Årsager til lungekræft
Den hyppigst årsag til lungekræft er rygning. Hvis man har fået lungekræft og ryger, er det vigtigt at stoppe, så kroppen tager bedst imod behandlingen, og man nedsætter risikoen for tilbagefald. Andre, mindre almindelige, årsager kan være radon, eller hvis man i sit arbejde bliver udsat for særlige kemikalier.
Rygning er den største risikofaktor
Rygning er skyld i langt de fleste tilfælde af lungekræft. Hvis du er udsat for tobaksrøg i dine omgivelser (passiv rygning), øger det også risikoen for, at du udvikler lungekræft.
Al tobak indeholder kræftfremkaldende stoffer, også vandpibetobak. Tobaksrøg er den mest kræftfremkaldende risikofaktor i vores miljø.
Rygning påvirker hele kroppen
Rygning øger ikke kun risikoen for kræft i lungerne, luftrøret og bronkierne, men også i andre dele af kroppen. Det skyldes, at når du ryger, føres stofferne fra røgen gennem lungerne ud i blodet og med rundt i hele kroppen. Derfor kan rygning også give kræft i de dele af kroppen, som ikke er direkte i kontakt med røgen. Rygning er årsag til mere end 15 forskellige kræftformer.
Andre årsager til lungekræft
The International Agency for Research on Cancer (IARC) under World Health Organization (WHO) har fundet dokumentation for, at udendørs luftforurening, herunder dieseludstødning og partikler i luften, øger risikoen for lungekræft.
Undersøgelser har vist, at luftforurening øger risikoen for lungekræft med cirka 25 pct. Det betyder, at ca. 200-300 nye tilfælde af lungekræft hvert år måske kan skyldes luftforurening. Det svarer til risikoen for at udvikle lungekræft ved passiv rygning.
Risikoen for at få lungekræft på grund af luftforurening er dog lille i forhold til risikoen for at få lungekræft på grund af rygning.
’Radon øger risikoen for lungekræft. Radon er en gasart som findes naturligt i undergrunden, og den er skyld i ca. 300 (Kilde: Sundhedsstyrelsen) nye tilfælde af lungekræft hvert år.
Der kan være stor forskel på radonniveauet i danske hjem. Hvis du vil kende niveauet i dit hjem, er den eneste sikre metode at måle med et særligt måleudstyr.
Radon er farligere for rygere end for ikkerygere – måske op til 25 gange farligere. Risikoen for at få lungekræft på grund af radon er ganske lille sammenlignet med risikoen for at få lungekræft på grund af rygning.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Ioniserende stråling øger risikoen for at udvikle lungekræft.
Ioniserende stråling er den stråling, man får ved strålebehandling og ved røntgenundersøgelser.
Gammastråling, som bruges til kræftbehandling, er en form for ioniserende stråling. Gammastråling bruges også i industrien, blandt andet til at sikre at svejsesømme er tætte og til måling af pladetykkelser.
Udsættelse for asbest øger risikoen for lungekræft
Det tager i gennemsnit 40 år, fra man første gang bliver udsat for asbest, til diagnosen kræft stilles. Det er grunden til, at man stadig ser mange tilfælde af kræft, som skyldes, at man har været udsat for asbest, selv om asbest blev forbudt for mange år siden. Udsættelse for asbest er særligt relateret til risiko for at få lungehindekræft.
Man kan stadig blive udsat for asbest ved nedbrydning af asbestholdige produkter f.eks. fra bremsebelægninger, asbestholdige isoleringsmaterialer og tagplader eller ved asbestfibre som sidder i asbestarbejderes tøj.
På Aalborg Universitetshospital er der dannet en tværfaglig forskergruppe med fokus på studier af asbest inden for lungekræft og lungehindekræft.
Rygning og asbest
Når man er udsat for flere skadelige stoffer på samme tid, kan det øge risikoen for at få kræft markant. Hvis man både ryger og er udsat for asbeststøv, er risikoen for at udvikle lungekræft derfor mange gange større, end hvis man kun er udsat for enten tobak eller asbest.
Videnskabelige undersøgelser viser, at indånding af røg og damp fra svejsning gennem længere tid, kan øge risikoen for at udvikle lungekræft med omkring 30 pct.
Det er ikke kun svejseren selv, der har en øget risiko, men alle der befinder sig i et rum, hvor der svejses. Hvis man overholder arbejdsreglerne for blandt andet udsugning, begrænser man dog risikoen meget.
Har man gennem længere tid været udsat for svejserøg og fået konstateret lungekræft, kan man anmelde det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvis man får anerkendt lungekræft som en erhvervssygdom, har man mulighed for at få erstatning.
Arsen øger risikoen for at udvikle lungekræft. Man kan blive udsat for arsen gennem arbejdet, forurening af luften, grundvandet og fødevarer.
Forureningen kan stamme fra industrier, der arbejder med pesticider, tobak, metalstøbning og fra afbrænding af fossile brændstoffer, dvs. kul, gas og olie.
Man kan også blive udsat for arsen i forbindelse med f.eks. træimprægnering, glasfremstilling, elektronik og pesticider.
Fremstilling af koks øger risikoen for at udvikle lungekræft.
Insektbekæmpelsesmidlet diazinon øger sandsynligvis risikoen for lungekræft.
Malerarbejde, gummifremstilling, jern- og stålstøbning kan øge risikoen for at udvikle lungekræft. Arbejdsmiljøet ved glasfremstilling kan muligvis øge risikoen for at udvikle lungekræft.
Det har endnu ikke været muligt at finde ud af hvilke konkrete stoffer, der medfører den øgede risiko for at udvikle lungekræft. Det skyldes, at der i disse arbejdsprocesser findes mange forskellige mulige kræftfremkaldende stoffer.
I sager om arbejdsskadeerstatning kan det dog være vigtigt at vide, at de pågældende erhverv kan medføre en øget risiko.
Der findes kun ganske få arvelige tilstande, som disponerer til udviklingen af lungekræft, blandt andet Li-Fraumeni syndrom.
Li-Fraumeni syndrom er en sjælden, arvelig tilstand og skyldes som regel en mutation i genet TP53.
Familier med Li-Fraumeni har en øget risiko for at udvikle en række kræftsygdomme, som ofte opstår før 30-årsalderen. De hyppigste kræftsygdomme er brystkræft, knogle- og bløddelssarkomer, hjernetumorer, kræft i binyrebarken og leukæmi. Lungekræft ses også - dog meget sjældent.
Hvis man har haft lungetuberkulose, øger det muligvis risikoen for at få lungekræft.
Rygere, der tager kosttilskud med beta-caroten (provitamin A), har måske en forøget risiko for at udvikle lungekræft. Dette skyldes sandsynligvis, at beta-caroten hæmmer dele af kroppens eget kræftforsvar og derved gør det lettere for kræften at vokse og sprede sig.
Der ses ikke en øget risiko hos personer, der spiser beta-caroten-holdige grøntsager (f.eks. gulerødder og peberfrugt).
Stoffer i arbejdsmiljøet som øger risikoen for at udvikle lungekræft:
| Stof | Hvad bruges stoffet til? |
| Kromforbindelser | F.eks. som pigmenter i rustbeskyttende maling og ved svejsning |
| Nikkelforbindelser | Ved svejsning og i metal- og farveindustrien |
| Kadmiumforbindelser | I nogle pigmenter- og malingtyper, produktion af batterier, galvanisering (rustbeskyttelse af jern og stål) og i genanvendelse af elektriske apparater |
| Beryllium | I materialer til restaurering af tænder, i flydele og i elektroniske chips |
| Kvartsstøv | Anvendes i bygge- og anlægsbranchen og findes på stenhuggerier |
| Polycykliske aromatiske forbindelser | Findes ved asfaltering og skorstensfejning og i udstødningsgasser og sorte pigmenter |
| Udstødning fra dieselmotorer | Chauffører, garage- og værkstedsarbejdere, maskinarbejdere kan blandt andre være udsat for udstødning fra dieselmotorer |
| Stenkulstjære | Asfaltering (normalt kun i genbrugsasfalt) |
Erstatning ved erhvervsskade
Du kan søge om erstatning, hvis du er blevet syg af dit arbejde. Hvis der er mistanke om, at din kræftsygdom er arbejdsbetinget, har lægen pligt til at anmelde det til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen).
Det er en god idé selv at spørge lægen om eventuelt at søge erstatning. Du kan også selv anmelde en arbejdsbetinget sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring: