Årsager til livmoderhalskræft
Stort set alle tilfælde af livmoderhalskræft skyldes en kronisk infektion med HPV (human papillomavirus). HPV er en meget almindelig virus, som især er hyppig hos unge under 35 år. Derudover er der en række andre faktorer, der muligvis øger risikoen for livmoderhalskræft.
HPV som årsag
Cirka 80 pct. af danske kvinder får mindst én HPV-infektion i livet. Hos de fleste forsvinder HPV-infektionen af sig selv. Men hvis HPV-infektionen bliver kronisk, kan det føre til celleforandringer (forstadier til livmoderhalskræft), som uden behandling senere kan udvikle sig til livmoderhalskræft.
Man bliver smittet med HPV ved seksuel kontakt, og du kan godt blive smittet uden at have samleje, da virus kan være til stede i hud og slimhinder omkring kønsorganerne.
Forskerne ved ikke præcist, hvorfor HPV-infektionen hos nogle bliver kronisk, og hvorfor en kronisk infektion i nogle tilfælde udvikler sig til kræft. Der er dog visse kendte risikofaktorer. F.eks. at visse HPV-typer oftere udvikler sig til en kronisk infektion end andre typer.
Rygning og nedsat immunforsvar øger risikoen for HPV
Kroppens immunforsvar bekæmper langt de fleste HPV-infektioner, men der er nogle af typerne, især HPV 16, 18, 31 og 33, som immunforsvaret har vanskeligere ved at bekæmpe.
Rygning har en negativ effekt på kroppens evne til at bekæmpe en HPV-infektion. Hvis du ryger, har du både større risiko for, at en HPV-infektion bliver kronisk, og større risiko for at den kroniske infektion udvikler sig til svære celleforandringer eller livmoderhalskræft. Hvis dit immunforsvar er svækket, f.eks. fordi du har fået organtransplantation eller er HIV-positiv, har du også større risiko for kronisk infektion og udvikling af kræft.
Uanset hvor længe du har røget og uanset, hvor gammel du er, så vil det gavne dit helbred at blive røgfri. Læs mere:
Overvejer du at stoppe med at ryge?
Andre mulige risikofaktorer for livmoderhalskræft
Alt om HPV-vaccination
Der findes ingen behandling for HPV-infektion, men med vaccination kan man mindske risikoen for at få en HPV-infektion. Når man bliver vaccineret, producerer man antistoffer mod de HPV-typer, som vaccinen beskytter mod. For at få den største effekt af vaccinen skal man helst have den, før man bliver udsat for smitte med HPV, altså inden man har haft sex første gang. Vaccination kan dog også være relevant for personer, der har haft sex, da det ikke er sikkert, at man er blevet smittet med HPV. Selv om man er smittet med nogle HPV-typer, beskytter vaccinen mod de HPV-typer i vaccinen, som man ikke er blevet smittet med tidligere.
HPV-vaccination