Undersøgelser og diagnose af lymfekræft i huden

Diagnosen lymfekræft i huden omfatter følgende undersøgelser:

• En hudprøve for at lægen kan stille diagnosen lymfekræft i huden og fastlægge, hvilken undertype det drejer sig om.
• Blodprøver, en PET/CT-skanning og eventuelt en knoglemarvsundersøgelse for at stadieinddele sygdommen. Her undersøger lægen, hvor udbredt sygdommen er, og sikrer sig, at lymfekræften i huden ikke er en spredning fra et lymfom, som sidder et andet sted i kroppen. Det er vigtigt at kende stadiet for at kunne give den rigtige behandling.

Non-Hodgkin lymfom

Lymfekræft i huden udvikler sig fra lymfesystemets celler. Hvis man har lymfekræft i huden, findes de syge lymfocytter overvejende i huden og ikke i lymfeknuderne, som det ellers er tilfældet ved de fleste typer af lymfeknudekræft.

Lymfekræft i huden er en sjælden type af Non-Hodgkin lymfom, som er en samlet betegnelse for flere forskellige undertyper af lymfekræft. Du kan læse mere om Non-Hodgkin lymfom her:

Diagnose af Non-Hodgkin lymfom

Forskellige typer lymfekræft i huden

Lymfekræft i huden udvikler sig fra lymfesystemets celler, som kaldes lymfocytter. De udvikler sig enten fra B- eller T-lymfocytter, men i huden er det oftest fra T-lymfocytter.

Hvis der er tale om lymfekræft i huden, findes de syge lymfocytter overvejende i huden og ikke i lymfeknuderne, som det ellers er tilfældet ved de fleste typer af lymfeknudekræft.

Der findes flere forskellige typer af lymfekræft i huden. Den mest almindelige form kaldes Mycosis fungoides og udgør knap 50 pct. af alle tilfælde af lymfekræft i huden.

Andre typer lymfekræft i huden er:

Lymfomer fra T-lymfocytter:

• Lymfomatoid papulose
• Primær kutan anaplastisk stor celle lymfom
• Sezarys syndrom

Lymfomer fra B-lymfocytter:

• Primært kutan follikel celle center lymfom
• Primær kutan marginal zone B-celle lymfom
• Primær kutan diffus stor B-celle lymfom, leg type

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til: Behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.

Det kan også være svært at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Reaktionerne er helt naturlige, men kan være svære at takle. Find råd og vejledning her:

Reaktioner og tanker

Kræft og parforhold