Livet med livmoderkræft
Efter behandling for livmoderkræft må nogle indstille sig på at skulle leve med senfølger efter operation og kemoterapi. Andre har stort set ingen gener efter operationen. Her kan du læse om de mest almindelige gener og få gode råd til, hvad man kan gøre ved dem. Læs også om bl.a. arbejde og reaktioner på et kræftforløb.
Reaktioner og tanker
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet.
Du kan genoptage arbejde og fysiske aktiviteter et par uger efter operation
Hvis du er blevet opereret, vil du normalt kunne vende tilbage til det liv, du havde før operationen i fuldt omfang. Det vil sige, at du kan genoptage sit arbejde (også selvom det er fysisk krævende) samt dyrke motion, sport og andre fysiske aktiviteter 2-4 uger efter operationen. Du skal dog vente med at have samleje i 6 uger efter operationen for at give skedetoppen fred til at hele.
Hold maven i gang med rigeligt væske og fiberrig kost
Hvis man er overvægtig, vil det være en god idé at ændre på kosten. En del kvinder, der får livmoderkræft, er overvægtige, da sygdommen hyppigere ses hos kvinder med højt BMI pga. af østrogen produktionen i fedtvæv. Der er mange kvinder, som kan finde motivation til vægttab, efter de har oplevet livmoderkræft.
Enkelte kvinder udvikler arvæv (adhærencer) mellem tarmene efter en operation i bughulen. Dette kan give anledning til tarmslyngslignede symptomer (turvise mavesmerter), hvilket kan være generende.
Problemet forværres, hvis du har tendens til forstoppelse. Derfor er det vigtigt at holde maven i gang dagligt ved at drikke rigeligt og spise fiberrigt. Er dette ikke nok, kan du bruge afføringsmidler, som kan købes i håndkøb på apoteket.
Kost og kræft
Generelt kan du styrke din krop, også i forbindelse med en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen.
Genoptræning
Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. En fysioterapeut kan f.eks. hjælpe med øvelser til at træne blærefunktionen op og også afhjælpe eventuelle smerter ved seksuelt samvær.
Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.
På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:
Risiko for hævede ben – lymfødem
Hvis du har fået fjernet lymfeknuder i bækkenet eller lysken i forbindelse med operationen, kan du i nogle tilfælde opleve generende hævelse i et eller begge ben eller hen over kønsbenet i månederne efter operationen. Risikoen øges væsentligt, hvis du også får strålebehandling.
Hævelsen kaldes lymfødem og skyldes, at lymfevæsken ikke har kunnet finde nye lymfebaner som erstatning for dem, der blev fjernet ved operation eller skadet af strålebehandling.
Symptomerne på lymfødem er fornemmelse af øget fylde, stramning og tyngde i benene. Lymfødem kan diagnosticeres ved måling af benets omkreds. Jo før du kommer i behandling, jo mindre generende vil lymfødemet blive.
Din læge kan henvise til en fysioterapeut med speciale i behandling af lymfødem. Behandling består først og fremmest af nogle bestemte øvelser samt vejledning i brug af kompressionsstrømper og/eller bukser.
Find en fysioterapeut med erfaring inden for behandling af lymfødem:
Tidlig overgangsalder
Hvis du stadig menstruerer på tidspunktet for operationen og får fjernet æggestokkene, kommer du i overgangsalderen og kan ikke længere blive gravid. Hvis du får kemoterapi, opstår tidlig overgangsalder hyppigere, når du nærmer sig overgangsalderen.
Tidlig overgangsalder er forbundet med en række følgevirkninger, som skyldes den nedsatte mængde østrogen. Det medfører, at du vil opleve nogle af de gener, der normalt følger med overgangsalderen, f.eks. hedeture og tørhed i skeden. Generne kan forværres, hvis du får antihormonbehandling.
Lægen vil ofte være tilbageholdende med hormonbehandling med østrogen og andre hormonpræparater. Hormonbehandling frarådes generelt kvinder, som har haft livmoderkræft, da risikoen for tilbagefald kan øges ved brug af østrogen. Konsekvensen af lokal, vaginal østrogenbehandling kendes ikke, men du rådes til at være forsigtig.
Hvis al kræften er fjernet ved operation for livmoderkræft i stadium I, og generne i forbindelse med overgangsalderen forringer ens livskvalitet, kan du godt få hormonbehandling med østrogen.
Symptomer på tidlig overgangsalder hos kvinder
Læs om kræftbehandling og evnen til at få børn:
Manglende sexlyst
Det hyppigste seksuelle problem efter behandling for livmoderkræft er manglende lyst til seksuelt samliv. Nogle kvinder oplever også, at deres partner mister lysten.
Det kræver åbenhed, parathed og tålmodighed at gå i gang med samlivet efter operationen, men med tiden lykkes det for de fleste at få et velfungerende seksualliv.
Har du vedvarende problemer, er det vigtigt at erkende det og søge hjælp hos egen læge eller på sygehuset, hvor man går til kontrol. Nogle har også glæde af at søge hjælp på en sexologisk klinik eller hos en psykolog.
Samtale med sexolog – også for din partner
På de fleste hospitalsafdelinger kan man efter operation for livmoderkræft blive tilbudt samtale med en sexolog. Hvis du tager imod tilbuddet, kan det være en god idé, at din partner også deltager i samtalen.
Undgå at skedens slimhinder vokser sammen efter strålebehandling
Hvis du har fået strålebehandling, er der risiko for, at skedens slimhinder kan vokse sammen, så skeden bliver kortere og mere snæver. Dette skyldes arvæv, som kan danne sig. Sammenvoksningerne forhindres bedst ved at have samleje en til to gange om ugen.
Et alternativ er, at du kan få udleveret en stav/dilatator på hospitalsafdelingen, som du skal føre ind i skeden. Staven er fremstillet af plast eller metal, og findes i forskellige størrelser. Bruger man staven jævnligt efter afslutningen af strålebehandlingen, kan man ofte forhindre sammenvoksningerne, inden de bliver for svære. Hospitalet kan informere om, hvordan og hvor længe du bør anvende staven.
Det er normalt at bløde en smule efter brug af staven eller ved samleje. Men hvis du bløder mere eller får ondt, bør du tale med din læge eller sygeplejerske.
Seksuelle problemer hos kvinder
Behandling af blæregener efter strålebehandling
Nogle kvinder kan få blæreproblemer efter strålebehandlingen, som kan gøre blæren mere stiv, så man får svært ved at holde på vandet. I nogle tilfælde kan det være permanent.
For at mindske blæreproblemerne kan man:
- huske at drikke rigeligt
- indøve faste vandladningstider
- udføre blæretræningsøvelser efter instruktion hos en såkaldt uro-fysioterapeut.
Hvis du har mange gener, kan du blive henvist til klinik for senfølger.
Behandling af diarré og blødning fra tarmen efter strålebehandling
En mindre gruppe kvinder kan få vedvarende tarmproblemer i form af tendens til hyppige tyndere afføringer og eventuelt blødninger fra tarmen efter strålebehandling af bækkenregionen.
Du kan få kostvejledning hos en diætist, og diarré kan lindres med stoppende midler, mens blødning og smerter fra tarmen kan behandles med at hælde steroid (binyrebarkhormon) ind i tarmen og med blødgørende afføringsmidler. Ved blødning fra tarmen kan du også få trykkammerbehandling, som kan være med til at kontrollere og minimere generne.
Hvis du har kroniske smerter, der påvirker det daglige liv, hvor din egen læge ikke har kunnet afhjælpe problemet, kan du blive henvist til behandling på en smerteklinik eller klinik for senfølger.
Ændret følesans efter kemoterapi
Kemoterapi med stoffet paclitaxel kan virke nervebeskadigende (sensorisk polyneuropati) og medfører ofte milde til moderate symptomer i form af følelsesløshed, prikken eller stikkende smerte i hænder og fødder.
Hos omkring en fjerdedel vil symptomerne vare op til 18 måneder efter afslutningen af kemoterapi, og for nogle vil generne være vedvarende. Øget dosis kemoterapi kan forværre symptomerne.
Gode råd til bivirkninger og senfølger
Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger bedst muligt.
Ændret kropsopfattelse
Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop. Måske er kroppen tilsyneladende uændret, men din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen.
Livmoderkræft og risiko for blodpropper i benene
Hvis man har en kræftsygdom, har man generelt en let øget risiko for at få blodpropper i de dybe vener i lægmuskulaturen, i låret eller i bækkenet.
Søg straks læge ved symptomer på en blodprop, og få hurtig behandling.
Læs mere om symptomer og få gode til at forebygge blodpropper i benene:
Sammenholdet (app)
Sammenholdet er en gratis app til kræftpatienter og deres pårørende, der gør det nemt at koordinere hjælp i hverdagen fra familie og venner. Med appen kan du oprette et netværk, hvor I kan koordinere opgaver som madlavning, børnepasning og transport - og du kan opdatere dit netværk på, hvordan det går i sygdomsforløbet.
Hent 'Sammenholdet' gratis:
Ung Kræft
Ung Kræft er for dig, der er mellem 18 og 39 år og har kræft eller er ung pårørende til en ung kræftpatient. Du kan møde andre unge med kræft og unge pårørende. Se mere på Ung Kræfts hjemmeside.
Ung Kræft