Forbedring af blodprocent ved myelomatose
En del myelomatosepatienter får også EPO (erythropoietin), som forbedrer blodprocenten og dermed ens generelle velbefindende.
Ved myelomatose får man blodmangel, fordi den normale knoglemarv fortrænges af kræftcellerne. Blodmangel ved myelomatose, som ellers ville kræve blodtransfusion, kan i mange tilfælde behandles med god effekt med stoffet EPO (erythropoietin).
Behandling med EPO kan overvejes, hvis blodprocenten er så lav, at der ellers skal gives blodtransfusion, eller hvis tilstanden forringer din livskvalitet.