Behandling af livmoderhalskræft i stadie 2, 3 og 4
Man får tilbudt strålebehandling med samtidig kemoterapi, hvis kræftknuden har spredt sig til vævet ved siden af livmoderhalsen i bækkenet eller til lymfeknuderne. Derudover anbefales strålebehandling også til nogle kvinder med livmoderhalskræft i stadie IB, hvis kræftknuden er større end 4 cm eller hvis man ikke kan tåle at blive opereret.
Kræft i livmoderhalsen kan brede sig til vævet ved siden af livmoderhalsen, til skeden eller til andre organer i bækkenet. Den kan også have spredt sig til lymfeknuderne i bækkenet eller langs hovedpulsåren.
I disse tilfælde er strålebehandling med samtidig kemoterapi meget effektiv og bedre end en operation.
Udvendig og indvendig strålebehandling
Man får både udvendig og indvendig strålebehandling, når kræften er vokset uden for livmoderhalsen, eller hvis tumor er større end 4 cm.
Først får du den udvendige strålebehandling. Den er rettet mod kræftknuden i livmoderhalsen, lymfeknuderne i bækkenet og i nogle tilfælde lymfeknuderne langs hovedpulsåren.
Efter den udvendige strålebehandling får du indvendig strålebehandling (brachyterapi). Den er også rettet imod selve kræftknuden i livmoderhalsen. Behandlingen giver en høj dosis stråler direkte ind i kræftknuden uden at den høje dosis rammer blæren og endetarmen , der ligger tæt på livmoderhalsen;. Det nedsætter risikoen for strålebivirkninger i blære og tarm.
Under forløbet med strålebehandling får man desuden ugentlig kemoterapi (cisplatin).
Udvendig strålebehandling planlægges efter scanningsbilleder
Før man begynder på strålebehandling, skal man igennem en række forberedelser, så strålebehandlingerne rammer lymfeknuder og kræftknuden præcist og med så lidt bestråling af det normale væv som muligt.
Derfor får du foretaget en CT-scanning og en MR-scanning, hvorfra lægen overfører billederne fra scanningen til et dosisplanlægningssystem, hvor kræftvæv og normalt væv indtegnes på hvert enkelt billede. Derefter planlægger en hospitalsfysiker strålebehandlingen sammen med lægen.
Man får den udvendige strålebehandling imod selve kræftknuden i livmoderhalsen og mod lymfeknuderne i bækkenet i løbet af 25-30 daglige behandlinger.
Strålebehandlingen er fordelt på flere mindre portioner ad gangen for at skåne det normale væv (blære og tarm) bedst muligt.
Man får derfor udvendig strålebehandling dagligt (dog ikke weekender) i fem til seks uger. Selve behandlingen er smertefri og tager oftest kun nogle få minutter hver gang.
Indvendig strålebehandling (brachyterapi) af kræft i livmoderhalsen
Indvendig strålebehandling giver koncentreret bestråling af selve kræftknuden. Fordelen ved indvendig strålebehandling er, at man kan få en stor dosis stråler på et lille område.
Ved indvendig strålebehandling kommer strålerne fra radioaktive kilder, som gennem et hult cylinderformet kateter er lagt ind i selve knuden eller ganske tæt på den i livmoderhalsen.
Lægen kan også stikke nåle op i knuden og på den måde få de radioaktive kilder ind i knuden.
Du er bedøvet både når det cylinderformede kateter og nålene lægges.
Indvendig strålebehandling gives som regel som to længerevarende behandlinger, hvor du får en strålebehandling på 5-15 minutter hver time.
Under den indvendige strålebehandling skal du derfor ligge i en seng med udstyret i 20 til 24 timer. Det er muligt at få smertestillende og afslappende medicin for at afhjælpe de gener, der kan være i forbindelse med den indvendige strålebehandling.
Kemoterapi samtidig med strålebehandlingen
Samtidig med at man får udvendig strålebehandling, får du også kemoterapi med stoffet cisplatin.
Der er tale om en forholdsvis lille dosis cisplatin, som du får op til seks gange med en uges mellemrum. Kemoterapien bliver givet gennem et drop i armen over et par timer.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger på medicin.dk:
Hvad er kemoterapi?
Kemoterapi (cisplatin) og bivirkninger
Du får kemoterapien sammen med væske i et drop. Kemoterapien giver som regel få bivirkninger, fordi man kun får forholdsvis små doser. Det er forskelligt, hvordan den enkelte reagerer på kemoterapien. Ikke alle får alle bivirkninger.
Kemoterapien kan skade knoglemarvens funktion og dermed dit immunsystem. Derfor får alle kontrolleret deres immunsystem hver uge under behandlingen.
Kemoterapien kan skade nyrerne, og derfor får man undersøgt sin nyrefunktion enten med blodprøver eller nyrefunktionsundersøgelser, inden behandlingen starter.
Mange kvinder får kvalme under behandling med kemoterapien, men som regel ikke i svær grad. Kvalmen kan forebygges og lindres med kvalmestillende medicin. Læs mere:
Gode råd ved kvalme og opkastning
Føleforstyrrelser, hårtab og nedsat hørelse
Der kan opstå føleforstyrrelser med snurren i fingrene, som oftest forsvinder, når behandlingen er slut. Hvis der opstår snurren i fingrene, skal du tale med lægen om det, da der er en risiko for, at generne kan blive kroniske, hvis der ikke bliver ændret på dosis af kemoterapien eller stopper med den.
Kemoterapi kan give let hårtab, men det er sjældent, at man mister håret.
Kemoterapistoffet cisplatin kan også være skadelige for hørelsen. Nogle kvinder får nedsat hørelse for nogle toner. Hvis det sker, er det permanent. Det er derfor vigtigt at tale med lægen, hvis du får høregener under behandlingen. Læs mere:
Brug Kræftrådgivningen nær dig
Har du spørgsmål eller brug for at tale med nogen? Rundt om i hele landet har vi kræftrådgivninger, hvor du kan få en samtale med en rådgiver. Vi tilbyder også forskellige arrangementer, kurser samt fysiske og kreative aktiviteter, hvor du kan møde andre.
Find en rådgivning nær digMød andre på cancerforum
Cancerforum er et online forum, hvor du kan stille spørgsmål og skrive sammen med andre, der er berørt af kræft. Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende.
cancerforum.dk