Årsager til mavesækskræft
Den egentlige årsag til mavesækskræft er ukendt, men mavesækskræft ses oftere hos personer, der har bakterien Helicobacter pylori i mavesækken. Epstein Barr virus, nitrosaminer, overvægt, og rygning øger også risikoen. Alkohol ser desuden ud til at øge risikoen. I sjældne tilfælde skyldes sygdommen, at man er arveligt disponeret.
Antallet af personer, der får mavesækskræft, har været faldende igennem de sidste 50 år, især i den vestlige del af verden. Det kan skyldes, at mad i dag kan holde sig lang tid på køl, og man derfor ikke længere salter og ryger maden for at forlænge holdbarheden.
Igennem de senere år er hyppigheden af kræft i den øverste del af mavesækken (cardia) ved overgangen mellem spiserør og mavesæk dog steget. De medvirkende årsager til stigningen er den hyppigere forekomst af refluks-sygdom (gastroesophageal reflux disease, GERD) og overvægt.
Mavesækskræft forekommer mere end dobbelt så ofte hos mænd som hos kvinder. Risikoen for mavesækskræft stiger med alderen.
Infektion med bakterien Helicobacter pylori øger risikoen for mavesækskræft
Bakterien Helicobacter pylori øger desuden risikoen for at få mavesår og mavekatar (kronisk gastritis). En kronisk infektion i mavesækken med bakterien øger risikoen for at udvikle mavesækskræft.
Helicobacter pylori er en bakterie, der lever i mavesækkens slimhinde hos en stor del af verdens befolkning, men i Danmark er antallet af infektioner faldende på grund af stadig bedre hygiejne. Infektionen kan behandles med en særlig kombination af antibiotika.
Epstein Barr virus (EBV) øger risikoen for mavesækskræft
Mavesækskræft kan også skyldes en kronisk infektion med Epstein Barr virus. Akut infektion med EBV kan give kyssesyge (mononukleose). EBV er sat i forbindelse med forskellige former for kræft, herunder Burkitts lymfom, Hodgkin lymfom, kræft i næsesvælget, spytkirtlerne og i maven.
Næsten alle mennesker bliver på et tidspunkt smittet med EBV, men det er sjældent, at infektionen medfører, at man udvikler kræft.
EBV-induceret mavesækskræft adskiller sig fra andre former for mavesækskræft ved:
- At der er en forholdsvis stor overvægt af tilfælde blandt mænd
- At den opstår øverst i mavesækken (cardiaområdet)
- At større operationer på mavesækken øger risikoen
- At risikoen er uafhængig af rygevaner
Der er ingen grund til at teste vævsprøver for EBV, da der ikke er udviklet en effektiv EBV-vaccine.
Læs mere om infektioner og kræft:
Nitrosaminer giver øget risiko
Kunstgødning kan give høje koncentrationer af nitrat i frugt og grøntsager og i grundvandet. Når man spiser disse grøntsager eller drikker vandet, kan nitrat ved hjælp af bakterier blive omdannet til nitrit.
Nitrat anvendes som konserveringsmiddel i f.eks. ost, kryddersild, brisling, bacon, spegeskinke og nitrit i f.eks. bacon, pølser, skinke og en række kødpålæg.
Nitrit kan i mave-tarmkanalen eller i selve maden danne nitrosaminer. Nitrosaminer giver en øget risiko for at udvikle mavesækskræft.
Et højt indtag af forarbejdet kød udgør sandsynligvis en risiko for at få mavesækskræft. Læs mere om forarbejdet kød og kræft:
Ioniserende stråling øger risikoen for mavesækskræft
Ioniserende stråling er den stråling, man får ved strålebehandling og ved røntgenundersøgelser. Gammastråling er en form for ioniserende stråling, der udover til kræftbehandling også anvendes i industrien til at sikre, at svejsesømme er tætte og til måling af pladetykkelser. Læs mere om ioniserende stråling og kræft:
Rygning øger risikoen
Rygning øger risikoen for at udvikle kræft i mavesækken.
Hvis du ryger og samtidig har en infektion med bakterien Helicobacter pylori, er der endnu større risiko for at udvikle mavesækskræft. Når du stopper med at ryge falder risikoen for at udvikle kræft i mavesækken. Jo flere år du har været røgfri, jo mindre risiko.
Uanset hvor længe du har røget og uanset, hvor gammel du er, så vil det gavne dit helbred at blive røgfri. Læs mere:
Arbejdsmiljø og kemikalier
Arbejdere i gummiindustrien har en dokumenteret øget risiko for at udvikle mavesækskræft.
Kemiske blyforbindelser, som f.eks. blyfarver anvendt i industrien, og asbest øger sandsynligvis risikoen for at udvikle mavesækskræft. Læs mere om arbejdsrelateret kræft:
Højt alkoholindtag øger sandsynligvis risikoen
Forskning viser, at alkohol øger risikoen for at udvikle kræft i mavesækken, hvis man indtager mere end tre genstande om dagen.
Om der er en øget risiko ved et lavere indtag af alkohol er endnu usikkert. Læs mere om alkohol og kræft:
Grillede, røgede og saltede fødevarer øger sandsynligvis risikoen
Et højt indtag af salt, herunder saltede fødevarer, er sandsynligvis en risikofaktor for at udvikle mavesækskræft.
Derudover tyder noget forskning på, at det også øger risikoen for mavesækskræft, hvis man spiser store mængder grillede og røgede fødevarer. Det skyldes formentligt tjærestoffer, kaldet Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH), der kan dannes ved madlavning, specielt ved grillstegning, røgning og tørring. Forskningen er dog endnu ikke så klar som i forhold til salt.
Overvægt øger sandsynligvis risikoen
Den nyeste forskning viser, at der sandsynligvis er sammenhæng mellem overvægt og risikoen for udvikling af mavesækskræft.
Personer med overvægt (BMI større end 25) har en højere risiko for at udvikle kræft i den øverste del af mavesækken (cardia) ved overgangen mellem spiserør og mavesæk. Risikoen er højere, jo mere overvægt man har. Læs mere om overvægt og kræft:
Sygdomme, der øger risikoen:
- Kronisk atrofisk gastritis giver en øget risiko for mavesækskræft. Det er en kronisk tilstand i mavesækken, hvor slimhinden bliver ødelagt, og cellerne kan videreudvikle sig til kræftceller.
- Perniciøs anæmi giver en let øget risiko for mavesækskræft. Perniciøs anæmi skyldes manglende udskillelse af stoffet 'intrinsic factor' i mavesækken og medfører bl.a. mangel på vitamin B12, blodmangel (anæmi) og nedsat funktion af nervesystemet.
- CDH-1 gen-bærere har en øget risiko for at udvikle mavesækskræft. Livstidsrisikoen er mere end 50 pct. Genbærere anbefales derfor forebyggende operation med fjernelse af hele mavesækken (total gastrektomi). Hvis man ikke ønsker operation, kan man blive tilbudt regelmæssig kontrol med kikkertundersøgelse (gastroskopi).
- Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) og arvelig ikke-polypøs tarmkræft (HNPCC). Mavesækskræft forekommer lidt oftere ved Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) og Lynch syndrom (HNPCC, Hereditær nonpolypøs tarmkræft) end i resten af befolkningen. Det er de former for tarmkræft, hvor godartede polypper i mave-tarm-kanalen kan udvikle sig til kræft.
- Ménétriers sygdom (hypertrofisk gastritis) i mavesækken giver også en øget risiko for kræft. Sygdommen er dog sjælden.
Mavesækskræft er sjældent arveligt
Det er meget sjældent, at kræft i mavesækken er arvelig. Der kan være mistanke om, at mavesækskræft er arvelig i de sjældne tilfælde, hvor der i familien er:
- To eller flere tilfælde af mavesækskræft hos nære slægtninge i samme gren af familien, ofte før 50-årsalderen (hvor mindst ét tilfælde er af den såkaldte 'diffust spredende' type)
- Flere tilfælde af kræft i tarm, livmoder, urinveje eller mavesæk hos nære slægtninge i samme gren af familien over mindst to generationer. Heraf skal mindst ét tilfælde være opstået før 50-årsalderen
- Flere tilfælde af bryst- og/eller æggestokkræft og mavesækskræft før 50-årsalderen
- Forekomst af mange polypper i mavesækken
Risikoen for mavesækskræft er øget ved en række arvelige kræftsygdomme
Det gælder for familier med:
- Arvelig mavesækskræft (HDGC), hvor der er forandringer i CDH1-genet. Her ses der hos kvinder også ofte brystkræft af den lobulære type
- Arvelig tarmkræft af typen Lynch syndrom (tidligere kaldet HNPCC - Hereditær Non Polyposis Colorektal Cancer). Her ses øget forekomst af kræft i livmoder, urinveje og mavesæk
- Arvelig bryst- og æggestokkræft, hvor der er forandringer i BRCA2-genet. Her ses en let øget forekomst af mavesækskræft
- GAPPS er arvelig øget risiko for polypper i toppen af mavesækken (fundus) og øget risiko for mavesækskræft. GAPPS skyldes en genforandring i promoteren til APC-genet
Juvenil polypose
Juvenil polypose er et sjældent, arveligt syndrom karakteriseret ved adskillige polypper (en type kaldet juvenile) i tarmkanalen, ofte i tyktarmen. Kan opstå i barndommen. Symptomerne er typisk blødning, blodmangel, diarré og mavesmerter. I nogle tilfælde kan polypperne udvikle sig til kræft. Medfører øget risiko for kræft i mavetarmkanalen, oftest i tyktarmen.
Peutz-Jeghers syndrom
Peutz-Jeghers syndrom er en arvelig sygdom, der er karakteriseret ved udvikling af mørke fregner på huden og i munden i barnealderen samt polypper i mavetarmkanalen. I voksenalderen er der forhøjet risiko for at udvikle kræft, primært i brystet og mavetarmsystemet, men også i andre organer.
Læs mere om arvelige cancersyndromer:
Frugt og fysisk aktivitet kan muligvis beskytte
En kost, som er rig på frugt, beskytter muligvis mod udvikling af mavesækskræft. Også fysisk aktivitet beskytter muligvis mod udvikling af mavesækskræft, men primært i den øverste del af mavesækken (cardia). Læs mere om fysisk aktivitet: