Hvad er kræft i mundhulen?

Om mundhulen 

I de fleste tilfælde opstår mundhulekræft enten i munden (mundgulvet) eller på tungen. Kræft i tungen er altså en form for mundhulekræft.

Mundhulen består nemlig af tandkødet, gummerne og tungen.  Den ligger foran mandlerne, og den slutter bag ved de forreste ganebuer og den bløde gane. 

Tegn på mundhulekræft 

Symptomer på mundhulekræft er sår i mundhulen som ikke vil hele, løse tænder, problemer med at spise eller blødninger fra munden. 

Kræftknuder i selve mundhulen viser sig i de tidligste faser, og er rødlige eller hvidlige områder på slimhinden. Knuden kan senere hen føles hård og fast på slimhinden, og man kan opleve at få smerter.  

Hvorfor opstår mundhulekræft?

Rygning og alkohol er de mest almindelige årsager til mundhulekræft. Kombinationen af rygning og alkohol øger risikoen markant. Risikoen stiger jo mere, man drikker, og jo mere man ryger. 

Har man tidligere haft kræft i munden, er der en øget risiko for at få tilbagefald, eller få en anden type af kræft i hoved-hals området. 

Sygdommen i tal

I perioden mellem 2017-2021 fik gennemsnitlig 151 danske mænd og 70 danske kvinder konstateret tungekræft om året. I samme periode var der 232 mænd og 140 kvinder om året, som fik konstateret andre typer af kræft i mundhulen. 

Ved udgangen af 2021 levede 1.015 mænd og 556 kvinder med tungekræft, mens 1.639 mænd og 1.171 kvinder levede med andre typer af mundhulekræft. Det er personer, som var i behandling, gik til kontrol eller blev betragtet som raske.

Behandling 

Operation vil oftest være den primære behandlingsform for mundhulekræft. Dog kræver det, at knuden er lille og kan fjernes, uden at efterlade for store forandringer og gener.

Hvis knuden har været for stor til udelukkende at blive opereret, vil man få strålebehandling efter operationen. 

Hvad sker der efter behandlingen? 

Når behandlingen er afsluttet, bliver man tilbudt et opfølgningsforløb. Opfølgningsbesøgene er til for, at lægen kan holde øje med eventuelt tilbagefald, samtidig med, hvordan man bedst muligt kan få hjælp til gener eller senfølger.

Opfølgningsbesøgene giver også god anledning til at få talt med lægen om sine spørgsmål, tanker og bekymringer. 

Hvis man har vanskeligheder med at tale efter operationen, kan man blive henvist til en talepædagog, som kan hjælpe med stemmetræning.