Symptomer på lymfekræft i huden
Symptomerne på lymfekræft i huden (hudlymfomer) kan være mange forskellige. Her kan du læse om symptomerne ved de hyppigste forme af lymfekræft i huden; Mycosis fungoides, tidligt (plaque) stadie og tumor stadie samt B-celle lymfom i huden.
Herunder kan du se de hyppigste symptomer på lymfekræft i huden:
Mycosis fungoides, tidligt stadie
Ved mycosis fungoides tidligt stadie ses hudforandringer, som er asymmetriske, velafgrænsede, let skællende og rødbrune. Det klør sjældent og kan forveksles med eksem eller psoriasis og der kan går lang tid, før diagnosen bliver stillet.
Mycosis fungoides, tumor stadie
Enkelte patienter udvikler med tiden knuder (tumorer) i huden.
B-celle hudlymfom
Her ses pudeformede rød-blå knuder i huden.
Sezarys syndrom
En sjælden form af lymfekræft i huden starter med rødme og fin skældannelse over hele kroppen, utalt kløe samt fortykket hud i håndflader og fodsåler (Sezarys syndrom).
Man kender ikke årsagen til, at lymfekræft i huden opstår.