Livet med mundhulekræft
Det er meget forskelligt, hvordan man har det, mens man er i behandling for kræft i mundhulen, og efter behandlingen er færdig. Her kan du læse om blandt andet kost, motion, familieliv og arbejde under og efter et kræftforløb.
Reaktioner og følelser
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig.
Nogle klarer sig uden hjælp, mens andre har brug for støtte fra netværket eller professionelle.
Livet som pårørende kan også være krævende. Det kan være meget svært at vide, hvordan man støtter bedst muligt, og det er ikke unormalt, at de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet.
Træning og genoptræning
Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke kroppen.
Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. For at have ret til genoptræning, er det vigtigt, at du får en genoptræningsplan, inden du bliver udskrevet fra hospitalet.
I nogle tilfælde kan en ergoterapeut ved hjælp af øvelser og taletræning afhjælpe problemer med at synke, spise og tale.
Nemme øvelser: Motion mindsker trætheden
Gener efter behandlingen
Hvad enten man er blevet opereret, har fået strålebehandling eller måske begge dele, vil der opstå senfølger efter behandlingen. Hvilke senfølger, man oplever, afhænger af, hvor man har fået stråler eller er blevet opereret. Det er altså ikke alle, der oplever at få alle senfølger.
Herunder kan du se de mest almindelige senfølger efter behandling for kræft i mundhulen. Det er vigtigt at nævne for din læge, hvad du oplever af gener – også hvis du oplever andre end dem herunder – så du kan få afklaret, hvad det skyldes, og hvad der kan gøres ved dem.
De mest almindelig senfølger efter behandlingen er:
- Mundtørhed og sejt spyt/slim
- Synke- og spisebesvær
- Ændret smagssans
- Besvær med at åbne munden/stramninger i kæbeleddene
- Påvirket tale
- Hæshed
- Træthed
- Kosmetiske gener (hvis man er blevet opereret)
Her kan du læse mere om bivirkninger og senfølger efter strålebehandling i hoved-halsområdet og om gode råd til, hvad du kan gøre ved dem:
Kost og kræft i mundhulen
Arbejde under og efter kræftforløbet
Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden.
Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Nogle vender tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom - måske på nedsat tid til at begynde med - mens andre må gå på pension.
Giv dig selv tid til at komme tilbage på en god måde - og sørg for at inddrage din arbejdsgiver og måske også din kommunale sagsbehandler.
Få råd og vejledning om at vende tilbage til arbejdet igen her:
Kræftsygdommen kan påvirke din seksualitet
Mange kræftramte oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal gribe den nye situation an. Efter operationer eller strålebehandling i mundhulen kan det f.eks. være besværligt at kysse og i det hele taget være sammen seksuelt.
Har du en partner, er det vigtigt at få talt sammen om jeres tanker, så I ikke går fejl af hinanden. Manglen på seksuel lyst kan ramme jer begge. Det kan være nødvendigt at finde andre måder at bevare intimiteten på - og i det hele taget blive fortrolig med sin krop, når man oplever, at den har forandret sig.
Find råd og vejledning om seksualitet og samliv her:
Brug app til at aftale praktisk hjælp
Med appen 'Sammenholdet' kan du oprette et netværk, hvor I kan koordinere opgaver som madlavning, børnepasning og transport - og du kan opdatere dit netværk på, hvordan det går. Hent 'Sammenholdet' gratis her:
Mentale teknikker
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig.
Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft.
Ændret kropsopfattelse
Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop. Det kan være, at kroppen tilsyneladende er uændret, men at din opfattelse af den er blevet anderledes.
De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen.
Godt for dig at vide
Henrik fortæller om at have kræft i tungen
Henrik fik konstateret kræft i tungen i 2018. Herefter fulgte et år med behandling ad to omgange. Blandt andet strålebehandling, som skal forebygge tilbagefald, og som var smertefulde og ubehagelige. I dag er Henrik kræftfri, men lever med senfølger. Du kan læse hele Henriks historie her:
"Til sidst kunne jeg hverken spise eller tale"Brug Kræftrådgivningen nær dig
Har du spørgsmål eller brug for at tale med nogen? Rundt om i hele landet har vi kræftrådgivninger, hvor du kan få en samtale med en rådgiver. Du kan også deltage i arrangementer, kurser samt fysiske og kreative aktiviteter sammen med andre, der er berørt af kræft.
Find en rådgivning nær digSkriv med andre på cancerforum
Cancerforum er et online forum, hvor du kan stille spørgsmål og skrive sammen med andre, der er berørt af kræft. Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende.
cancerforum.dk