Undersøgelser og diagnose ved modermærkekræft
Hvis der er mistanke om, at du har modermærkekræft (malignt melanom/melanom), vil din praktiserende læge hurtigt henvise dig til yderligere undersøgelser hos en hudlæge eller eventuelt til hudafdelingen eller den plastikkirurgiske afdeling på hospitalet.
Sådan bliver du undersøgt hos speciallægen
Hudlægen eller plastikkirurgen vil spørge, om du har bemærket nogle ændringer i dit modermærke. Har du f.eks. lagt mærke til ændret størrelse, form eller farve? Den personlige beskrivelse af, hvordan et modermærke har ændret sig, er meget vigtig for lægens vurdering af, om modermærket kan være ondartet.
Lægen undersøger så modermærket grundigt med en lup under stærkt lys (et håndholdt instrument kaldet et dermatoskop). Dermatoskopet gør det muligt at se strukturer, som ikke er synlige for det blotte øje.
Ved mistanke vil man typisk få fjernet forandringen, eller speciallægen kan henvise dig til videre undersøgelse for modermærkekræft på plastikkirurgisk afdeling på hospitalet.
Hvis mistanken er lille, kan lægen vælge at fotografere pletten med forstørrelse og gentagne fotos efter noget tid. På den måde kan selv små forandringer i pletten ses.
Sådan bliver du udredt på plastikkirurgisk afdeling
Udredningen på plastikkirurgiskafdeling har til formål at undersøge, om du har modermærkekræft (diagnose) og i så fald hvilket stadie, sygdommen er i. Findes der kræft, undersøger lægerne også, hvilken risikogruppe du er i, og hvilke behandlingsmuligheder der bedst egner sig.
Vævsprøve ved modermærkekræft
For at undersøge, om der er tale om modermærkekræft, skal der laves en vævsprøve.
Det foregår ved, at du får fjernet modermærket i lokalbedøvelse. Derefter sender lægen det fjernede væv til nærmere undersøgelse under mikroskop. Det kaldes en vævsprøve. Diagnosen modermærkekræft kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede i modermærket. Det tager ofte omkring en uge, før man får svaret på resultatet af vævsprøven.
Resultatet af vævsprøven kan være:
- At modermærket er en godartet hudforandring
- At modermærket er et forstadie til kræft (in situ melanom)
- At modermærket har udviklet sig til kræft
Hvis modermærket har udviklet sig til kræft, måler lægen (patologen), hvor dybt ned i vævet forandringerne går. Lægen inddeler forandringerne i forskellige kategorier (T-stadier). Ved kategori T1b eller derover vil man få undersøgt, om modermærkekræften har spredt sig. Dette gøres også i særlige tilfælde ved kategori T1a.
Hvis vævsprøven viser kræft
Hvis der er fundet kræftceller i en vævsprøve fra modermærket, kan en række andre undersøgelser vise, hvor aggressiv kræften er, og hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen. Om sygdommen har spredt sig eller ej har nemlig betydning for, hvilken behandling du bliver tilbudt.
Hvis der er mistanke om spredning til lymfeknuder
Hvis lægerne vurderer, at der er risiko for, at sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne, vil du inden operationen få undersøgt, om der findes kræftceller i de lymfeknuder, som opsamler lymfevæsken fra modermærkekræften. Det kan f.eks. være til armhulen eller lysken.
Undersøgelsen kaldes lymfeskintigrafi. De lymfeknuder, som opsamler lymfevæsken fra modermærkekræften, kaldes
skildvagtslymfeknuder eller på engelsk 'sentinel nodes'.
Ved selve operationen fjerner kirurgen disse lymfeknuder/sentinel nodes (oftest 1-3), hvorefter de bliver undersøgt under mikroskop for at se, om kræften har spredt sig til dem.
Det kan tage 7-8 dage, før man får et resultat af undersøgelsen.
Da jeg fik diagnosen, følte jeg, at livet nærmest gik i stå. Angst og usikkerhed fyldte alt. Men jeg er her stadig. Mit råd er at trække vejret dybt og huske på, at der nu findes gode behandlinger, bl.a. immunterapi.
Undersøgelse for spredning til andre dele af kroppen
Med PET- og/eller CT-scanning samt MR-scanning kan lægerne finde ud af, om kræften har spredt sig til andre områder af kroppen. Lægerne anvender også ultralydsscanning til undersøgelse af hævede lymfeknuder. Dette gøres hos patienter med en vis risiko for spredning, og hvis der også bliver brugt scanning i kontrolforløbet. Det gøres ikke, hvis der kun er tale om en tidlig forandring.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen bedre vurdere risikoen for tilbagefald hos den enkelte patient. Dette er vigtigt for at kunne vurdere, om du skal have tilbudt behandling udover operation.
præcis diagnose. Dette er vigtigt for, at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Læs mere om de forskellige scanningsundersøgelser
Ultralydsscanning
Ultralydsscanning er en undersøgelse ved hjælp af lydbølger. Det er en velegnet metode til at påvise visse typer af kræftknuder og til at kontrollere kræftknudernes størrelse under behandling. Undersøgelsen er uden bivirkninger. Læs mere:
CT-scanning
En CT-scanning kan meget præcist vise, hvor en kræftknude er placeret. Det er godt, hvis man skal have taget en vævsprøve eller strålebehandling, eller hvis lægerne skal planlægge omfanget af en operation.
PET/CT-scanning
Ved en PET/CT-scanning får du lavet en PET- og en CT-scanning samtidig. En PET-scanning kan give et billede af sygdomsaktivitet, og når billederne fra en PET- og CT-scanning lægges oven på hinanden, kan lægen få et detaljeret billede af, om der er kræft (PET), og hvor det i givet fald præcist sidder (CT). Læs mere:
MR-scanning
MR-scanneren er en stor magnet, som er formet som en cylinder. Ved at sende radiobølger ind i kroppen og registrere ekkoet kan en computer lave et detaljeret billede af kroppens indre. MR-scanning bruges ofte ved undersøgelse for kræft og anvendes i nogle tilfælde i stedet for mammografi. Læs mere:
Modermærkekræft inddeles i stadier
Det er vigtigt at undersøge, om kræften er begrænset til huden, eller om den har spredt sig. Hvor udbredt kræften er, kaldes sygdommens stadie. Stadieinddelingen er vigtig for, at du kan få tilbudt den behandling, som er bedst for dig.
Den endelige diagnose og sygdommens stadie kan først stilles efter operationen, når kræften og det omkringliggende væv og lymfeknuder er undersøgt i mikroskop af en patolog.
Ved kræft, også ved modermærkekræft, bruges et system, der hedder TNM. TNM-Systemet til stadieinddelingen beskriver, hvor udbredt kræften er.
TNM-systemet bruges til at vurdere, hvor udbredt kræften er
TNM er et system, som bruges internationalt til at inddele kræft i stadier. Sygdommens forskellige stadier beskriver, hvor udbredt sygdommen er
TNM-systemet beskriver, hvor udbredt kræften er ved at kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
- Tis: melanomceller er kun i det øverste lag af huden (forstadie)
- T1: modermærket er max 1,0 mm tykt
- T2: modermærket er mellem 1 og 2 mm tykt
- T3: modermærket er mellem 2 og 4 mm tykt
- T4: modermærket er mere end 4 mm tykt
T-delen af TNM systemet er yderligere underinddelt i gruppe a og b:
- a: modermærket har ikke sårdannelse (ulceration)
- b: modermærket har sårdannelse (ulceration)
T1 tumorer underinddeles i:
- T1a tumorer <0,8 mm og uden sårdannelse >
- T1b tumorer på <0,8 mm og med sårdannelse >
- T1b tumorer på 0,8 – 1.0 mm, uanset sårdannelse
- N0: ingen melanomceller i de nærliggende lymfeknuder
- N1: melanomceller i én lymfeknude
- N2: melanomceller i 2 eller 3 lymfeknuder
- N3: melanomceller i 4 eller flere lymfeknuder
N-delen TNM systemet er videre underinddelt i gruppe a, b og c:
- a: kræften i lymfeknuden kan kun ses i mikroskop (mikrometastaser)
- b: kræften kan mærkes på en forstørret lymfeknude og/eller det kan ses ved scanninger
- c: der er kræft i huden/hudens lymfebaner tæt på det oprindelige modermærke (satellit metastaser)
- M0: ingen spredning til andre steder i kroppen
- M1: kræften har spredt sig til andre steder i kroppen
M1 underinddeles i a, b, c og d:
- M1a: kræften har spredt sig til huden/lymfeknuder i andre dele af kroppen
- M1b: kræften har spredt sig til lungerne
- M1c: kræften har spredt sig til andre organer
- M1d: kræften har spredt sig til hjernen +/- til andre organer
Hvis du får diagnosen modermærkekræft
Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med en læge. Lægen vil fortælle dig om resultaterne, og om det anbefales, at du skal have yderligere behandling efter operationen. Det er en god ide at stille spørgsmål til lægen og få hjælp til at træffe beslutning om valg af behandling.
Behandling af modermærkekræft er først og fremmest operation, hvor modermærket og en smal bræmme af den omkringliggende hud bliver fjernet.
Strålebehandling kan bruges til behandling af modermærkekræft på slimhinder, især i næsen og bihuler hvor det kan være svært at operere.
Hvis kræften har spredt sig til andre steder i kroppen, er den primære behandling medicinsk med immunterapi eller målrettet terapi. I nogle tilfælde kan metastaserne fjernes ved operation.
Undersøgelser for modermærkekræft
I filmen kan du høre læge Lisbeth Hölmich fortælle om de undersøgelser, der kan blive foretaget, hvis der er mistanke om modermærkekræft.