Akutte bivirkninger ved strålebehandling i hoved-halsområdet

Bivirkninger, der opstår under behandlingen, går som regel stille og roligt over, efter behandlingen er afsluttet.

Bivirkningerne starter ofte 1-2 uger efter, man er begyndt på strålebehandlingen. De når deres maksimum efter 4-7 ugers behandling og aftager så småt 2-3 uger efter, at behandlingen er afsluttet.

Som regel er generne aftaget mærkbart 4-8 uger efter, at behandlingen er afsluttet.

Bivirkninger er forskellige fra person til person

Graden og omfanget af bivirkningerne ved strålebehandlingen afhænger af, hvor stort et område af kroppen man får strålebehandlet, den samlede dosis stråler man får, og hvor på kroppen man får strålebehandlingen.

Nogle kan leve, som de plejer uden at opleve større gener, mens de er i strålebehandling. Andre får gener, der påvirker deres dagligdag.

Forskellen på sene bivirkninger og senfølger

Hvis bivirkningerne først opstår, efter strålebehandlingen er afsluttet, kaldes det sene bivirkninger. Sene bivirkninger kan være til stede i måneder eller år. I nogle tilfælde kan de blive permanente og kaldes så senfølger. Dem kan du læse mere om her:

Sene bivirkninger og senfølger efter strålebehandling af hoved-halsområdet

Rødme, irritation og synkesmerter

Ved strålebehandling kan man opleve, at slimhinderne i mund og svælg bliver irriterede, hævede, røde eller gør ondt. Man kan få synkesmerter og eventuelt sår og betændelse i munden. Smerterne forsvinder som regel inden for 2 måneder.

Generne kan behandles med smertestillende gel og medicin med paracetamol. Man kan eventuelt få morfin, smerteplaster eller anden smertestillende behandling, f.eks. gabapentin som er et middel mod nervesmerter.

Gabapentin

Det er vigtigt, at man undgår de smertestillende lægemidler 'NSAID' (gigtmidler), da de kan give mavesår og irritere maveslimhinden i særlig grad under strålebehandlingen. Læs mere om behandling af smerter:

Smertebehandling

Ændret eller nedsat smagssans

Smagssansen kan være påvirket flere måneder efter, [SØB1] behandlingen er afsluttet, men vender som regel gradvist tilbage til normal. For nogle patienter kan den ændrede smagssans være varig. 

Nogle oplever, at maden smager for salt, for syrligt eller slet ikke af noget, mens andre oplever, at maden får en metalagtig smag. Få gode råd til, hvad du kan gøre for at få maden til at smage bedre:

Gode råd ved smagsforandringer

Mundtørhed og sejt spyt

Generne ved mundtørhed bliver som regel gradvist mindre efter, at strålebehandlingen er afsluttet, men de fleste må leve med mundtørhed af varierende grad resten af livet. 

Mange oplever også, at de stadig producerer spyt, men at det har ændret karakter til sejt og meget generende slim.

Læs mere om, hvad du kan gøre for at mindske generne:

Gode råd ved mundtørhed og synkebesvær

Hæshed

Nogle personer bliver hæse af strålebehandling af struben. Man kan også få irritationshoste og i sjældne tilfælde vejrtrækningsbesvær. Disse problemer opstår som regel 2-3 uger efter behandlingens start og skyldes, at slimhinderne bliver irriterede. Generne mindskes som regel gradvist i løbet af 2-4 uger efter, behandlingen er afsluttet, når slimhinderne langsomt heler op igen.

Svamp i mund eller svælg

Sår, svamp og betændelse i mundslimhinden kan gøre det svært at spise og drikke tilstrækkeligt. Mundhule og tandkød kan være rødt og ømt, eventuelt med sår. Svamp i munden ses ofte som belægninger på tungen. Svamp i mund og svælg kan behandles med Fluconazol (Diflucan®). Læs mere her:

Fluconazol

Generne i munden kan påvirke lysten til at spise. Når man har kræft, har kroppen brug for næringsrig mad, og derfor er det vigtigt, at man kan spise. Få gode råd til, hvad du kan spise:

Gode råd ved sår, svamp og betændelse i mundslimhinden

Rødme og irritation af huden

Rødme og irritation forsvinder igen og oftest allerede inden for de første uger efter, at strålebehandlingen er slut. Hvis man vil være god mod sin hud, er det en god ide at bruge cremer og sæber uden parfume, undgå klorvand, barbere sig med el-shaver og bære bomuld eller silke mod den del af huden, der bliver strålebehandlet.

Hævelse på halsen

Det er almindeligt, at der opstår en hævelse udvendigt på halsen og under hagen ca. 2-6 måneder efter sidste strålebehandling. Hævelsen er ufarlig og forsvinder næsten altid igen i løbet af nogle måneder.

Spyttet kan blive sejt

Man kan også opleve hoste og en ændret slimproduktion, da spyttet kan blive mere sejt og svært at hoste op. Disse bivirkninger mindskes som regel gradvist efter, behandlingen er afsluttet.

Operation og strålebehandling kan gøre det sværere at åbne munden

Efter både operation og strålebehandling kan der opstå stramning i slimhinder, tyggemuskler og kæbeledskapslen, som kan gøre det svært at åbne munden. Det kaldes trismus.

Når tilstanden først er opstået, kan det være svært at ændre. Det er derfor vigtigt at lave gabeøvelser både under, men også efter afsluttet strålebehandling.

Man kan bruge forskellige metoder til at træne mundåbning. Det kan f.eks. være i form af træ-spatler eller mundtræningsapparater.

Kontakt din læge, hvis du oplever, at det bliver sværere at åbne munden efter behandlingen.

Sondemad kan være nødvendigt i en periode

Mange må leve af blød eller flydende kost, men det er desværre sjældent nok til at holde vægten oppe.

Hvis du ikke kan holde vægten oppe, mens du er i strålebehandling, kan du i en periode få mad igennem en tynd plastiksonde.

Sonden bliver ført gennem næsen ned i mavesækken. I mange tilfælde er det nødvendigt at have sonden i mere end en uge.

Hvis du skal have sonden i flere måneder, får du i stedet en såkaldt PEG- eller en PUG-sonde. De fungerer på samme måde som sonden gennem næsen, men føres i stedet gennem huden på maven og ind i mavesækken.

Det er et mindre indgreb, og der er tale om en tynd slange, som kan skjules under tøjet. Du kan også stadig spise og drikke almindeligt, mens du har den.

Forskellen på PEG- og PUG-sonden er måden, de bliver lagt på. PUG-sonden er ultralydsvejledt, mens PEG-sonden lægges ved hjælp af et gastroskop, dvs. en lang, bøjelig kikkert, der føres gennem spiserøret og ned i mavesækken. 

De fleste vænner sig langsomt til at spise fast føde og kan få fjernet sonden igen. Kun i meget få tilfælde kan det være nødvendigt, at man beholder sonden.

Vigtigt at få tilstrækkeligt at spise og drikke under og efter strålebehandling

Det er vigtigt at få nok at spise og drikke både under og efter strålebehandling. Personalet på hospitalet kan give råd og vejledning. Nogle afdelinger giver kostundervisning med råd og vejledning om god ernæring til både patient og eventuel ægtefælle. 

Her på siden kan du også finde gode råd om kosten under sygdom og behandling og finde lækre opskrifter, f.eks. på næringsrig og blød kost:

Kost til kræftpatienter