Livet efter livmoderhalskræft
Efter behandling for livmoderhalskræft kan der opstå senfølger i blære, endetarm og skede, der ligger i nærheden af livmoderen. Det kan bl.a. give udfordringer med sexlivet og ved toiletbesøg, hævede ben og tidlig overgangsalder. Her på siden kan du finde vejledning og råd til, hvordan senfølgerne kan håndteres.
Problemer med sexlivet
Mange kvinder med livmoderhalskræft oplever, at sygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Det kan betyde, at det bliver sværere at få lyst til intimitet og nærhed.
Både fjernelse af livmoderen og strålebehandling kan give forskellige senfølger, der kan påvirke sexlivet. Som regel kan der gøres noget ved problemerne, og det er derfor vigtigt, at du opsøger hjælp, hvis du og din partner oplever seksuelle problemer.
En del kvinder oplever tørhed i skeden, smerter ved samleje, ændret orgasmeevne og en følelse af, at skeden er blevet kortere og mindre smidig. Det kan skyldes, at slimhinden i skedetoppen endnu ikke har genvundet sin elasticitet efter operation, eller at der er dannet arvæv i skedens slimhinde efter strålebehandling.
Når arvævet i skedetoppen heler efter operation, vil de fleste opleve, at det igen føles normalt ved samleje. Det kan tage op til 6-12 måneder. Operationen kan påvirke nogle af de nerver, der styrer orgasme og fugten i skeden. Det bliver som regel bedre inden for de første 3-6 måneder efter operationen.
Strålebehandling kan påvirke skedens slimhinde så den mister sin elasticitet og sin fugtevne. Der kan også dannes arvæv i toppen af skeden, især efter indvendig strålebehandling, som afkorter skedens længde.
Der kan ofte gøres noget ved problemer med sexlivet
Hvis du får problemer med tørhed i skeden eller smerter ved samleje efter strålebehandling, kan det hjælpe at bruge glidecreme og østrogenholdige stikpiller til skeden. Hormonholdige stikpiller i skeden øger ikke risiko for tilbagefald.
For at forebygge at skeden bliver kortere efter strålebehandling, anbefales det at bruge en såkaldt hegar og/eller at have samleje cirka 2 gange om ugen. En hegar er en stav, der er lavet af stål, glas eller glasfiber. Du kan få udleveret en hegar på den afdeling, hvor du er blevet behandlet. Hegaren indføres forsigtigt i skeden og mindsker risikoen for, at skedevæggene klæber sammen eller skrumper efter behandlingen. Det er en god idé at anvende glidecreme både ved brug af hegar og under samleje.
Bed om en henvisning til sexologisk rådgivning
Alle afdelinger, der behandler livmoderhalskræft, har mulighed for at henvise til sexologisk rådgivning. Efter man er behandlet for livmoderhalskræft, får en del problemer med sexlivet, og det kan derfor være en god idé under alle omstændigheder at bede om henvisning til rådgivning, når samlivet skal genoptages. Det er en god ide at tage din partner med til rådgivning. De fleste føler sig dog først klar til en sådan rådgivning 3-6 måneder efter, behandlingen er afsluttet.
Gode råd om, hvordan du kan bevare intimiteten
Problemer med urin og afføring
Vandladningsproblemer efter operation
Har du fået foretaget trakelektomi eller udvidet fjernelse af livmoderen, kan nerverne til blæren være blevet beskadiget, så du efter operationen har sværere ved at mærke, hvornår du skal tisse, og om blæren er helt tømt. Du kan også få svært ved at starte vandladningen og med at tømme blæren helt. De fleste får dog kontrol over blæren igen.
Det kan du gøre, hvis du har problemer med blæren
Når du ikke kan tømme blæren helt, kan det give gentagne blærebetændelser. Hvis det er konstateret, at du ikke kan tømme blæren, er det en god idé at tisse af tre omgange med en lille pause imellem. Nogle gange kan det også hjælpe, hvis man presser let over kønsbenet, mens man tisser. Enkelte kvinder må lære at tømme blæren med et kateter.
Strålebehandling og kemoterapi påvirker slimhinden i blæren og endetarmen
Det er meget forskelligt, i hvilken grad strålebehandling påvirker den enkelte, og i hvilken grad følgerne bliver til egentlig senfølger.
Hyppig, tyndere afføring og blødning fra tarmen
Efter strålebehandling er der risiko for at få vedvarende problemer med diarré, mavesmerter, svært ved at holde på afføring eller blødninger fra tarmen.
Vandladningsproblemer
Efter strålebehandling kan du opleve, at du oftere skal tisse eller at du har svært ved at holde dig. Disse gener kan dukke op mange år efter behandlingen er afsluttet. Det kan i nogle tilfælde behandles med blæreafslappende medicin eller med østrogenholdige stikpiller i skeden.
Hvis du får vedvarende problemer, er det muligt at blive henvist til en såkaldt kontinenssygeplejerske eller en specialuddannet fysioterapeut, som kan vejlede i blæretræningsøvelser.
Behandling ved diarré og blødning fra tarmen
Diarré kan lindres med stoppende midler, og problemer med at holde på afføringen kan forsøges behandlet med kostvejledning.
Blødning fra tarmen ses typisk 1-1 1/2 år efter, strålebehandlingen er afsluttet. Blødning kan behandles med pensling af tarmen med formalin og blødgørende afføringsmidler anbefales.
Kontakt lægen, hvis du får gener fra tarmen
Hvis du får gener fra tarmen, bør det altid undersøges nærmere, da de som regel kan behandles med medicin med godt resultat. Det er derfor vigtigt, at du gør opmærksom på eventuelle gener ved opfølgningen, efter strålebehandling er afsluttet.
Trykkammerbehandling kan desuden minimere generne for en periode. Læs mere om trykkammerbehandling:
Motion mindsker trætheden og øger livskvaliteten
Andre problemer efter behandling
Tidlig overgangsalder efter strålebehandling
Strålebehandling mod underlivet stopper æggestokkenes produktion af kvindelige kønshormoner. Derfor vil yngre kvinder gå i tidlig overgangsalder. For mange giver det bl.a. hede-svedeture, dårlig nattesøvn og humørsvingninger, som når man naturligt kommer i overgangsalderen.
Andre gener kan være tørhed i skeden og nedsat sexlyst. Ved tidlig overgangsalder hos yngre kvinder, vil lægen altid anbefale behandling med kønshormoner mod generne og for at forebygge knogleskørhed. Kræft i livmoderhalsen bliver ikke påvirket af hormonbehandling, og øger derfor ikke risikoen for tilbagefald for kræft i livmoderhalsen. Læs mere:
Lindring af hævede ben (lymfødem)
Hvis du har fået fjernet lymfeknuder i bækkenet i forbindelse med operation for livmoderhalskræft, kan dit ene eller begge ben hæve i månederne efter operationen. Der kan også opstå hævelse i området ved lysken og omkring kønslæberne.
Hævelsen kaldes lymfødem og skyldes, at lymfevæsken har svært ved at blive ledt væk efter lymfebaner er beskadiget. Lymfødem kan også opstå efter strålebehandling, da strålerne kan beskadige lymfebanerne. Dette kan blive et kronisk problem.
- Fjernelse af enkelte lymfeknuder i underlivet giver kun meget sjældent problemer.
- Efter fjernelse af alle lymfeknuder i underlivet vil cirka 30% opleve forskellige grader af hævelse i benene (lymfødem). En del vil dog formentlig opleve bedring over tid, men man har ringe viden på området.
- Hvis man har fået fjernet lymfeknuder i underlivet og derefter modtager strålebehandling øges risiko for lymfødem i benene.
Kontakt lægen, hvis hævelsen varer ved
Det er vigtigt at være fysisk aktiv og undgå at stå eller sidde stille i for lang tid ad gangen. Hvis du trods dette får gener med hævede ben, bør du kontakte hospitalet, så du kan blive henvist til fysioterapeuter med særlig viden om forebyggelse og behandling af lymfødem. Behandlingen består af fysioterapi, kompressionsstrømper og hudpleje. Jo tidligere et begyndende lymfødem bliver opdaget, desto bedre kan det kontrolleres. I få tilfælde kan der foretages operation for lymfødem. Spørg eventuelt din læge om du er kandidat til dette.
Vær opmærksom på, at du gennem din kommune kan søge tilskud til kompressionsstrømper.