Proteasomhæmmere
Proteasomer er en gruppe enzymer, som findes i alle celler, hvor de er med til at regulere cellens liv. Proteasomer er nødvendig for mange af de processer, som medvirker til kræftcellers vækst. Derfor kan en proteasomhæmmer medføre, at kræftcellerne dør.
Proteasomer er små rørstrukturer inde i cellerne. De virker som små affaldskværne, der nedbryder proteinstoffer, som er blevet for gamle. Kræftcellerne ved myelomatose er meget afhængige af, at proteasomerne fungerer, og de er derfor særligt følsomme for blokering af proteasomernes aktivitet.
Lægemidlet bortezomib (Velcade®) har vist sig at være meget effektivt til behandling af myelomatose
Virkningen af bortezomib kan forstærkes ved at kombinere stoffet med binyrebarkhormon (dexamethason) eller med kemoterapi eller et immunmodulerende lægemiddel.
Bortezomib får du som indsprøjtning i huden en eller to gange om ugen i 2 ud af 3 uger. Hvis der er brug for hurtig effekt på myelomatosen, får du behandlingen 2 gange om ugen, men når sygdommen er ved at komme under kontrol, kan du få reduceret dosis til en gang om ugen for at mindske risikoen for bivirkninger i form af føleforstyrrelser (primært i fødderne). Behandlingen bør fortsætte længe, måske et år eller længere for at opnå det bedste udbytte.
Proteasomhæmmeren carfilzomib har kraftig virkning
Carfilzomib er en nyere proteasomhæmmer. Carfilzomib får du ind i en blodåre 1 gang om ugen i 3 ud af 4 uger.
Carfilzomib kan, ligesom bortezomib, kombineres med lenalidomid og binyrebarkhormon for at opnå en kraftigere effekt på sygdommen.
Det er en besværlig behandling at modtage med mange fremmøder.
Carfilzomib giver ikke nervepåvirkning, men kan give blodtryksstigning og hjertesvigt.
Ixazomib er en proteasomhæmmer, der kan tages i tabletform
Ixazomib er en proteasomhæmmer, som kan indtages som en kapsel en gang om ugen. Det gør den til en meget bekvem behandling at få. Bivirkningerne er især kvalme, diarré og udslæt.