Hvad er livmoderhalskræft?

Om livmoderhalsen

Livmoderhalsen er den nederste smalle del af livmoderen, der forbinder livmoderen med skeden. Livmoderhalsen er cirka 2 cm i diameter og cirka 3 cm lang.

Livmoderen ligger midt i bækkenet. Det er et hult organ, og dets vægge består af et tykt muskellag, der har en slimhinde på indersiden.

Øverst i begge hjørner af livmoderen sidder æggelederne, og for enden af dem sidder æggestokkene.

Når en kvinde bliver gravid, dannes fosteret i livmoderen.

Tegn på livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft og forstadier til livmoderhalskræft giver ikke altid symptomer. Ofte bliver forandringerne i livmoderhalsen opdaget i forbindelse med screening, hvor lægen tager en celleprøve fra livmoderhalsen.

Symptomer på livmoderhalskræft kan være, at man:

• Bløder fra skeden under eller efter samleje
• Har unormale blødninger. Det kan være nytilkomne kraftige og langvarige menstruationer eller blødninger mellem menstruationer 
• Har blodigt eller ildelugtende udflåd 
• Har blødninger efter overgangsalderen

Hvorfor får nogle kvinder livmoderhalskræft?

Livmoderhalskræft skyldes stort set altid HPV (human papillomavirus).  Det en meget almindelig virus, der bl.a. kan give infektion i livmoderhalsens slimhindeceller.

Man kan blive smittet med HPV, når man har sex. Cirka 80 procent af danske kvinder får mindst én HPV-infektion i livet. Hos de fleste forsvinder den af sig selv.

Men hvis HPV-infektionen ikke forsvinder og bliver kronisk, kan det føre til celleforandringer på livmoderhalsen. De kan så udvikle sig til livmoderhalskræft, hvis de ikke behandles i tide.

Forskerne ved ikke, hvorfor HPV-infektionen hos nogle bliver kronisk, og hvorfor den nogle gange bliver til kræft.

Nogle HPV-typer bliver oftere til en kronisk infektion end andre. Der findes mere end 100 forskellige HPV-virustyper, og 13 af dem er kræftfremkaldende.

Tobaksrygning påvirker kroppens evne til at slippe af med en HPV-infektion og øger derfor risikoen for at få kronisk HPV-infektion.  

Vaccination og screening 

Man kan selv være med til at forebygge livmoderhalskræft. Det gør man ved at blive vaccineret mod HPV og gå til screening. HPV vaccination har bedst effekt hvis den gives inden seksuel debut, men kan stadig have effekt hos kvinder op til 25 år.  

Det er vigtigt at gå til screening, også selv om man er vaccineret, da vaccinen kun beskytter mod 90 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

Screening for livmoderhalskræft 

I Danmark fik 328 kvinder konstateret livmoderhalskræft fra 2017-2021. Ved udgangen af 2021 var der 8924 kvinder, som levede med livmoderhalskræft. Det vil sige, at kvinderne enten var i behandling, gik til kontrol eller blev betragtet som raske.

Behandling for livmoderhalskræft

Lægerne behandler livmoderhalskræft med operation eller en kombination af strålebehandling og kemoterapi. Nogle patienter anbefales stråle- og kemoterapi efter operation. Lægerne vurderer, hvilken behandling man skal have ud fra, hvor udbredt kræften er:

• Man får en kegleoperation, også kaldet et keglesnit, hvis kræften findes i et helt tidligt stadie. Her fjerner lægen en lille vævskegle fra den nederste del af livmoderhalsen. Bagefter kan man stadig blive gravid. Ønsker man ikke at kunne blive gravid, kan man få fjernet livmoderen (simpel fjernelse af livmoderen). 
• Man får en udvidet fjernelse af livmoderen, hvis man har en større kræftknude, som kun sidder i livmoderhalsen. Ved lidt større kræftknuder kan man i nogle tilfælde få en operation,  hvor livmoderhulen bevares, så man senere kan blive gravid. 
•  Hvis kræften har spredt sig uden for livmoderhalsen eller er meget stor, kan man få strålebehandling og kemoterapi.

Under de forskellige operationer fjerner lægerne nogle gange også lymfeknuder i underlivet for at undersøge, om kræften har spredt sig uden for livmoderen. Hvis kræften har spredt sig, får man strålebehandling og kemoterapi. 

Hvad sker der efter behandlingen?

Man bliver tilbudt at gå til opfølgning på hospitalet, når man har afsluttet sin behandling. Ved opfølgningsbesøgene taler man bl.a. med lægen om hjælp til de gener, der kan være efter behandlingen.  

Mange lever med blivende bivirkninger efter de forskellige typer behandling. Blivende bivirkninger kaldes senfølger.

Senfølger

Nogle kvinder får senfølger i form af tørhed i skeden, smerter ved samleje og en følelse af at skeden er afkortet. Disse senfølger kan påvirke sexlivet. Der er heldigvis forskellige muligheder for hjælp. Alle afdelinger, der behandler livmoderhalskræft, har mulighed for at henvise til sexologisk rådgivning.

Man kan få hævelse et eller begge ben i månederne efter operationen, hvis man har fået fjernet lymfeknuder i bækkenet.

Nogle får vandladningsproblemer efter at have fået fjernet livmoderen og efter stråle- og kemoterapi. Får man symptomer, kan man få hjælp og behandling af lægen ved opfølgning.

Strålebehandling kan ødelægge æggestokkenes funktion, så yngre kvinder kan få gener som ved overgangsalderen. Det kan behandles med hormoner.

Tilbagefald 

Ved opfølgningsbesøgene undersøger lægen, om der er tegn på tilbagefald. Opfølgningen tilpasses efter dit behov. Den tager hensyn til din risiko for tilbagefald, og om du har senfølger eller har stor risiko for at få det.

Får man tilbagefald er det ofte muligt at få en ny behandling. Behandlingen afhænger af, hvilken behandling man tidligere har fået, om sygdommen har spredt sig, og hvor meget den så har spredt sig.