Skip navigation
  1. 1

    At hjælpe og støtte den syge

  2. 2

    Koordiner praktisk hjælp

  3. 3

    Pas på dig selv

  4. 4

    Arbejde og økonomi

  5. 5

    5 gode råd til dig

Pas på dig selv

Pårørende får ofte at vide fra venner og bekendte, at de skal huske at passe på sig selv. Men hvordan gør man det midt i et sygdomsforløb, hvor man gerne vil være den bedste hjælp og støtte for den syge?

Det kan være svært at være tæt på en kræftpatient. I filmen deler flere pårørende deres erfaringer.

Hold pauser fra sygdommen

Et kræftforløb er ofte langstrakt og slidsomt ikke mindst for dig som pårørende. Du kan kun være en god støtte for den syge, hvis du husker at passe på dig selv også:

  • Giv dig selv pauser fra sygdommen og gør ting, der giver dig ny energi. Det kan f.eks. være at gå en tur eller dyrke motion, mødes med en god ven eller lignende
  • Sig nej, hvis du bliver bedt om noget, du ikke har lyst til. Det er ok at sige nej!
  • Hvis det er svært at få arbejdsliv og din rolle som pårørende til at gå op, så undersøg mulighederne for at ændre på hverdagen for en periode. Tal med din arbejdsgiver om din situation
  • Det kan være en hjælp at dele tanker og bekymringer med andre. Det kan være andre pårørende eller en rådgiver. Du har altid mulighed for at få gratis rådgivning hos Kræftens Bekæmpelse og møde andre i samme situation:

 Få rådgivning og mød andre

Jeg talte med en rådgiver, der sagde ’Forestil dig en flyvemaskine, der pludselig daler. Her skal man altid selv tage iltmaske på, før man hjælper sine børn. For har man ikke selv ilt, er man ikke i stand til at hjælpe andre’. Så det har jeg prioriteret hele vejen igennem.
Kvindelig pårørende
Næste trin

Oversigt

  1. 1

    At hjælpe og støtte den syge

  2. 2

    Koordiner praktisk hjælp

  3. 3

    Pas på dig selv

  4. 4

    Arbejde og økonomi

  5. 5

    5 gode råd til dig