Forebyggelse af knogleskader ved myelomatose
Myelomatose svækker ofte knoglerne enten i form af en generel udtynding af knoglevævet eller ved pletvise skader. Resultatet kan være sammenfald af ryghvirvler, knoglebrud og smerter. Nedbrydningen af knoglevævet kan bremses ved behandling med et såkaldt bisfosfonat eller med et antistof, som hedder denosumab.
Bisfosfonater er effektive mod knogleskørhed ved myelomatose. Behandlingen anvendes også til aldersbetinget knogleskørhed.
Behandlingen med bisfosfonater bremser svækkelsen af knoglerne og kan forebygge knoglebrud og lindre knoglesmerter.
Ved myelomatose får du bisfosfonater som indsprøjtning i en blodåre hver 4. uge i 1-2 år.
Bivirkninger ved behandling med bisfosfonater
Enkelte patienter kan få influenzalignende symptomer umiddelbart efter, at de har fået indsprøjtet bisfosfonat.
Hvis nyrefunktionen er skrøbelig kan tilstanden forværres af bisfosfonat.
Man kan i sjældne tilfælde få en bivirkning, hvor et område af kæbeknoglen bliver skadet (osteonekrose). Det sker som regel først efter behandling i mere end 2 år og oftest i underkæben. Det er stadig uklart, hvad der er årsagen hertil, men god tandpleje før og under behandlingen med bisfosfonat kan forebygge problemet.
Symptomer på osteonekrose er smerter og sår i mundens slimhinde, som ikke vil hele. Problemet kan fremprovokeres af kirurgiske indgreb på tænder og kæber.
Gå til tandlægen, inden du begynder behandling med bisfosfonater
Fortæl din tandlæge, at du får behandling med knoglestyrkende medicin. God tandhygiejne og regelmæssige eftersyn hos tandlægen er vigtig for at forebygge problemer.
I sjældne tilfælde kan der nemlig opstå nedbrydning af kæben, også kaldet ’død kæbe’ eller 'osteonekrose' efter behandling med knoglestyrkende medicin. Ved død kæbe går dele af kæben til grunde – oftest underkæben. Inden man begynder behandling med bisfosfonater, skal tandlægen derfor tjekke, at tænder og tandkød er i orden.
Du skal også undgå at få trukket tænder ud, hvis du er i behandling med bisfosfonat. Det kan fremprovokere osteonekrose i kæben, hvis du har et sår i slimhinden, der ikke vil hele. Læs mere:
Tandlægeforeningens information om osteonekrose af kæben
Denosumab (Xgeva®) hæmmer også nedbrydningen af knogler
Denosumab er et antistof, du får som indsprøjtning i huden hver 4. uge, indtil myelomatosesygdommen er velkontrolleret. Mens behandlingen står på, giver denosumab ligeså god en beskyttelse mod nye knogleskader som bisfosfonater. Men når behandlingen med denosumab standses, forsvinder den beskyttende effekt hurtigt. Så enten skal man være sikker på, at myelomatosen er helt i ro, eller også anbefaler eksperter, at man slutter af med en enkelt dosis bisfosfonat.
Behandling med denosumab indebærer mindre risiko for nyreskade, og har derfor en fordel hos patienter med skrøbelig nyrefunktion. Risikoen for at udvikle kæbenekrose er den samme som for bisfosfonater, og ved denne behandling skal du også holde god tandhygiejne og undgå at få trukket tænder ud.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at denosumab giver risiko for, at kalkindholdet i blodet bliver for lavt. Symptomerne på for lavt kalkindhold kan bl.a. være ændret personlighed og kramper. Det lave kalkindhold i blodet kan opstå når som helst under behandlingen, men udvikler sig oftest inden for de første måneder. Det anbefales, at behandlingen suppleres med et dagligt tilskud af kalk (calcium) og D-vitamin.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Denosumab
Tilskud af kalk og D-vitamin
Når myelomatosesygdommen kommer under kontrol, starter der en genopbygning af knoglevævet, og der er derfor brug for et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin.