Undersøgelser og diagnose
Hvis din læge har mistanke om lungekræft, vil du komme til videre undersøgelse på hospitalet. Ud fra resultaterne her kan lægen stille en diagnose og tilbyde dig den bedst egnede behandling, hvis det viser sig at være kræft.
Undersøgelse hos din egen læge
Fortæl lægen om symptomer og tidligere undersøgelser
Hvis man har lungekræft i en tidlig fase, vil lægen sjældent kunne opdage det ved en almindelig lægeundersøgelse. Ved mistanke vil lægen derfor som regel henvise dig til en CT-scanning af lungerne som det første.
Det er vigtigt, at du fortæller lægen om alle symptomer, du måtte opleve. Fortæl også, hvis du har fået taget røntgenbilleder af brystkassen tidligere. Ved at sammenligne med de gamle røntgenbilleder, kan man se, om der er kommet nye skygger, som skal undersøges. Gamle skygger, som ikke har ændret sig i et år eller mere, er ikke kræft, og de kræver derfor normalt ikke flere undersøgelser.
En skygge på lungen kan være andet end kræft: Det kan f.eks. være betændelse, arvæv, en godartet knude, tuberkulose eller andre lungesygdomme.
Ved mistanke sender lægen dig til undersøgelse på hospitalet
Hvis CT-scanningen giver anledning til yderligere mistanke om, at der kan være tale om lungekræft, vil din læge få besked fra sygehuset og henvise dig til et pakkeforløb. Røntgenafdelingen kan også henvise dig direkte til pakkeforløbet. Det betyder, at du får lavet flere undersøgelser samtidigt, så der hurtigt kommer klarhed over, om der er tale om kræft og i så fald omfanget af sygdommen.
Hvis du kommer i et pakkeforløb, skal der inden for højst 3 dage startes et undersøgelsesprogram, hvor du får lavet en:
- CT-scanning eller en CT-/PET-scanning
- vævsprøve/biopsi
- undersøgelse af din lungefunktion
- undersøgelse for spredning
CT-scanning af brystkassen
CT-scanningen giver et billede af brystkassen og den øvre del af maven/bughulen. Scanningen kan vise, om der kan være tale om kræft, hvor den sidder, og om den kan have bredt sig til lymfeknuderne i brystskillevæggen, eller om den vokser ind i brystvæggen, ribben eller hvirvelsøjlen.
Scanningen kan også vise, hvis der skulle være tegn på, om kræften har spredt sig (metastaser) til lever, bugspytkirtel og binyrer.
En vævsprøve kan vise, om det er kræft - og hvilken type
Hvis scanningsbillederne giver anledning til mistanke, skal der tages en prøve for at undersøge, om det er kræft. Lægen sender prøven til nærmere undersøgelse under mikroskop.
Man kan kun stille diagnosen lungekræft, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Vævsprøven kan også vise hvilken type lungekræft, det drejer sig om. Lungekræft inddeles i to hovedtyper: Ikke-småcellet type og småcellet. De to hovedtyper lungekræft opfører sig ikke helt ens, og behandlingen er derfor forskellig.
- Ikke-småcellet type: Dette er den hyppigste form for lungekræft. Den udgør 85 pct. af alle tilfælde af lungekræft. Den består af tre undertyper: Adenokarcinom, planocellulært karcinom og en mindre gruppe af sjældne typer ikke-småcellet kræft. Behandlingen af de tre undertyper er stort set ens, men der er alligevel forskelle.
- Småcellet type: Ca. 15 pct. af alle tilfælde af lungekræft er af småcellet type. Småcellet type er en lidt mere aggressiv type lungekræft. Til gengæld er småcellet lungekræft mere modtagelig for medicinsk behandling.
Sådan tages vævsprøverne fra lungerne
Hvordan man får taget vævsprøven afhænger af, hvor i lungen det sidder. I mere end halvdelen af tilfældene kan man tage vævsprøven ved en bronkoskopi, hvor man fører en tynd, bøjelig kikkertslange gennem munden eller næsen ned i lungerne. Hvis lægen ikke kan nå området på den måde, bliver man lokalbedøvet og får taget en prøven gennem huden med en tynd nål.
Både lungebiopsi og bronkoskopi er forbundet med en lille risiko for, at der kommer blødninger, eller at lungen punkterer. Det er dog kun yderst sjældent alvorligt.
Læs mere om undersøgelserne her:
En bronkoskopi er en undersøgelse, hvor lægen ser ned i lungernes luftrør (bronkierne) gennem en tynd, bøjelig kikkertslange (et bronkoskop).
Kikkerten føres ned gennem munden eller næsen. Mens undersøgelsen foregår, kan lægen se billeder fra luftrøret og bronkierne på en skærm og samtidig tage vævsprøver fra forandringer, som kræver nærmere undersøgelse i mikroskop. Det sker ved hjælp af en tang eller nål, der føres ned gennem bronkoskopet.
Undersøgelsen varer omkring en halv time og sker som regel i lokalbedøvelse.
Det er ikke altid, at lægen kan nå knuden med et bronkoskop. I stedet kan vævsprøven tages gennem huden med en tynd nål. Det sker i lokalbedøvelse af huden og brystvæggen.
For at lave undersøgelsen så præcist som muligt foretages den ved hjælp af røntgengennemlysning eller CT-scanning.
Hos cirka 20 pct. af de patienter, der får foretaget lungebiopsi, kommer der en smule luft ind i lungesækken (pneumothorax) i forbindelse med undersøgelsen. Det kan i nogle tilfælde blive nødvendigt at suge luften ud igen eller lægge et dræn for at få luften ud.
Undersøgelser for spredning omkring lungerne
Der findes en række undersøgelser, som kan vise, om kræften har spredt sig til områder i nærheden af lungerne. Ved undersøgelserne kan man tage vævsprøver fra:
- Lymfeknuderne mellem lungerne
- Væsken mellem lungehinderne
- Lungehulen
Vævsprøverne sendes til undersøgelse i mikroskop for at undersøge, om de indeholder kræftceller. Der går typisk 4-6 dage, før man får svar.
Læs om, hvordan de tre forskellige undersøgelser foregår:
Undersøgelse gennem luftrøret (EBUS)
Bronkoskopi er en undersøgelse, hvor lægen med en tynd bøjelig kikkertslange (bronkoskop) kan se ned i lungernes luftrør (bronkier).
Bronkoskopet har en tynd nål og en ultralydsonde i spidsen, så lægen kan tage celle- og vævsprøver af de lymfeknuder, der ligger langs luftrøret og hovedbronkierne.
Undersøgelse gennem spiserøret (EUS)
EUS er en undersøgelse, hvor lægen tager vævsprøver fra lymfeknuder mellem lungerne gennem spiserøret.
En cirka lillefingertyk bøjelig kikkertslange føres ned i spiserør og mavesæk, og ved hjælp af ultralyd kan lægen tage vævsprøver fra lymfeknuderne med en tynd nål.
Ved undersøgelserne tager lægen nålebiopsier fra alle de lymfeknuder, der er unormalt store. Undersøgelsen foregår enten i lokal bedøvelse eller under fuld bedøvelse.
En væskeansamling mellem lungehinderne (pleura) kan være et symptom på lungekræft. For at undersøge det nærmere tager lægen en lille prøve af væsken ud med en kanyle. Man er i lokalbedøvelse og sidder op, imens prøven bliver taget.
Ved undersøgelsen bruger lægen ultralyd for at kunne se præcis, hvor væskeansamlingen er.
Lægen undersøger lungehulen ved en kikkertundersøgelse. Undersøgelsen hedder en thorakoskopi og foregår i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse.
Undersøgelsen foregår på den måde, at lægen lægger et lille snit, hvorefter kikkertrøret føres ind i lungehulen. Lægen kan via kikkerten tage en vævsprøve.
Før undersøgelsen lukker lægen lidt luft ind, så der opstår et hulrum mellem brystvæggen og lungen, og herfra kan lægen så se på lunge og lungehinder.
Hvis vævsprøven viser kræft
Hvis man finder kræftceller i en vævsprøve fra de indledende undersøgelser af og omkring lungerne, vil man få en række andre undersøgelser. Disse undersøgelser skal vise, hvor aggressiv kræften er, og om den har spredt sig. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen. Om sygdommen har spredt sig eller ej har nemlig betydning for, hvilken behandling du bliver tilbudt.
Undersøgelse for spredning til andre dele af kroppen
Lungekræft kan vokse ind i organer, der ligger tæt på lungerne, og til lymfeknuderne mellem lungerne og på halsen.
Lungekræft kan også sprede sig til andre organer i kroppen via blod- og lymfebanen. Hvis det sker, er det oftest til leveren, binyrerne, hjernen og knoglerne.
Hvis der er mistanke om spredning, får man foretaget en CT-, PET/CT- eller en ultralydsscanning, som kan vise, om lungekræften har spredt sig. Ved undersøgelserne får man også ofte taget en vævsprøve.
Hvis der er mistanke om spredning til hjernen, kan det undersøges med en CT-scanning eller måske en MR-scanning. Hvis der er mistanke om spredning til knoglerne, vil man få en PET-/CT-, CT- eller MR-scanning.
Lungekræft inddeles i stadier
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en så præcis diagnose som muligt. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Lungekræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Til stadieinddelingen bruges et internationalt system, der hedder TNM.
TNM-systemet beskriver, hvor udbredt kræften er ved at kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
Stadier
Stadie 1a: Hvis knuden er lille (mindre end 3 cm, T=1)
Stadie 1b-3b: Hvis knuden er mere end 3 cm, T=2, 3 eller 4), og/eller hvis der er spredning til lymfeknuder i lunge eller brystskillevæg (N= 1, 2 eller 3)
Stadie 4: Hvis der er metastaser (M=1)
Hvis du får diagnosen lungekræft
Når lægerne har vurderet alle resultaterne fra undersøgelserne, bliver du indkaldt til samtale med en læge. Lægen vil forklare dig om behandlingsmulighederne og fortælle hvilken behandling, de vil anbefale dig.
Hvilken behandling, du kan få tilbudt, afhænger af:
- hvilken type lungekræft det er
- sygdommens stadie - det vil sige, hvor udbredt sygdommen er
- hvordan du har det generelt - f.eks. om du har andre sygdomme eller problemer med lungerne
Det er en god ide at stille spørgsmål til lægen og få hjælp til at træffe beslutningen om hvilken behandling, du skal vælge.
Hvis du har andre svære sygdomme, kan det også have indflydelse på behandlingsmulighederne.
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Undersøgelser før behandling
Undersøgelse af lungefunktion
Mange med lungekræft har også nedsat lungefunktion. Det er oftest på grund af mange års tobaksforbrug, og at man derfor har udviklet rygerlunger (KOL). Før man tager stilling til et behandlingstilbud, vil lægen derfor undersøge lungefunktionen.
En undersøgelse af lungefunktionen (spirometri) viser, hvor godt man kan trække vejret. Det kan f.eks. vise, om det er muligt at få fjernet en del af lungen, hele lungen, eller om det ikke er muligt at operere. I disse tilfælde vil der dog næsten altid være andre behandlingstilbud, f.eks. strålebehandling.
Undersøgelse af hjertefunktion
Alvorlig hjertesygdom, lever- eller nyresygdom kan også påvirke behandlingsmulighederne. Det kan være nødvendigt at undersøge f.eks. hjertefunktionen, før det er muligt at vurdere, hvilket behandlingstilbud, der kan komme på tale.
Blodprøver
Før behandling før man også taget blodprøver for at se, om de viser tegn på spredning og for at vurdere, om leveren og nyrerne fungerer godt nok til, at man kan tåle at få medicinsk behandling.
Tilbud om behandling
Det er vigtigt at vide, at selv om lægen kommer med et tilbud om behandling, er det altid din egen afgørelse, hvilken behandling du siger ja til. Ofte er der nogle andre muligheder at vælge imellem, og derfor er det en god støtte for mange at have en ven eller familie med til samtalen, så du kan tage beslutningen efter en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til at tænke over det, inden du beslutter dig, hvis du er i tvivl.
Guides til dig
Vi hjælper dig uanset din situation
Læs vores guides med emner, der er gode for dig at kende til - afhængig af din livssituation:
Cancerforum
Cancerforum er et online forum, hvor du anonymt og sikkert kan skrive sammen med andre kræftpatienter og pårørende. Her kan du stille spørgsmål og dele erfaringer om livet med kræft.