Diagnose og stadieinddeling af myelomatose

Det er vigtigt at få stillet en præcis diagnose for, at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Undersøgelser til at stadieinddele myelomatose i knoglemarven

Når lægen skal planlægge behandling af sygdommen, danner han sig et overblik over sygdommen. I denne vurdering indgår en såkaldt stadiebestemmelse, hvor sygdommens karakter og udbredelse bestemmes. Alt efter sygdommens udbredelse inddeles patienter i tre grupper kaldet stadium 1, 2 og 3. 

Til stadieinddelingen bruger lægen et system (det Internationale Stadiebestemmelses System (ISS)), som er baseret på måling af proteinerne beta-2-mikroglobulin og albumin i blodprøver. Et nyt system inddrager også måling af proteinet LDH i blodet samt resultatet af ”FISH” undersøgelserne i stadiebestemmelsen.

Stadiebestemmelsen giver en vis vejledning om prognosen for, hvor længe man kan forvente at leve med sin sygdom, men tallene er kun vejledende gennemsnitstal og stammer fra en tid, hvor myelomatosebehandlingen var mindre effektiv end i dag.

Myelomatose kan formentlig kun helbredes i de få tilfælde, hvor sygdommen er helt lokaliseret og kan rammes med kraftig strålebehandling. Her taler man om solitært (=enkeltstående) myelom.

De fleste med myelomatose har behov for behandling, så snart diagnosen er stillet.

Monoklonal gammopati (MGUS) – mistanke om myelomatose

Personer med MGUS har ingen symptomer og er ikke syge, men de har en lille koncentration af et protein (M-komponent) i blodet, ligesom patienter med myelomatose.

Ofte påvises denne M-komponent tilfældigt i forbindelse med blodprøver taget ved en anden anledning.

Tilstanden er ret almindelig, især hos ældre mennesker. Langt de fleste har ikke myelomatose og udvikler aldrig nogen sygdom, men der kan være brug for grundig undersøgelse for at udelukke myelomatose.

Undersøgelserne vil ofte omfatte en knoglemarvsundersøgelse, røntgenfotografering og CT-scanning af skelettet. Hvis mistanken om myelomatose herved bliver afkræftet, kan der være brug for efterfølgende kontrol af blodprøver.

Denne kontrol kan ofte foregå hos din egen læge. Lægen vil holde øje med mængden af det abnorme protein i blodet, blodprocenten, nyrernes funktion og mængden af kalk i blodet. Ofte vil det være tilstrækkeligt med blodprøver to gange om året.

Kommer der væsentlige ændringer i blodprøverne, kan der være behov for, at lægen henviser dig til en ny grundig undersøgelse på en hospitalsafdeling.

Reaktioner på en ny hverdag med kræft

For de fleste er det chokerende at få at vide, man har kræft. Mange beskriver det som at få trukket tæppet væk under sig. 

Den første tid er svær, og den vil sandsynligvis handle meget om din behandling. Det kan derfor være godt at tænke på, at de fleste med tiden får en hverdag, hvor sygdommen ikke fylder det hele. Også selvom myelomatose ikke kan helbredes.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Der kan være mange ubesvarede spørgsmål: Hvem skal vide, at jeg er syg? Hvordan fortæller jeg det? Hvordan påvirker behandlingsforløbet mit arbejde og økonomi, og hvad med det praktiske derhjemme? Find gode råd til at håndtere den nye hverdag:

Hverdagen med kræft

Råd til pårørende