Hvad er myelomatose?

Om knoglemarven

Knoglemarv findes i hulrummet i vores knogler, og det er her, at blodets forskellige celler dannes.

Knoglemarven danner overordnet tre typer af blodceller; hvide blodlegemer, røde blodlegemer og blodplader.

De hvide blodlegemer er vigtige for kroppens immunforsvar, mens de røde blodlegemer sørger for at transportere ilt fra vores lunger og ud til kroppens organer. Blodpladernes opgave er få blodet til at størkne ved blødning, så der dannes sår, som senere kan hele.

Myelomatose opstår i en bestemt type af hvide blodlegemer i knoglemarven og medfører, at immunforsvaret svækkes.

Tegn på myelomatose

De mest almindelige tegn på myelomatose er smerter i ryggen, armene eller benene, fordi sygdommen har tendens til at angribe og svække knoglerne.

Der kan også opstå symptomer på blodmangel som f.eks. træthed, bleghed og åndenød selv ved let anstrengelse.

Myelomatose kan også svække nyrefunktionen, øge mængden af calcium i blodet eller påvirke nervesystemet. Det kan blandt andet give symptomer som træthed, kvalme, forvirring og døsighed, hyppig vandladning, nedsat muskelstyrke eller problemer med at styre benene.

Hvorfor opstår myelomatose?

Myelomatose opstår i en bestemt type hvide blodlegemer, der kaldes plasmaceller. Det er de celler, der står for produktionen af antistoffer, som er vigtige, når kroppen skal bekæmpe infektioner.

Når man har myelomatose, dannes der færre antistoffer end normalt. Det gør, at man har en øget risiko for at få infektioner, f.eks. forkølelse. 

Årsagen til myelomatose er ofte ukendt, men der er mistanke om, at længerevarende udsættelse for visse kemikalier kan øge risikoen. Tilstanden Monoclonal Gammopathy of Unknown Significance (MGUS) menes også at øge risikoen hos nogle. 

Sygdommen i tal

I Danmark fik 250 kvinder og 329 mænd i gennemsnit om året konstateret myelomatose i perioden 2017 til 2021. Ved udgangen af 2021 var der 1.956 mænd og 1.621 kvinder, som levede med diagnosen. Det omfatter personer, som på det tidspunkt var i behandling, gik til kontrol eller blev betragtet som raske.

Behandling

Der findes flere forskellige behandlinger til patienter med myelomatose. Valget af behandling afhænger af ens alder og generelle helbred.

Behandlingen kan blandt andet være kemoterapi, stamcelletransplantation eller antistoffer. Man kan også få immunmodulerende behandling, hvor man stimulerer kroppens immunsystem til at angribe kræftcellerne. 

Lægen kan også vælge at give symptomlindrende behandling, som ikke rammer kræftcellerne, men som har til formål at lindre generne fra sygdommen. Det kan blandt andet bestå af strålebehandling, smertebehandling eller behandling, der forebygger knogleskader og infektion.

Man vil drøfte fordele og ulemper ved de forskellige behandlinger med lægen og sammen afgøre, hvilken behandling der er passer bedst til ens sygdom og livssituation.

Hvad sker der efter behandlingen? 

Når man myelomatose, skal man typisk gå til opfølgning resten af livet. I starten er opfølgningsbesøgene hyppigere med få måneders mellemrum. Senere bliver intervallerne mellem hvert besøg længere. 

Ved opfølgningsbesøgene holder lægen øje med, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Man kan også få hjælp til at lindre gener, der kan være efter behandlingen.

Opfølgningsbesøgene er også en god mulighed for at snakke med lægen, hvis man har bekymringer eller spørgsmål, som man gerne vil have svar på.