Opfølgning og tilbagefald efter lungehindekræft

Præcis hvordan opfølgningsforløbet kommer til at foregå afhænger af, hvilken behandling du har fået, og hvor udbredt sygdommen er.

Når du er blevet udskrevet fra kræftafdelingen, kan du gå til opfølgning og fortsat få behandling af symptomer på dit lokale sygehus.

Plan for opfølgningsforløb inden du bliver udskrevet

Det er en god idé, inden du afslutter behandlingen på sygehuset, at du får talt med lægen om, hvordan opfølgningsbesøgene vil forløbe, hvor ofte du skal komme, og hvilke undersøgelser der vil blive foretaget.

Få afklaret, om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår.

Hvad sker der ved opfølgningsbesøgene?

Opfølgningsbesøgene foregår ambulant, dvs. at det ikke er nødvendigt at blive indlagt.

Ved besøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener, der er opstået efter behandlingen. 

Du kan f.eks. blive scannet eller få fortaget andre undersøgelser, så lægen kan vurdere effekten af behandlingen.

Du kan også få tømt væske ud fra lungehinderne eller anden symptombehandling, hvis du har behov for det.

Behandling af bivirkninger eller senfølger  

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det kan f.eks. være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen, som lægen kan søge at behandle og lindre.   

Gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler  

Ved besøgene kan du også få råd om kost, livsstil og hjælpemidler, hvis du har behov for det. Der kan evt. være behov for henvisning til specialiseret genoptræning eller videre behandling af følgesygdomme i en anden afdeling.   

Vurdering af behandling  

Ved opfølgningsbesøgene har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis du har fået en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det ligeledes vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer.  

Bekymring for tilbagefald  

Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.   
 
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.   
 
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere: 

Ved tilbagefald af lungehindekræft

Risikoen for, at sygdommen bliver aktiv igen, afhænger blandt andet af, hvilken type lungehindekræft du har, og hvilken behandling du tidligere har fået. For de fleste er det overvældende at få besked om, at kræften er kommet igen, men er det tilfældet, er der flere muligheder for lindrende behandling. 

Langt de fleste patienter med lungehindekræft får kemoterapi som den primære behandling. Behandlingen kan holde sygdommen i ro i kortere eller længere perioder. 

Ud af de patienter som er blevet opereret, får flere end tre ud af fire desværre tilbagefald på et eller andet tidspunkt, men der kan godt gå en længere periode. 

Hvis sygdommen kommer igen, er der flere muligheder for lindrende behandling. 

Risikoen for fornyet vækst 

Risikoen for fornyet vækst er størst ved den sarcomatoide type lungehindekræft, som er den mest aggressive type. 

Lungehindekræft af typen epiteloid vokser langsomst, og her kan man ofte holde behandlingspauser af tre til seks måneders varighed, nogle gange længere, før der eventuelt kommer fornyet vækst af sygdommen. Læs mere: 

Behandling af tilbagefald af lungehindekræft

Hvis kræften ikke forsvinder

Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes. 

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.