Operation af modermærkekræft
Behandling af modermærkekræft er først og fremmest operation, hvor lægerne fjerner modermærket og huden rundt om.
Når du skal opereres for modermærkekræft
Modermærkekræftens tykkelse bliver målt i millimeter i forbindelse med den mikroskopiske undersøgelse. Hvis knuden er tyk, tyder det på, at den har haft tid til at vokse og muligvis også haft tid til at sprede sig til det omkringliggende væv.
Jo tykkere kræftknuden er, jo mere af den omkringliggende normale hud bliver fjernet - fra 1-2 centimeter - for at være sikker på, at eventuelle kræftceller (metastaser) omkring selve modermærket også fjernes.
Hvis der kun er tale om et forstadie, kan man nøjes med at få fjernet 5 mm rundt om knuden, og det er ofte gjort allerede ved den indledende biopsi.
Det sår (hul i huden), der opstår, når man har fjernet modermærkekræft, kan sys direkte sammen, dækkes med en hudlap, som flyttes til såret fra naboområdet eller dækkes ved hjælp af et tyndt hudtransplantat, som ofte tages fra lår eller arm.
Mange bliver udskrevet umiddelbart efter operationen
Hvis huden sys direkte sammen, kan operationen ofte foregå ambulant og i lokalbedøvelse.
Skal man samtidig med operationen have foretaget en såkaldt sentinel lymfeknudebiopsi, foregår operationen i fuld bedøvelse. I de fleste tilfælde bliver man udskrevet kort tid efter operationen, men ved lidt større indgreb med hudlap eller hudtransplantation skal man være indlagt i nogle dage.
Ved indgreb med hudlapsplastik eller hudtransplantation
Hvis der er opstået et større sår fra stedet, hvor modermærket er blevet fjernet, kan det være nødvendigt at få dækket såret med enten en hudlap eller hudtransplantation.
Hudlapsplastik
Hvis det er et stort sår, der skal dækkes, kan det det gøres ved hjælp af en hudlap af passende form og størrelse. Lappen tages oftest fra et nærtliggende hudområde. Såret efter udskæringen af lappen kan som regel lukkes direkte. Fordelen ved hudlapsplastik er, at såret heler hurtig, og at arret med tiden bliver pænere og mindre synligt end arret efter en hudtransplantation.
Hudtransplantation
I nogle tilfælde, og hvis hudlapsplastik ikke kan anvendes, kan lægen dække såret med et stykke tyndt hud, som bliver taget fra et andet sted på kroppen. Det kan gøres på to måder:
- Lægen kan enten bruge et såkaldt fuldhudstransplantat med hud, som for eksempel fjernes fra halsen eller området ved kravebenet. Det sår, der opstår, der hvor huden tages, bliver efterfølgende syet sammen.
- Eller lægen kan tage et tyndere stykke hud, der kun består af hudens øverste lag (delhudstransplantatet), som typisk tages fra låret eller armen. Såret heler i løbet af en uge til ti dage. Det sted, huden er transplanteret fra (donorstedet), heler af sig selv i løbet af 2-3 uger. Donorstedet kan sammenlignes med en stor hudafskrabning og gør som regel mere ondt end selve operationssåret. Ofte hjælper det med smertestillende medicin.
Hvis du også skal have fjernet lymfeknuder
Hvis der inden operationen ved PET/CT-scanning er fundet spredning til lymfeknuderne, vil du få fjernet lymfeknuderne i nærheden af området, hvor modermærket var.
Undersøgelse for mikroskopisk spredning til lymfeknuderne
Hvis der ikke er fundet spredning til lymfeknuderne inden operationen, men modermærkekræften er tyk (over 0,8 mm) eller har dannet sår, bør du under operationen også have fjernet en eller flere lymfeknuder, kaldet skildvagtslymfeknuder. Lymfeknuderne bliver undersøgt i mikroskop for at finde ud af, om ganske få kræftceller har spredt sig til lymfeknuderne. Det tager mindst otte dage, før der er svar på undersøgelsen.
Hvis undersøgelsen viser mikroskopisk spredning til lymfeknuderne, vil lægen ikke foretage yderligere operation, vil du blive fulgt med regelmæssig ultralydsscanning af det område, hvor skildvagtslymfeknuderne sad.
Supplerende behandling med immunterapi
Hvis man har modermærkekræft i stadie llB uden metastaser eller stadie lllA med spredning til én skildvagtslymfeknude, er der efter operation fortsat en vis risiko for, at sygdommen kan have spredt sig i kroppen, selvom det ikke kan ses på scanninger.
I disse tilfælde bliver man anbefalet supplerende behandling med immunterapi efter operationen.
Behandlingen med immunterapi har for mange god effekt, men den kan også være forbundet med alvorlige bivirkninger.
Immunterapien består af stoffet nivolumab, som er et antistof, der øger immunsystemets reaktion mod kræftcellerne. Man får nivolumab som drop i en blodåre hver 4. uge. Man kan fortsætte behandlingen i et år.
Hvis du skal have supplerende immunterapi, vil din kræftlæge give dig grundig information om behandlingen, inden det bliver afgjort, om du skal starte på immunterapi. Du bliver informeret på de onkologiske afdelinger (Aarhus, Aalborg, Odense og Herlev), der tager sig af denne type behandling i Danmark.