Undersøgelser og diagnose af livmoderhalskræft
Hvis du har symptomer fra underlivet, vil din egen læge foretage en gynækologisk undersøgelse. Hvis lægen har mistanke om, at du kan have fået livmoderhalskræft, bliver du henvist til undersøgelser hos en gynækolog. Behandling for livmoderhalskræft foregår på hospital.
Sådan bliver du undersøgt hos egen læge
Lægen undersøger dig ved en gynækologisk undersøgelse. Ved undersøgelsen ser og mærker lægen nøje på livmoderhalsen .
Hvis lægen finder forandringer, sår eller en knude på livmoderhalsen, der giver mistanke om celleforandringer eller kræft, bliver du henvist til yderligere undersøgelse hos en gynækolog.
Sådan bliver du undersøgt hos gynækologen
Gynækologen undersøger livmoderhalsen med et kolposkop. Det er en slags kikkert, der forstørrer indblikket til livmoderhalsen.
Gynækologen tager også en børsteprøve fra livmoderhalskanalen og flere vævsprøver fra livmoderhalsen.
De små vævsprøver og børsteprøven fra livmoderhalsen sendes til nærmere undersøgelse under mikroskop.
Ved mistanke sender gynækologen dig til videre undersøgelse på hospitalet
Hvis gynækologen finder en tumor på livmoderhalsen eller vævsprøverne giver mistanke om eller viser kræft, bliver du henvist til en af de tre specialafdelinger, der har ansvaret for behandling af livmoderhalskræft i Danmark.
De tre specialafdelinger ligger på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital Behandlingen er den samme uanset, hvilken afdeling man bliver henvist til.
Udredning på specialafdeling for livmoderhalskræft
Udredningen på specialafdeling for livmoderhalskræft har til formål at undersøge:
- om det drejer sig om livmoderhalskræft (diagnose)
- sygdommens udbredelse i underlivet og om den har spredt sig (sygdommens stadie)
- behandlingsmuligheder
På specialafdelingen analyseres dine vævsprøver igen for at være sikker på, at der er tale om kræft. Diagnosen livmoderhalskræft kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden har vist, at der er kræftceller til stede.
Hvis der er tale om kræft, vil en del kvinder blive scannet en til to gange. Scanningerne skal vise, hvor stor tumoren er, hvor udbredt den er i underlivet, og om der er tegn på spredning.
Hvis der ikke er synlige forandringer, men celleskrab og vævsprøve viser tegn på kræft
Hvis der ikke er fundet synlige forandringer på din livmoderhals, men celleskrab og vævsprøve viser tegn på kræft, får du foretaget et keglesnit.
Keglesnittet er en større prøve fra livmoderhalsen, og lægen kan herefter vurdere, om al kræften er blevet fjernet, eller om du skal have yderligere behandling. Afhængig af, hvad lægen vurderer, kan keglesnittet være tilstrækkelig behandling.
Læs hvordan et keglesnit foregår under afsnittet om behandling af livmoderkræft i stadium IA:
Hvis vævsprøven viser kræft
Du skal have en række undersøgelser på specialafdelingen, hvis du har synlige forandringer på livmoderhalsen, og der er fundet kræftceller i en vævsprøve eller keglesnittet har vist en større kræftknude. Undersøgelserne kan vise, om kræften har spredt sig uden for livmoderhalsen.
Dette kaldes at stadieinddele kræftsygdommen. Om sygdommen har spredt sig eller ej har nemlig betydning for, hvilken behandling du bliver tilbudt.
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Gynækologisk undersøgelse for spredning i fuld bedøvelse
For at undersøge om kræften eventuelt har bredt sig, får du foretaget en grundig gynækologisk undersøgelse, som ofte sker i fuld bedøvelse. Her vurderer to læger, om kræftknuden er vokset uden for livmoderhalsen og ud i bækkenet eller ned i skeden.
Undersøgelse for spredning til andre dele af kroppen
Du får en MR-scanning, hvis der er fundet en synlig kræftknude på livmoderhalsen ved den gynækologiske undersøgelse eller lægen finder en større tumor i keglesnittet.
MR-scanning er især god til at vurdere, om kræftknuden har bredt sig uden for livmoderhalsen, eller om den har spredt sig til lymfeknuder i underlivet. Denne scanning bruges derfor sammen med den gynækologiske undersøgelse til at udvælge den bedste behandling til synlige kræftknuder og til præcis planlægning af eventuel strålebehandling af livmoderhalskræft.
Du får også en PET/CT-scanning hvis der er større kræftknuder på livmoderhalsen eller tegn på spredning til lymfeknuder i underlivet. Denne scanning er især god til at undersøge, om kræften har spredt sigt til andre steder i kroppen.
Film om PET-/CT-scanning og MR-scanning
TNM-systemet bruges til at vurdere, hvor udbredt kræften er
TNM er et system, som bruges internationalt til at inddele kræft i stadier. Sygdommens forskellige stadier beskriver, hvor udbredt sygdommen er
TNM-systemet beskriver, hvor udbredt kræften er ved at kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
Læs om de forskellige TNM stadier for livmoderhalskræft:
I stadie 1 findes kræften kun i selve livmoderhalsen:
Stadie 1A: Kræftknuden vokser maksimalt 5 mm i dybden
Stadie 1B: Kræftknuden vokser mere end 5 mm i dybden. Dette stadie underopdeles i:
- 1B1 - kræftknuden er maksimalt 2 cm på længste led
- 1B2 - kræftknuden er større end 2 cm men maksimalt 4 cm
- 1B3 - kræftknuden er større end 4 cm
I stadie 2 har kræften bredt sig uden for selve livmoderhalsen lokalt i bækkenet eller i skeden:
Stadie 2A: Kræften har bredt sig til de øverste to tredjedele af skeden
Stadie 2B: Kræften har bredt sig ud i vævet ved siden af livmoderhalsen, men uden at nå ud til bækkenvæggene
I stadie 3 har kræften bredt sig yderligere ned i skeden eller ud i bækkenet eller har spredt sig til lymfeknuder i bækkenet eller langs med hovedpulsåren:
Stadie 3A: Kræften har bredt sig til den nederste tredjedel af skeden
Stadie 3B: Kræften har spredt sig ud til den ene eller begge bækkenvægge
Stadie 3C: Kræften har spredt sig til lymfeknuder i bækken eller langs hovedpulsåren
I stadie 4 har kræften spredt sig til andre organer i bækkenet eller udenfor bækkenet:
Stadie 4A: Kræften er vokset ind i blæren eller ind i endetarmen
Stadie 4B: Kræften har spredt sig til andre organer, f.eks. leveren eller lungerne eller til lymfeknuder over mellemgulvet
Hvad sker der, hvis du får diagnosen livmoderhalskræft
Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med en læge. Lægen vil fortælle dig om den anbefalede behandling og vil forklare behandlingsmulighederne. Det er en god ide at stille spørgsmål til lægen og få hjælp til at træffe beslutning om valg af behandling.
Behandling af livmoderhalskræft er enten operation eller en kombination af strålebehandling og kemoterapi. I nogle tilfælde vil lægerne anbefale efterbehandling med stråler og kemoterapi efter en operation. Hvis kræften er i et tidligt stadie, kan lægerne i nogle tilfælde tilrette behandlingen efter, om du har fået de børn, du ønsker.
Det er vigtigt at vide, at selv om lægen kommer med et tilbud om behandling, er det altid patientens egen afgørelse, hvilken behandling man siger ja til. Der kan være muligheder at vælge imellem, og derfor er det en god støtte for mange at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan tages efter en grundig snak om fordele og ulemper. Du har altid ret til at udbede dig betænkningstid, hvis du er i tvivl.