Om myelodysplastisk syndrom
Myelodysplastisk syndrom (MDS) skyldes, at knoglemarvens funktion svigter, så der dannes unormale blodceller og færre blodceller end normalt. Årsagen til MDS er ofte ukendt.
Om knoglemarven
Knoglemarven findes i hulrummet af de større knogler i kroppen, f.eks. kranie, bækken og ribben.
I knoglemarven dannes kroppens forskellige blodceller ud fra stamceller. Der findes tre forskellige typer af blodceller i kroppen: røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.
Når man har myelodysplastisk syndrom (MDS), virker knoglemarven ikke ordentligt, og der dannes færre normale blodceller. Funktionen af de blodceller, der dannes, er ofte unormal.
Der findes forskellige undertyper af MDS, som er mere eller mindre fremskredne, og som kan give forskellige symptomer[SB1] .
I nogle tilfælde kan MDS udvikle sig til akut myeloid leukæmi.
Tegn på myelodysplastisk syndrom
Sygdommen udvikler sig langsomt, og der kan gå noget tid, før der opstår symptomer.
Når knoglemarvsfunktionen svigter, og der dannes færre blodceller end normalt, kan det give symptomer.
Hvis man har for få røde blodlegemer, kan man blive bleg, træt, stakåndet eller svimmel.
Hvis man mangler hvide blodlegemer, vil man have nedsat immunforsvar og derfor øget risiko for infektioner, f.eks. forkølelse.
For få blodplader kan gøre, at man nemmere får blå mærker eller bløder, f.eks. næseblod.
Man får ikke nødvendigvis alle symptomer, da det er forskelligt mellem MDS-patienter, hvilken type blodceller man mangler. De fleste har dog nedsat antal røde blodlegemer.
Hvorfor opstår myelodysplastisk syndrom?
Lægerne kender ofte ikke årsagen til, at MDS opstår. I nogle tilfælde opstår sygdommen år efter, at man har fået kemoterapi eller strålebehandling.
Der er også øget forekomst af MDS hos personer, som har været udsat for opløsningsmidlet benzen i en længere periode.
I sjældne tilfælde kan sygdommen være arvelig og opstå på grund af medfødte genfejl.
Sygdommen i tal
I perioden 2017 til 2021 var der i gennemsnit 126 kvinder og 198 mænd om året, som fik diagnosen myelodysplastisk syndrom. Ved udgangen af 2021 var der 685 kvinder og 886 mænd, som levede med diagnosen. Det vil sige personer, som var i behandling, gik til kontrol eller blev betragtet som raske.
Behandling
Hvis man har få eller ingen symptomer, er der ikke behov for behandling. I stedet får man tilbudt at gå til regelmæssig kontrol, så lægerne kan holde øje med, om sygdommen bliver værre.
Hvis man har symptomer, kan man få forskellige former for lindrende behandling. Det kan være blodtransfusion, hvis man har nedsat antal røde blodlegemer, eller man kan få antibiotika, hvis man har infektion på grund af lavt antal hvide blodlegemer.
Nogle får også behandling med vækstfaktorer, som fremmer dannelsen af blodceller, så ens blodtal bliver normale, og symptomerne aftager.
Hvis man er under 70 år og har et godt helbred, kan man få tilbudt intensiv kemoterapi og stamcelletransplantation. Det er behandling, som i bedste fald kan helbrede sygdommen.
Hvis man er ældre eller svag, kan man i stedet få en mildere kemoterapi, der ikke kan helbrede sygdommen, men som skal bremse sygdommen i så lang tid som muligt.
Hvad sker der efter behandlingen?
Man får tilbudt at gå til regelmæssig opfølgning på hospitalet. Hyppigheden af besøgene afhænger af, hvor fremskreden ens sygdom er, og hvilke symptomer man har.
Ved opfølgningsbesøgene undersøger lægen, om sygdommen er blevet værre. Det er vigtigt at fortælle lægen, hvis der opstår nye symptomer, eller symptomerne bliver værre.
Opfølgningsbesøgene er også en god anledning til at tale med lægen om eventuelle spørgsmål eller bekymringer.
Generelt om kræft
Kræft er en sygdom i kroppens celler. Kræft kan opstå, hvis cellerne et sted i kroppen begynder at vokse ukontrolleret og uden formål.
Mere om kræft