende operation, hvor lægen fjerner livmoderen, bindevævet ved siden af livmoderhalsen samt de øverste to cm af skeden. 

Bivirkninger efter operationen 

Hvis man har fået foretaget udvidet fjernelse af livmoderen og fået fjernet lymfeknuder i bækkenet, kan man opleve en eller flere af disse bivirkninger:

• Problemer med vandladning
• Ansamlinger af lymfevæske i benene
• Påvirkning af sexlivet

Problemer med vandladning

Ved operationen får man fjernet vævet omkring selve livmoderhalsen. De nerver, der styrer vandladningen er beliggende dybt i bækkenet i nærheden af dette område.

Ved operationen kan nerverne til blæren blive beskadiget, og du kan derfor efter operationen få svært ved  at mærke, at du skal tisse og svært ved at tømme blæren helt..

Lige efter operationen kan det derfor være nødvendigt at blive oplært i at tømme blæren med et lille kateter, men de fleste lærer at træne blærefunktionen op igen. 

Det kan være en hjælp at lade vandet i tre omgange med en lille pause imellem, det såkaldte ’triple voiding’. Eventuelt kan et let pres over kønsbenet også hjælpe. Enkelte kvinder oplever kroniske blæretømningsproblemer og må anvende kateter, hver gang de skal lade vandet.  

Ansamlinger af lymfevæske i benene

Når man fjerner lymfeknuder i bækkenet, kan det hos nogle medføre ansamlinger af lymfevæske i underlivet (lymfocele), omkring kønsbenet og i benene (lymfødem). De fleste tilfælde af lymfocele giver ikke symptomer. Hvis der opstår trykgener i underlivet, kan man få udtømt væsken.

Lymfødem er oftest forbigående, men hvis der opstår vedvarende gener kan de afhjælpes med støttestrømper, motion og fysioterapi. 

Gode råd ved lymfødem

Sexlivet kan påvirkes, men kan også fungere igen efter behandling

Da de øverste to cm af skeden fjernes ved operationen, kan skeden føles kortere ved samleje. Det kan i begyndelsen give smerter ved samleje, men da skedens væg er meget elastisk, kan skeden - efter at syningen er helet og ved et aktivt sexliv - med tiden føles normal igen. 

Efter operationen skal skedetoppen have tid til at hele. Det anbefales derfor, at man venter minimum 8 uger med første samleje efter operationen. Man kan sagtens have anden form for seksuelt samvær i denne tid.

Operationen kan påvirke nogle af de nerver, der styrer orgasme, og det at man bliver fugtig i skeden ved seksuel stimulation og ophidselse. Det er derfor helt normalt, at man i den første tid efter operationen kan have lidt vanskeligere ved at få orgasme og føle sig ophidset.

Psykologiske mekanismer kan også have indflydelse. De fleste kvinder oplever, at dette normaliserer sig inden for de første 3-6 måneder efter operationen. Læs mere om, hvordan kræft kan påvirke sexlivet, og hvad du kan gøre ved det:

Kræft og seksualitet

Går man i overgangsalder efter operation?

Det er ikke nødvendigt at få fjernet æggestokkene ved operation for livmoderhalskræft. Hvis man stadig har menstruationer inden operationen, bevares æggestokkene og man går derfor ikke i overgangsalder. Der kan være andre årsager til at få æggestokkene fjernet, og det er derfor vigtigt at tale med kirurgen før operationen om fordele og ulemper. Kvinder, der allerede er i overgangsalderen, bliver anbefalet at få fjernet både æggeledere og æggestokke.

Hvis æggestokkene fjernes, og man får overgangsalder-symptomer, kan man blive behandlet med kvindelige kønshormoner. Der kan opstå hede-svedeture, dårlig nattesøvn og humørsvingninger. Kræft i livmoderhalsen påvirkes ikke af hormonbehandling, men det er en god idé at drøfte fordele og ulemper ved hormonbehandlingen med lægen. Læs mere om tidlig overgangsalder:

Tidlig overgangsalder

Nogle får mere behandling efter operationen

Efter operationen bliver alt det bortopererede væv undersøgt i mikroskop. I mikroskopet kan lægen se:

• Om kræften har spredt sig til lymfeknuder eller vævet ved siden af livmoderhalsen
• Om kræftknuden er fjernet i sundt væv ned mod skeden og ved siden af livmoderhalsen

Ud fra dette vurderer lægen, om man er færdigbehandlet, eller om man også skal have strålebehandling og kemoterapi.

Eventuel efterbehandling med strålebehandling og kemoterapi

Som regel vil efterbehandlingen omfatte 25 udvendige strålebehandlinger, og samtidig vil man få kemoterapi (cisplatin) en gang om ugen under forløbet med strålebehandlingen. 

Man kan få bivirkninger af strålebehandling og kemoterapi:

Bivirkninger ved strålebehandling

Læs mere om kemoterapiens virkning og bivirkninger:

Cisplatin

Operation, hvor du stadig kan blive gravid

Livmoderhalskræft kan opstå hos unge kvinder, der har et ønske om at få børn. 

Man kan i nogle tilfælde få foretaget en særlig operation, hvis man ønsker at bevare evnen til at få børn. Det kræver, at knuden er max  2 cm på længste led.

Ved denne operation får man kun fjernet livmoderhalsen, bindevævet ved siden af livmoderhalsen, den øverste del af skeden og skildvagtslymfeknuder i bækkenet..  

Det betyder, at selve livmoderhulen bevares, så man senere kan gennemføre en graviditet. Denne type operation kaldes trakelektomi.

Trakelektomi foregår ved et robotkirurgisk indgreb. Lægen starter med at finde og fjerne de lymfeknuder, der dræner kræftknuden (skildvagtslymfeknuder). Herefter fjernes den nederste del af livmoderhalsen og det omgivende bindevæv og de øverste 2 cm af skeden. Livmoderen med den resterende del af livmoderhalsen syes herefter på skedetoppen. 

Operationen afsluttes med, at der lægges et bændel rundt om den resterende del af livmoderhalsen. Formålet med dette er at styrke livmoderhalsen ved en eventuel graviditet.

Operationen udføres på Rigshospitalet, da der kun foretages et lille antal af denne slags operationer om året i Danmark. 

Hvis man efter operationen bliver gravid, har man en øget risiko for sen abort og for tidlig fødsel. Der er dog gennem de seneste 10-15 år blevet født en del børn i Danmark efter trakelektomi. Operationen medfører, at man skal føde ved kejsersnit på grund af det bændel, der er syet om livmoderhalsen.