Hvad er lungehindekræft?

Om lungehinderne

Rundt om lungerne sidder to tynde, glatte og elastiske lungehinder (også kaldet pleura).

Lungehinderne danner tilsammen en lungesæk, hvori lungerne befinder sig. Når man ånder ind og ud, følger lungehinderne brystkassens udvidelse og afslapning.

Lungehinderne er vigtige for, at vejrtrækningen forløber, som den skal, og de er med til at forhindre, at lungerne klapper sammen.

Tegn på lungehindekræft

De mest almindelige tegn på lungehindekræft er åndenød og smerter i brystet. Mange får også vægttab i forbindelse med lungehindekræft. 

Mindre hyppige tegn på lungehindekræft er hoste, træthed og feber. 

Hvis sygdommen sidder i bughulen, kan man også have udspilet mave og smerter i maven. 

Hvorfor opstår kræft i lungehinderne?

Indånding af asbestfibre er den væsentligste årsag til, at der opstår kræft i lungehinderne. Asbest er et mineral, som man tidligere anvendte meget i byggematerialer, men som nu er forbudt, da det kan give kræft i lunger og lungehinder.

Brandmænd har en særligt øget risiko for at udvikle lungehindekræft, da de gennem deres arbejde udsættes for giftig røg fra asbest.

Alder har også betydning, hvor risikoen for lungehindekræft er større hos personer over 60 år. 

Sygdommen i tal

I perioden 2017 til 2021 fik 23 danske kvinder og 123 danske mænd konstateret lungehindekræft. Ved udgangen af 2021 var der 51 kvinder og 221 mænd, der levede med diagnosen. Det er personer, som var i behandling, gik til kontrol eller blev betragtet som raske.  

Behandling

Der findes forskellige undertyper af lungehindekræft, som behandles forskelligt. Valget af behandling afhænger også af ens almene helbredstilstand, og hvor udredt sygdommen er.

Behandlingen er ofte en kombination af operation, kemoterapi og eventuelt strålebehandling eller immunterapi. 

Man kan også få lindrende behandling, hvor lægerne forsøger at mindske symptomerne fra sygdommen. Det kan f.eks. være smertelindrende behandling eller udtømning af væske fra lungehinden. 

Hvad sker der efter behandlingen?

Når behandlingen er afsluttet, starter et opfølgningsforløb, hvor man jævnligt skal møde op på hospitalet. Selve opfølgningsforløbet afhænger af, hvilken behandling man har fået, og hvor udbredt sygdommen er.

Ved opfølgningsbesøgene undersøger lægen, om der er tegn på tilbagefald, og om behandlingsforløbet har været tilfredsstillende.

Man kan også få hjælp til at lindre symptomer og gener, der er opstået som følge af behandlingen. Man kan f.eks. få tømt væske ud af lungehinden.